Joan Busquets: Geografi, historie og forskellighed

1. Hvilke tre kvaliteter karakteriserer en bæredygtig by?
Den bæredygtige by er en by, der formår at indarbejde den naturlige geografi: bjergene, vandet og det omkringliggende landskab i planlægningen af byen. 2. For det andet er det vigtigt at byen bliver læst og forstået af sine brugere - det er en imødekommende by med et venligt byrum, der får borgerne til at føle sig godt tilpas. 3. For det tredje er det vigtigt at byen er holdbar i lang tid. Byens design skal kunne eksistere i mange år. Det har også noget med byens historie at gøre. Den europæiske by har en lang historie – det er for mig en holdbar by.

2. Hvilke udfordringer og handlinger karakteriserer en bæredygtig by?
Handlinger er afgørende for at få ting til at ske: skal vi skabe bæredygtige byer, bør vi skabe et mere åbenlyst forhold mellem by, historie og geografi. Efter Anden Verdenskrig blev byens geografi og historie afvist. Man byggede motorveje og infrastruktur i et forsøg på at undvige den naturlige orden. Men byens geografi eksisterer lige meget hvad – og det er langsomt ved at gå op for os. Derfor lader vi i dag byens naturlige kredsløb træde mere frem - de blå og de grønne elementer skal indgå på lige fod med byens byggede strukturer.  

Et andet vigtig aspekt, som jeg her vil understrege, er det faktum at byen skal (og kan) bruges på mange forskellige måder. Efter min mening, er det vi som borgere elsker mest ved byen netop dens forskellighed og byens mange anvendelsesmuligheder. Vi cykler, vi kører i tog - over og under jorden - og vi kan transportere os med taxi. Jeg tror at de forskellige muligheder er altafgørende. Derfor er fremtidens by, efter min mening, en by der har mange tilbud og anvendelsesmuligheder - og hvor borgerne har frihed til selv at vælge.

3. Hvilke byer er efter din mening langt fremme på området?
En hel del europæiske byer arbejder intensivt med bæredygtighed. Det er min fornemmelse at København er langt fremme. De mangler fortsat en international lufthavn til at binde hovedstaden sammen med resten af verden, men omvendt er København langt fremme når det kommer til åbne forgænger- og cyklistvenlige byrum. København er altid et godt eksempel når man taler om bæredygtig byudvikling. Overordnet er der dog flere andre gode eksempler på byer så som Zürich, der efter min mening er langt fremme på området. Her tænkes byens forskellige funktioner og industrier sammen.  

Her bliver byens funktioner og industrier en del af byen - den del af byrummet - og indgår i det samlede by- og genbrugssystem hvor også byens nedslidte områder og bygninger indgår. Her bliver alt genbrugt. Koblingen mellem historie og genbrug er vigtig. Min fornemmelse er, at en bæredygtig by i sidste ende handler om forholdet mellem historie og byudvikling. Jeg ser ikke skellet mellem historie og bæredygtighed. Dermed ikke sagt svaret findes i fortiden, men uden historie kan vi ikke skabe gode byer for fremtiden.
 

Om Joan Busquets

Joan Busquets er Professor i 'Practice of Urban Planning and Design' på Harvard. Fra 1979 til 2002 var Busquets Professor i Town Planning på School of Architecture fra Polytechnic University i Barcelona. Busquets var planchef i Barcelona fra 1983 til 1989 – i den periode hvor byen gennemgik sin til dato største og mest betydningsfulde transformation. Foruden udformningen af byens planstrategi hvor blandt andet områdeløft-arbedet i byens meste forfaldne områder vægtede mest, fik planlægningen af / og forberedelserne til OL i Barcelona i 1992 også stor betydning for Joan Busquets arbejde for byen. Joan Busquets har i dag en stor del af æren for de nytænkende bystragier der kom op til og i forbindelse med OL - og den enorme udvikling der blev skabt i byen i kølvandet på OL i 1992.

Joan Busquets har både praktisk erfaring med byudvikling og teoretisk ballast.  I 1969 grundlagde han ‘Laboratorio de Urbanismo’ (Det Urbane Laboratorium) i Barcelona og gennemførte et langt studium af besatte boligområder og bygninger i Barcelona og i andre sydeuropæiske byer - et arbejde han i 1981 modtog den betydningsfulde spanske byplanlægningspris for. Busquets var planchef i Barcelona fra 1983 til 1989. Efterfølgende har Busquets deltaget i opgaver inden strategisk byplanlægning byer over hele verden: Den Haag, Lissabon, Marseille, Rotterdam, Singapore, and Sao Paulo, med fokus på involvering af offentlige og private interessenter.

Busquets har derudover været gæsteprofessor i London, Urbino, Rotterdam, Rome, Lausanne, Geneva, og på GSD, Harvard. I mellem 2006 og 2007 var Busquets har også fagdommer i København i forbindelsen med konkurrencen om den ny bydel på Carlsberg. Joan Busquets har også udgivet flere artikler og bøger herunder: Barcelona: Evolución urbanistica de una capital compacta (1992 and 1994), La urbanización marginal (1999), The Old Town of Barcelona: a past with a future (2003), Bringing the Harvard Yards to the River (2004), Aleppo: Rehabilitation of the Old City (2005), Barcelona: the Urban Evolution of a Compact City (2005), New Orleans: Strategies for a City in Soft Land (2005), A Coruña: A Maritime City in the Port (2006), Cities X Lines: A New Lens for the Urbanistic Project (2007), Cidade Antiga e Novo Projecto Urbano/Old City and a New Urban Artifact (2007).