
Byens design tager højde for Masdars klima og beliggenhed. Det gør det muligt at få den størst mulige værdi ud af placeringen af byggeprojektet og generer naturlig vedvarende energi. Borgerne i Abu Dhabi forbruger normalt en ekstremt stor mængde energi på air-condition systemer på grund af de varme somre, hvor temperaturen kommer op på 40 grader. Efterspørgslen på gas stiger med 35 % om sommeren, hvor forbruget af aircondition når sit højdepunkt. De lokale borgere kører til alting, fordi det er for varmt at gå på gaden – i mange af byerne i regionen er der ingen fortorve. Der er derfor et stort behov for naturlig nedkøling i Masdar. Naturlig nedkøling henviser til teknologier eller design, som gør det muligt at nedkøle bygninger uden tilførsel af energi.
Store dele af byen vil blive overdækket med et stort solcelletag, som producerer energi til byen, og som har den fordel også at give skygge. Arkitekterne har brugt traditionel arabisk arkitektur som inspiration, bl.a. ved at lave vindtårne, som kanaliserer naturlig aircondition igennem byen. Vindtårne kan have forskelligt design, men er typisk tårne på bygningerne, der hiver kold vind ned fra taget og ind i huset og skubber den varme luft op og væk. Fontæner på pladser og i baggården har til formål at afhjælpe den tørre varme. Som i en traditionel arabisk bydel er bygningerne placeret tæt på hinanden i snævre gader for at reducere behovet for nedkøling. Byen er omringet af en bymur, som beskytter byen mod varme ørkenvinde og larmen fra Abu Dhabi lufthavn.
.jpg)
Bygningerne i Masdar er kun op til 5 etager høje og bygget på snævre gader med solgeneratorer på tagene og baldakin med solceller på gadeniveau, som giver fodgængere skygge. Byen er bilfri og den største afstand til nærmeste offentlige transportmiddel er 200 meter. De snævre gader med rig mulighed for skygge skaber et fodgængervenligt miljø i Abu Dhabi’s ellers ekstreme klima. Byen vil blive bygget over syv faser og forventes at stå færdig i 2016.
“Wind towers have been used for thousands of years in hot climates to capture airflows and draw them through dwellings.” McDonough 2002:130
Links:
[1] http://business.timesonline.co.uk/tol/business/industry_sectors/natural_resources/article2774488.ece
[2] http://www.fosterandpartners.com/News/291/Default.aspx
[3] http://www.treehugger.com/files/2008/01/ecocities_every.php
[4] http://news.cnet.com/8301-11128_3-9853581-54.html
[5] http://www.inhabitat.com/2007/05/09/norman-fosters-green-desert-utopia-in-dubai/
[6] http://www.guardian.co.uk/environment/2008/jan/30/carbonemissions.climatechange
[7] http://www.inive.org/members_area/medias/pdf/Inivepalenc2005Soflaee.pdf
[8] http://www.smithgill.com/MasdarHeadquarters.htm#
[9] http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=90042092&sc=emaf
[10] http://www.oneplanetliving.org/
[11] http://www.fosterandpartners.com/Projects/1515/Default.aspx