København: Støjskærme skaber øget boligkvalitet

Før trafikken nåede nutidens støjniveau havde hver af lejlighederne i de tre gulstensboliger egen altan, mens der var fællesarealer i de to mellemliggende gårde. Boligblokkene, der går under navnet De Tre Søstre, er tegnet af den danske arkitekt Kay Fisker og opført i 1931, men arkitektens vision er blevet brudt i takt med bilernes stigende dominans.

Altanerne blev fjernet da støj- og luftforureningen fra Tagensvej gjorde udendørs ophold uudholdeligt for beboerne. De to gårde har heller ikke længere en social funktion, men fungerer som parkeringsareal alene på bilernes præmisser. Men nu har familien, der ejer bygningen, i samarbejde med Områdeløft i Haraldsgade taget initiativ til at generobre gårdrummet og genetablere den relative ro for beboerne.

Det er arkitektfirmaet Svendborg Architects, der skal udarbejde en løsning på den udfordring. Projektet, som blev præsenteret i foråret 2009, kan ses som et forsøg på at genetablere den sociale dimension, der var et grundlæggende element i Fiskers funktionalisme. I rent arkitektoniske termer er der dog tale om et mere skulpturelt formsprog i bevidst kontrast til de tre nærmest identiske bygninger.

Det, der i første omgang blot skulle være støjmure, er i Svendborgs forslag blevet til glasskærme, som bevarer både den visuelle og fysiske forbindelse mellem gaden og gården. Væggens konstruktion består af gennemsigtige prismer, der vendes og vrides i forskellige retninger. I de mellemrum, der opstår, oprettes passager og offentlige funktioner. Begge gårde er i dag åbne mod Tagensvej, men fremover vil der kun være passage for fodgængere gennem gange i væggene.

Den ene gård bliver et grønt rum, mens der stadig vil være parkering i den anden med tilkørsel fra bygningens bagside. Når ophold udendørs ikke længere er utåleligt pga. støj, bliver det også relevant med altaner igen. Et væsentligt element i projektet er da også genetableringen af altanerne, så Fiskers oprindelige vision (igen) kan fuldendes.

Udformning af skærmene

Der er ikke tale om en løsning, der lukker gårdarealerne om sig selv. I stedet åbnes de mod Tagensvej med etableringen af et gadegalleri og et vaskeri i den ene væg og to offentligt tilgængelige balkoner i den anden. Samtidig bliver der mulighed for at integrere en café i forbindelse med enten vaskeri eller galleri. For begge balkoner er idéen at skabe et socialt rum, der i skala ligger mellem de private altaner og det fælles gårdanlæg. De gennemsigtige prismer er konstrueret og vendt på en måde, så solceller og regnvandsopsamling kan placeres optimalt. Det er tanken, at væggens funktioner skal være selvforsynende, dvs. at vanding, belysning samt vaskeri og galleri drives af solceller og regnvandsopsamling.