Spørgsmålet om hvilken by vi ønsker kan ikke adskilles fra, hvilken slags mennesker vi ønsker at være. David Harvey opfordrer alle former for sociale bevægelser til at hævde deres ”ret til byen” – retten til at genskabe byen i et andet billede.
David Harvey besvarede Ecotopedias rundspørge via email fra New York City i USA d. 06.08.08
…Hvilke tre kvaliteter bør karakterisere en bæredygtig by?
Nu hvor halvdelen af verdens befolkning bor i byer, er det indlysende, at der ikke kan skabes nogen løsninger på miljømæssige, sociale eller økonomiske problemer uden en større omlægning af livet i byerne. Desværre findes der ingen endelig løsning på, hvordan man skaber en bæredygtig by. Vi er nødt til sideløbende at arbejde på en række forskellige aspekter af bylivet. Jeg mener, der er seks aspekter, som kræver særlig opmærksomhed - velvidende at måden de passer sammen og interagerer på, i sidste ende vil afhænge af, hvordan byen og dens samspil med naturen udvikler sig over tid.
1. Hvilken form for forhold til naturen forestilles og med hvilket økologisk fodaftryk?
Byen skal betragtes som et metabolisk og økologisk system i sig selv og derfor som en dynamisk, og stadig mere betydningsfuld, del af den fysiske verden, vi bor i. Mens der i mine øjne intet unaturligt er ved New York City, så er kvaliteten af de urbane områder, vi skaber, meget bekymrende. Den egentlige kvalitet af disse urbane områder er ikke begrænset til menneskelige behov, men handler også om at opretholde hele det ’livs-system’, som vi i sidste ende er afhængige af.
2. Spørgsmålet om teknologi er afgørende.
Alt lige fra transport og kommunikation, el-produktion, husholdningsapparater, vandforsyning og affaldshåndtering (genbrug) til folkesundhed, arkitektur og byplanlægning kræver hver især en omhyggelig evaluering i forhold til byens miljørigtighed.
3. Sociale relationer og arbejdsdeling er vitalt forbundet til teknologiske valg og forholdet til naturen.
Konkurrencebetonet kapitalistisk vækst er drivkraften bag mange af de ændringer, der sker omkring os. De sociale uligheder og diskrimination af køn, race og etnicitet, som denne konkurrenceprægede tilstand bringer med sig, er ikke gavnende for en bæredygtig praksis. Byen har muligheden for at være det sted, hvor vi kan opbygge nye mønstre for sociale relationer, både på lokalt og regionalt plan.
4. Produktionstilrettelæggelsen forholder sig til organiseringen af sociale og tekniske fordelinger af arbejdskraft samt til teknologier.
Dette system er drevet af et politisk-økonomisk system, hvor konkurrencelove og markedsværdi har høj prioritet. Skabelsen af byrum og bebyggelse er, ligeledes med beslutninger vedrørende hvilke varer og tjenesteydelser, der skal produceres under hvilke arbejdsmetoder, fundamental for transformationen af naturen til urbanisering. Forsøg med nye former for produktion og reproduktion er afgørende i arbejdet med at finde mere bæredygtige former for urbanisering.
5. Byerfaringer fremkalder bestemte forestillinger om verden – og særlige politiske synspunkter. Disse forestillinger kan udvikle sig til ny arkitektur, nye måder at tænke byplanlægning og til visioner for, hvordan man kan leve i byen. Nye idéer er en betydningsfuld dynamo for byens udvikling, og idéerne skal afprøves for at udforske nye sociale forhold, nye forhold til naturen, ny teknologi etc.
6. Livskvaliteten og dyrkelsen af velvære.
(eller uro og bekymring) for livet på gaden, på markedet, i boligkvarterer, i skoler, boliger og på arbejdspladser gør byerne til omgivelserne for mødesteder, rekreation, hårdt arbejde og hvile. Dagligdagens glæder og bekymringer, byens monotone rutiner, impulserne og uforskammet attitude er alle dele af den dagligdag, som former livet i byen. Samtidig bliver bylivet konstant ændret af teknologi, naturlige fænomener (orkaner, jordskælv, epidemier), teknologierne selv og lignende.
Det afgørende er altså, hvordan disse seks elementer udvikler sig sideløbende over tid. Når et element ændrer sig, går der ikke længe, før alle de andre også begynder at ændres. Byen skal derfor ses som en helhed af praksiser på tværs af elementerne. Mulighederne for at forme og omforme byen i et andet billede - ud fra en anden logik - er allestedsnærværende. Vi er nødt til at udnytte disse muligheder for at være i stand til at forandre byen til det, vi ønsker den skal være.
Det største problem er at overvinde vores egen snæversynethed og få skabt et nyt syn på byen; som en organisme, en helhed af aktualiteter, som kan omdannes i et helt nyt billede, ud fra hvad der er vigtigt i dag. Vi har skabt byer, vi er tvunget til at leve i, og i skabelsen af disse byer, har vi genskabt os selv. Spørgsmålet om hvilken by vi ønsker, kan ikke adskilles fra hvilken slags mennesker vi ønsker at være.
Forsøget på at omforme livet i byen (og dermed os selv) i et andet billede afhænger af en større grad af generel oplysning og information end den, der eksisterer i øjeblikket. Det er også essentielt, at alle former for bevægelser hævder deres ’ret til byen’ – retten til at genskabe byen i et andet billede. Denne proces vil være konfliktfuld, men bør hilses velkommen. Der er intet værre end en passiv, frygtsom enstemmighed om at bevare status quo, og det er ligeledes aldeles ubæredygtigt både i en miljømæssig og social henseende.
Kravet på retten til byen og en miljørigtig bevægelse er lovende. Ligeledes er bystyrets forsøg på at introducere større demokratisering omkring budgetlægning, kriterier for byplanlægning og at genskabe byen som et sikkert miljø, hvor alle parter kan trives og få del i byens glæder.
David Harvey er en fremtrædende professor i Antropologi på Center for Place, Culture and Politics på Graduate Centre ved City University of New York. Han er en ledende teoretiker inden for bystudier og er blevet udråbt til en af slutningen af det tyvende århundredes mest indflydelsesrige geografer. David Harvey tog sin Ph.D. fra Cambridge University og har siden været tilknyttet Johns Hopkins University, London School of Economics og Oxford University. Han har også haft en række gæsteprofessorater, senest som Advisory Professor på Tongji University i Shanghai, og han har modtaget adskillige priser og æresbevisninger. Han beskæftiger sig primært med den politisk-økonomiske urbanisering og med teori og praksis omkring den ulige geografiske udvikling på det globale plan. Hans tanker omkring betydningen af rum og sted (og på det seneste – naturen) har fået en del opmærksomhed både fra humaniora- og samfundsvidenskaber. Herudover har han interesse for kulturelle transformationer, utopisme og miljømæssige forandringer.
David Harvey står bag en lang række af publikationer og hans meget indflydelsesrige bøger inkluderer:
Links:
[1] http://sustainablecities.dk/da/actions/experts/david-harvey-0