Thomas Ermacora: Byen som et kredsløb

S: Hvilke tre kvaliteter karakteriserer en bæredygtig by?
Livskvalitet
En af de kvaliteter, jeg sætter pris på ved en by er livskvalitet. At du ikke behøver at føle dig som en ‘økomunk’, men at byen giver dig nogle rammer at agere bæredygtigt indenfor. Dét at ville noget frem for at være nødt til noget. Jeg mener, at der er tale om et paradigmeskifte, hvor folk har brug for at føle sig som en del af en større proces. Af samme årsag er jeg en stor fortaler for inddragelse af borgere og andre interessenter i byudvikling.

‘Halvtæt’
Tæthed i byen er vigtigt i forhold til bæredygtighed og reduktion af CO2. Men der findes en form for tæthed, som jeg kalder for ‘halvtæthed’ eller en halvtæt form for bymæssighed. Man finder en sådan form i eksempelvis landsbyer, som både kan være kompakte og i en menneskelig skala. Jeg tror ikke på ultrakompakte byer med et klart skel mellem by og landskab. Til gengæld tror jeg på, at folk er blevet symbiotiske med både byen og landskabet – at de ønsker begge dele på samme tid.

Poetisk
Jeg ser gerne, at byer bliver mere som et stort kredsløb. At de fungerer bæredygtigt og dynamisk i symbiose med naturen, har en stærk indbygget teknologisk komponent og giver plads til alle facetter af menneskelig interaktion. Det er dét, jeg kalder et ’poetisk landskab’, hvor bæredygtigheden er indbygget og helt diskret, alle systemer fungerer i samspil med naturen og der opstår rum til alle typer af livsformer.

S: Hvilke udfordringer er de største for byer rundt om i verden i dag?
En tendens indenfor byggeri, moderne arkitektur og byplanlægning er at bygge ikoner. Vi taler for eksempel om Guggenheim Museet eller Sydney Operaen, når vi skal karakterisere New York og Sydney. Men de gode eksempler er få i forhold til antallet af ikonbyggerier, der skyder op. Ofte ender det med meningsløse ikoner, der ikke tilfører nogle kvaliteter til byerne og disses indbyggere.

S: Hvad ser du som de tre mest lovende initiativer, der kan gøre det at bo og leve i byer mere bæredygtigt?
Architecture for Humanity
Architecture for Humanity gav mig troen på, at det er muligt at dele sin viden om design og arkitektur via et ‘creative commons’ system, der kan bruges til at lave bæredygtige forretningsmodeller og effektive løsninger med. Architecture for Humanity arbejder ikke specifikt med bæredygtighed, men gør det alligevel, fordi de skaber fysiske løsninger til mennesker i nød og genopbygger katastroferamte byer og lokalområder. Designløsninger skaber med andre ord bæredygtige samfund.

Urban Re:Vision
Urban Re:Vision er en organisation, der forsøger at aktivere den kreative energi i byer og lokalsamfund. De arbejder helt konkret på at omdanne karréer i udvalgte kvarterer, så de bliver ’lokomotiver’ for en positiv udvikling. Lige nu er de i gang med at gøre resultaterne fra en idékonkurrence til virkelighed i Dallas. I mine øjne er dét at aktivere så mange mennesker i en proces en virkelig interessant måde at arbejde med bæredygtighed på.

BedZED
BedZED (Beddington Zero Energy Development) er et boligområde syd for London, der fokuserer 100% på CO2-neutralt byggeri og levevis. De arrangerer bl.a. besøg fra London, så man kan se og opleve, hvordan der er at bo i en ’økolandsby’. Hvis bæredygtighed skal blive en del af vores hverdag og livssyn, mener jeg, at det er meget vigtigt at kunne ’mærke’ steder. Lidt på samme måde som at man ikke kan tale om, hvor ens fødevarer kommer fra, hvis man aldrig har været på en gård. Jeg kan bedst lide eksempler, der ikke nødvendigvis behøver at gøre det ud for ’bæredygtighedsskabeloner’, men som gør det muligt for folk at opnå en forbindelse til en bæredygtig levevis.
 

Om Thomas Ermacora

Thomas Ermacora er stifter af Etikstio, et strategisk designfirma med fokus på bæredygtighed. I 2008 grundlagde han CLEAR Village Foundation, en privat finansieret non-profit organisation, der fungerer som en platform og katalysator for omdannelsen og skabelsen af bæredygtige landsbyer. Fokus er på styrkelsen af lokalsamfund og udvikling på landsbyniveau via tværfaglige innovationsprocesser og metoder som ’co-creation’.

CLEAR Village initiativet vil over en periode på fem år implementere en planlægningsproces i dialog med et konkret lokalsamfund med henblik på at opgradere, omdanne og udvikle en landsby i Europa, der i øjeblikket er ved at blive udpeget. Ved at aktivere et netværk af internationale designere, planlæggere og organisationer, der arbejder med bæredygtighed og innovation, er CLEAR Village’s målsætning at skabe synergi og videndeling, så løsninger optimeres og kan realiseres hurtigere.

Etikstudio
CLEAR Village Foundation