København: Den nye klimageneration

Københavns børn er byens fremtid og det er dem, der skal være med til at skabe mere bæredygtige måder at leve på. Derfor spiller børneinddragelse og klimalæring også en stor rolle i Københavns Kommunes ambitiøse klimaplan ’CO2-neutral i 2025’, der blev vedtaget af Borgerrepræsentationen 27. august 2009. Planen udpeger 50 konkrete indsatser og initiativer, der tilsammen skal gøre København til verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.
 

Københavns Kommune vil gerne ’tænde klima-ilden’ i skolernes elever. Derfor udnævner de fra 2009 en række skoler til klimaskoler, blandt andre Guldbergskole og Matthæusgade Skole. Begge skoler gennemgik frem mod klimatopmødet i 2009 en række bygningsmæssige forbedringer. Samtidig toner de deres pædagogiske profil som kommunens spydspidser for klimaundervisning. I klimaskolerne skal eleverne inspireres og gøres mere bevidste om, hvordan København anvender energi. Temaer om sol-, vind- og vandenergi og genbrug indgår naturligt i de naturligvidenskabelige og samfundsfaglige fag.

Da verdens øjne rettede sig mod København under COP15 i 2009 var der ekstra stort fokus på bæredygtighed og mange aktiviteter kulminerede, men Københavns Kommune har arbejdet med klimalæring under forskellige former gennem de sidste ca. 15 år. Og det gælder om at følge op på de mange gode initiativer i forbindelse med COP15, hvor der også blev afholdt børneklimatopmøde. Her blev en række unge mennesker uddannet som klimaambassadører, der skal være en slags børneeksperter, som kan formidle problemstillinger vedrørende klima og miljø til deres kammerater, sætte aktiviteter i gang, skabe bevidsthed om klimaet og stille krav til skoleledelserne. I forbindelse med klimatopmødet udviklede kommunen også forskellige undervisningsressourcer blandt andet ’klimakaravanen’ og ’1 ton mindre’. 

Mange af projekterne fra COP15 lever dog videre og nye kommer til, selvom det er blevet vanskeligere at skaffe ressourcer til drift og udførelse, siger Per Quaade, leder af enheden Bæredygtig Udvikling i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Faktisk er projekt Klimagenerationen, den eneste del af det mere omfattende projekt Generation Bæredygtig, der bliver realiseret, da det desværre ikke har været var muligt at skaffe midler til hele det oprindelige projekt.

Et andet flerårigt projekt er Klimaskoven, der også er en del af Københavns Klimaplan. Projektet er målrettet den yngre gruppe af mellemtrinnet og skal give alle børn i Københavns Kommune have mulighed for at plante træer i deres lokalmiljø eller ved større fælles planteaktioner, som for eksempel d. 23. april i Kongelunden. Klimaskoven skal inspirere til mere grøn bevidsthed, og gavner samtidig klimaet og bidrager til et grønnere miljø og et CO2-neutralt København i 2025.

”Børn skal ikke være holdningspoliti”

Et af målene med at uddanne klimaambassadører er, at børnene kan gøre deres nye viden til mere klimarigtigt handling, også i hjemmet. Det er imidlertid ikke alle, der ser positivt på denne form for læring målrettet børn og unge. Projektet møder kritik fra de Konservatives uddannelsesordfører i Folketinget og medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Rasmus Jarlov, som udtaler til 180Grader.dk:
 

"Det er en meget dårlig idé! Københavns Kommune skal hverken diktere elevernes holdning til klimaet eller uddanne børn til holdningspoliti, som skal sikre ´rigtig´ adfærd. Det lugter langt væk af indoktrinering, og jeg bryder mig ikke om, at man vil skole børn på den måde".
 

Ved at følge den argumentation, kunne man imidlertid kritisere samtlige fag i folkeskolen. At diskutere klimalæring som et spørgsmål om holdning, og ikke som oplysning, skygger for det faktum, at forbedring af klima og miljø er opgaver, der må løftes i fællesskab. Og et nødvendigt skridt på vejen mod en mere bæredygtig verden går gennem videndeling og adfærdsændring, så hvorfor ikke allerede nu starte med de nye generationer?