Hvor grøn er du og din by?

Alex Steffen, manden bag www.worldchanging.com - en af de førende hjemmesider om grønne emner mellem himmel og jord, bl.a. det byggede miljø - fandt for et par år siden på begrebet ’bright green’ (’klog grøn’) til at betegne tankegangen om, at det er via nye teknologiske løsninger, innovation, design, iværksætteri og udviklingen af en ny grøn økonomi, at klimaudfordringen kan tackles.

Enhver vision, der ikke kan skabe fortsat velstand, har ikke nogen chance. ’Bright green’ er strategien, der ser klimaudfordringen som fuld af nye muligheder, ikke mindst økonomiske muligheder. Herhjemme har Dansk Industri (DI) adopteret termen ’bright green’ og DI bruger også Alex Steffen som en slags ’guru’ for organisationens grønne strategi. ’Bright Green’ er også navnet på DI’s store side-event til COP15 i Forum, hvor danske virksomheder viser klimavenlig teknologi frem.

Copenhagen Climate Council, det internationale erhvervsråd som bl.a. Mandag Morgen står bag, følger også en ’bright green’-tankegang. ”Turning risks into opportunities” er et af slagordene for CCC. Mellemfolkeligt Samvirke tænker også i ’bright green’, bl.a. i forbindelse med samarbejdsprojekter med Danfoss. Sønderborg er eksempel på en kommune, som eksplicit har indarbejdet en ’bright green’-tankegang i Project Zero, som spænder over initiativer indenfor erhvervspolitik, uddannelse, lokale transportløsninger, byggeri og byudvikling. Cradle 2 Cradle design hører også til her.

Der er tre andre idealtypiske tankegange eller strategier, mener Alex Steffen:

’Light green’: Her betones livsstil og vores mulighed for som enkeltindivider at ændre adfærd og forbrugsmønstre. Det er nøglen til at opnå ’bæredygtighed’ og tackle klimaudfordringerne. Vi skal tænke os bedre om og tage ansvar. Det batter faktisk, hvis vi selv gør noget. Byer kan få deres borgere til at tage skridt i den rigtige retning, også selvom det kun er små skridt. Troen er på det gode i individer. At ’grønt’ er blevet ’cool’ og noget, man som individ kan markere sine holdninger med, hører også med til ’light green’. Faren er, hvis den grønne forbrugerbevidsthed blot er et mode- og overgangsfænomen.

Der er selvfølgelig overlap til ’bright green’. For eksempel vil det være en kombination af ’bright green’ og ’light green’, når en familie vælger at få installeret et jordvarmeanlæg eller solceller på taget. Her tager familien ansvar og bruger samtidig nye teknologiske løsninger. Køber de en elbil, vil det være det samme.

’Dark green’: I den mørkegrønne strategi lægges der vægt på en mere grundlæggende forandring i vores levevis, reduktion af forbrug, sågar i produktion, betoning af lokale løsninger og at lokalsamfundet skal finde sammen og handle. Grøn vækst og markedskræfterne i fuldt flor er ikke løsningen, og et samfund med fortsat vækst og velstand er ikke et holdbart perspektiv. Muligheden for økologisk og økonomisk kollaps er overhængende. En del af 1970’ernes og 1980’ernes miljøbevægelse og f.eks. økologiske lokalsamfund som Torup i Nordsjælland blev baseret på de tanker (i dagens Torup er light green og bright green­ tankegangen selvfølgelig også udbredt).

’Grey’: Den grå tankegang findes hos dem, der afviser, at det nytter at gøre noget, hvad enten det er individer, virksomheder, byer eller lande. Bjørn Lomborg hører til i denne kategori. Her finder man også dem, der afviser de ellers klare, videnskabelige beviser fra blandt andet FN’s klimapanel på, at klimaforandringerne til dels er menneskeskabte. Andre, der ikke ’følger med’ og har læst skriften på væggen og indset, at klima og det grønne er højt på dagsordenen, hører ifølge Alex Steffen også til i denne kategori, herunder nogle af de tunge, konservative industrilobbyer i Washington.

Hvad tror du selv på - og hvad med din by?