’Smart Cities’ – når kommunikationsteknologi skaber bæredygtige byer

Perspektiverne i at skabe mere bæredygtige byer vha. kommunikationsteknologi – ’Smart Cities’ – har af en eller anden grund endnu ikke være vendt så meget i debatten om bæredygtige byer. Det kommer nok snart, for der satses massivt på det i byer rundt om i verden, i mange tilfælde i samarbejder mellem byerne og IT-virksomheder som IBM, SIEMENS og CISCO. Men hvad handler det egentligt om, Smart Cities, og er der allerede nogle byer, som er langt fremme?

Grundideen med at gøre en by ’smart’ handler om at bruge kommunikationsteknologi til at optimere en bys ressourceforbrug. Vores byer er afhængige af en hob af forbundne fysiske systemer og netværk med mange forskellige funktioner, ofte skjulte under jorden, i vægge eller i luften. Som regel tager vi systemerne for givet, men de udgør en infrastruktur, som er helt afgørende for at vi kan bevæge os rundt i vores byer, at vi kan have et godt bymiljø og at byer kan være sikre – de er helt afgørende for vores livskvalitet. Ved hjælp af de rette kommunikationsteknologiske løsninger, kan systemerne kommunikere med hinanden og mange af de hjælpemidler, som vi bruger i vores hverdag, kan indgå i kommunikationen.

F.eks. har byer som Stockholm, Brisbane og Singapore opdaget, at trafik ikke kun er en lang række trafikanter efter hinanden, men et netværk af forbindelser og enheder, der kan bringes til at kommunikere med hinanden. Derfor er de tre byer langt fremme med at indbygge intelligente løsninger i deres transportsystemer. Vejskilte, lyskurver, vejkryds, kritiske overgange, bliver alt sammen samlet i intelligente styresystemer, der får de enkelte dele til at kommunikere hinanden. Biler får påsat intelligente sensorer. Resultatet er optimering af trafikflowet, hvilket har nedbragt forureningen fra trafikanterne markant i alle tre byer (Smart Traffic System i Stockholm). The Copenhagen Wheel - det intelligente cykelhjul, der indsamler information om trafik, luftforurening, m.m. baserer sig også på en ’Smart City’ tankegang.

’Smart City’ handler også om optimering af energisystemet gennem ’Smart Grids’. En by som Boulder har indenfor energiforsyning introduceret brugen af ’Smart Meters’ - smarte elmålere - som gør forbrugere bedre informeret om deres energiforbrug og samtidig kan optimere forbrug af el i forhold til udbuddet i elnettet, herunder udbuddet af el fra vedvarende energikilder.

Amsterdam er også langt fremme med et ’Smart City’ program, som dog betegner en mere bred indsat for at mindske byens ressourceforbrug . Også vores bygninger gøres mere intelligente med sensorer der kan måle alt fra bevægelse, varme, fugtighed, lys, osv. Informationerne bruges til at styre bygningernes ressourceforbrug så optimalt som muligt. Det er selvfølgelig kun på bygningsniveau, men kan skaleres op.

Udfordringen bliver at forstå byers systemer, hvordan vi bruger byen, og ikke mindst hvordan systemer og brugere interagerer og i fremtiden mest ressourcebesparende kan interagere med hinanden. Ren teknologi skaber selvfølgelig ikke alene en ’Smart City’ – borgerne skal også være med. De skal være i stand til at forstå og tilpasse sig de nye løsninger, hvilket betyder oplysning og træning i at bruge de nye teknologier. Der skal gode eksempler til og formentlig økonomiske incitamenter.

Med ’Smart Cities’ er vi helt klart ude i en ’Bright Green’ tankegang ifht. at skabe bæredygtige byer (se 'Hvor grøn er din by?'). Det er troen på at teknologi og ny innovation kan er afgørende for at skabe en bæredygtig by.