Retrofitting af byens forstæder

’Retrofitting’ beskriver en proces, hvor der monteres nye eller opdaterede dele til en genstand af ældre dato. Formålet er at opdatere funktionen og på den måde sikre at den lever op til nutidens standarder og samtidig gøres attraktiv påny. Fra at være et begreb, der primært har været brugt inden for industrien, har "retrofitting" i dag udviklet sig til at være et design begreb inden for bæredygtighedsdiskursen, som bruges til at beskrive alt fra bygnings- og renoveringsprojekter til forbedring af vandkvaliteten, energibesparende projekter og byplanlægning i den store skala.

Et eksempel på hvor retrofitting er brugt i byplanlægningssammenhæng, er i forbindelse med udvikling af forstæder. I slutningen det 20. århundrede blev mange byer i USA udviklet med et primært fokus på bilen som transportmiddel. Dette har ført til at en del forstadskvarterer er dårligt betjent i forhold til offentlige transportmidler, cykel eller for gående. Der er ofte en mangel på f.eks. overgange til at krydse vejene, hvilket gør det svært at bruge byen på en mere bæredygtig måde (ift. at transportere sig til fods eller med cykel.)

I bogen "Retrofitting the Suburbs to Increase Walking" fra 2011 ser Boarnet, Joh, Siembab, Fulton, og Mai Thi Nguyen, alle med baggrund inden for byplanlægning, på modernisering og muligheder for at forbinde forstæderne og indre by på en ny miljøvenlig måde. Sådanne sammenkoblinger er både af høj værdi i forbindelse med at mindske brugen af privat biler - som først og fremmest er godt for miljøet - men som også medvirkende til at fremme sundhed for borgerne, som motiveres til mere bevægelse.

En af de vigtige faktorer i forhold til at gøre retrofitting af forstæder til en succes er udformningen af ’gaderummene’. Paul M. Hess, Anne Vernez Moudon, Mary Catherine Snyder og Kiril Stanilov arbejder alle med byplanlægning og bydesign, og har i undersøgelsen “Site Design and Pedestrian Travel” fra 1999, baseret på en 'quasi-eksperimentel' metode med 12 bydele kommercielle centre i den centrale Pudget regionen i Washington, undersøgt forholdene for bl.a. fodgængere. På baggrund af denne undersøgelse konkluderer de, at kvarterets gadedesign, udformning og bredte spiller en afgørende rolle når det drejer sig om hvor mange fodgængere, der er på gaden.

En anden måde at sætte fokus og hjælpe til retrofitting af forstæderne til bymidten er viden om gaderummene imellem områderne. Her kan internetsiden RateMyStreet fra Google Maps være et nyttigt værktøj til kortlægning af en bys ‘walkability’. RateMyStreet er en hjemmeside, hvor man for eksempel kan udarbejde brugerinvolverede kvalitetsbedømmelser af forskellige gader. Denne hjemmeside kan bl.a. hjælpe lokalsamfundene til at vurdere de lokale gaders ‘walkability’ i forskellige kategorier. Det gælder alt lige fra hvordan forholdene er for krydsning af gader, til belægningstilstand, orientering, sikkerhed i forhold til kriminalitet of trafik, hvor ren gaderne er etc.

Men koblingen mellem forstæder og bymidter er ikke blot en amerikansk udfordring. Forstæder i Danmark står over for de samme udfordringer med at skabe gode forbindelser for bløde trafikanter på tværs af forsædernes ofte meget store vejanlæg. Samtidigt har forstæderne ofte mulighederne for nettop etableringen af bedre sammenhængende cykelruter og grønne forbindelser. Hvor der i lang tid har været fokus på udvikling af havnefronte og historiske byområder, vil der sansynligvis de kommende år komme fokus på forstædernes udfordringer, som imidlertid også er her de største muligheder for bæredygtige tiltag kan forventes at være.

Et af de store initiativer, der i øjeblikket er med til at rette et dansk fokus på emnet er Realdania’s ‘Fremtidens Forstæder’ projekt, igennem hvilken der håbes på at skabe debat om forstædernes fremtidige forbedring og udvikling. Retrofitting af forstæderne til de bymidterne vil sandsynligvis tage lang tid og kræve et skift ikke bare i byrums udformning, men også i den generelle mentalitet og hverdagens mønstre og den enkelte. Men opmærksomheden er stigende og med nye redskaber som RateMyStreet kan man ønske at der med tiden vil komme gode bæredygtig forbindelser, der er mere miljørigtige og samtidig opfordrer til fysisk aktivitet og sociale udvekslinger i forstædernes gaderum.

Læs mere:

Case om fra Toronto
Interview om ’walkability' og 'bikeability’ med ekseperten Jan Gehl
Case fra Odense