I de industrialiserede lande står beboelses- og kontorbygninger for næsten 40% af samtlige CO2 udledninger og forbruger hele 73% af al elektriciteten. Det kan virke rystende, men disse statistikker er næppe overraskende, når man tænker på, at et gennemsnitsmenneske i udviklingslandende bruger mere end 90% at sin tid indendøre. I en verden under hastig forandring og modernisering er det stærkt tiltrængt med bæredygtigt byggeri og effektivt anvendte bygninger for at sikre en bæredygtig fremtid.
Dette omfatter nedskæring af energiforbrug på lys, ventilation, opvarmning, nedkøling, tekniske installationer, men det kræver også, at vi gentænker måden, hvorpå vi bygger bygninger og de materialer vi anvender, når vi opfører dem. Der opføres hver dag bygninger, som er unødigt energikrævende, som fråser med brugen af drikkevand, og som bevidstløst indkøber og anskaffer byggematerialer. Derudover ignorerer mange mennesker de økonomiske og sociale fordele som bæredygtig arkitektur kan tilbyde i form af mindsket energi- og ressource forbrug samt udnyttelse af naturligt lys, frisk luft og grønne områder. Disse økonomiske og sociale fordele er ofte forbundet med bade økonomiske og sociale forhindringer, som typisk kræver indledende investeringer og ændrede adfærdsvaner i bygningerne.
Spørgsmålet er: Hvordan kan vi fremme bæredygtig bygningspraksis? Hvordan overvinder vi finansierings-, adfærds- og vidensbarrierer hos den enkelte, i regeringer og i virksomheder?
Vi har taget udgangspunkt i fem måder at klassificere design af bæredygtigt byggeri: Renovering af eksisterende bygninger, nye skyskrabere og lejligheder, ny offentligt arkitektur, ny lav bebyggelse og forretninger samt præ-fabrikeret bebyggelse.