Zürich: Züri-Sack - populær politik for affaldsposer
I den schweiziske by Zürich fører man en radikal affaldspolitik, der har gjort borgerne til miljøbevidste genbrugere og revolutioneret deres forbrugsvaner. Det særlige ved ’Züri-Sack’ projektet er, at det ved lov er lykkedes at indføre én type affaldspose med en afgift pålagt ophavsmanden til hver fyldt affaldssæk, der sendes til forbrænding. Projektet har nu opbakning fra over 97 % af Zürichs borgere.
Fra 1992-2005 er det lykkedes Zürich at nedbringe affaldsproduktionen fra 140.000 ton til 100.000 ton om året. De positive forandringer er resultatet af et samarbejde mellem lokale og regionale politiske kræfter, NGO’ere og Zürichs affaldshåndtering AWZ (Abfuhrwesen Zürich), der har udviklet en integreret affaldsløsning for byen med nye miljøreguleringer og borgerinddragelse. Løsningen bestod dels af projekterne’Züri-Sack’, ’Zürich genbrug’og en omfattende oplysningskampagne, der skulle motivere forbrugerne til at engagere sig i den bæredygtige affaldshåndtering og starte deres egne komposteringer.
Zürichs husholdninger afleverer selv genbrugelige materialer i de over 160 indsamlingscontainere til glas, metal og spildolie. De, der ønsker at komme af med større stykker affald, kan aflevere det til et af byens to genbrugsstationer. Har man ikke bil eller mulighed for at transportere affaldet, kan det leveres ved særlige lokale busstop en gang om måneden. Genbrugsprojektet har også indført kompostering i private haver, lokale fællesarealer og kommunalt ejede anlæg. Men Zürichs mest innovative tiltag på området er afgiften på affald efter modellen ’betal som du producerer’
En bøde for forseelser på affaldsområdet kan koste op mod 250 schweizerfranc (ca. 1350 kr.) og mange borgere i Zürich anerkender, at det i høj grad er den potentielle økonomiske straf, der virker som incitament til at bakke op om projektet snarere end en offentlig fællesskabsfølelse. Som Eidenbenz, en Zürich borger, siger i et interview til NY Times: ”Mange af os, inklusiv mig selv, render ind i en bøde på et tidspunkt. Og det er højst lærerigt, særligt for nærige folk som mig.”
En almindelig husholdning i Zürich producerer i dag gennemsnitligt kun én fyldt affaldssæk om ugen, en såkaldt ’Züri-Sack’. En undersøgelse blandt nordeuropæiske byer foretaget af NGO’en ACRR (Association of Cities and Regions for Recycling) viser, at kun få småbyer i Østrig og Holland producerer mindre affald pr. indbygger. Zürichs gode eksempel har spredt sig til resten af Schweiz. Også Tyskland og Holland er foran på affaldsområdet med indførelse af højteknologiske versioner af ’betal som du producerer’. I Dresden er affaldscontainere forsynet med microchips, der måler volumen af affald, som påføres husstandens regning.
Zürichs radikale affaldspolitik har været med til at revolutionere borgernes indkøbsvaner, så alle tænker sig om en ekstra gang, før de køber vare, der er pakket for godt ind i pap, plastik og skumgummi. Når man selv skal betale for den mængde affald, man producerer og selv sørge for at indlevere emballeringsmaterialer på genbrugsstationer, bliver man mere bevidst om dagligdagens overflødige emballage. Forretninger som for eksempel IKEA anvender nu langt mindre emballage og tilbyder, at kunderne kan pakke deres indkøb ud og efterlade emballagen. Kunderne er ganske enkelt ikke interesseret i at tage den ekstra indpakning med hjem.
Japansk affaldshåndtering
Japan er også førende indenfor affaldshåndtering. Manglen på plads i byerne betyder, at man er nødt til at være effektiv og hensynsfyld både overfor miljø og mennesker. Japan har en lang tradition for at handle for samfundets bedste, selvom det måske er besværligt for den enkelte borger. Læs også case om Kawasaki’s Eco Town strategi her
Kommentarer
Indsend kommentar