Skrevet af Georg Guensberg, redigeret af Bæredygtige Byer™

Georg Guensberg er konsulent i politisk ledelse og strategisk kommunikation i Wien. Læs mere om hans arbejde på www.guensberg.at
 

Wien biobrændselsanlæg. Foto venligst udlånt af ÖBf-Archiv/ SWH
Case

Wien: Europas største biobrændselsanlæg

I 2006 blev europas største biobrændselsanlæg opført i Wien, Østrig. Anlægget forsyner 12.000 hustande med varme og 48.000 hustande med elektricitet. Med en investering på 52 mio. euro er målet at reducere byens CO2-udledning, styrke brugen af vedvarende energi og træde ind i den grønne teknologis tidsalder. Bioanlægget er et bevis på, at det er muligt at gennemføre storskala energiprojekter, hvis et intelligent logistisk koncept og de rette økonomiske forudsætninger er til stede.


I 2001 begyndte Wien sammen med det førende energiforsyningsselskab Wien Energie at analysere de tekniske og økonomiske muligheder for at opføre et biobrændselsanlæg. Baggrunden var en aftale mellem De Grønne og det Socialdemokratiske Parti, som har absolut flertal i byrådet. I begyndelsen var der stor skepsis overfor idéen om, at træbiobrændsel var i stand til at levere energi til en storby. Men forskning og studieture til forskellige projekter i Skandinavien gav anledning til et mere detaljeret overblik over forudsætningerne for at realisere projektet. Inspiration fra studieturen til København siges at være afgørende for den videre proces i Wien.

Det kombinerede biokraftvarmeværk ligger i Wiens 11. distrikt, Simmering. Beliggenheden blev valgt på grund af områdets gode infrastruktur og den lette adgang til jernbane, veje, el- og varmeforsyning. Biobrændselsanlægget blev opført i 2006 og har en maksimum kapacitet på 66 MW og en gennemsnitlig effektivitet på over 80 %.

Træ til biobrændsel. Foto venligst udlånt af ÖBf-Archiv/ SWH
Anlægget forsyner 48.000 husstande med elektricitet og 12.000 husstande med varme. Produktionen af tilsvarende mængde elektricitet og varme svarer til anvendelsen af for eksempel 72.000 tons stenkul eller omkring 45.000 tons brændselsolie. Sammenlignet med energiproduktion af fosile brændstoffer sparer biobrændselsanlægget miljøet for ca. 144.000 tons CO2 om året.

Østrigs Nationale Skovselskab, som er medejer af biobrændselsanlægget, leverer året rundt biobrændsel i form af 245.00 m3 solidt træ, svarer til ca. 600.000 m3 fyldningsvolumen (SRM). Træet kommer fra skove i området af en radius på 100 km. På den måde er projektet en del af regional værditilvækst. Træet bliver transporteret med tog eller lastbil til værftet Wien Albern, hvor det skæres til biobrændsel i overensstemmelse med høje kvalitetskrav. Efterfølgende leveres træet til bioanlægget.

Produktion af biobrændsel modtager offentlig støtte gennem en såkaldt 'feed-in tarif' (FiT), der skal fremme brugen og udviklingen af vedvarende energi. Uden disse lovsikrede tilskud ville opførelsen af biobrændslesanlægget i Wien ikke være mulig.

Støtteordning

Uden garantien om støtte gennem ordningen 'feed-in tarif' (FiT) ville opførelsen af biobrændselsanlægget i Wien ikke have været mulig. Eftersom loven om elektricitet fra vedvarende energikilder (Ökostromgesetz) er blevet ændret flere gange, har beregningsgrundlaget for projektet været svingende under planlægningen. Investorer til projekter af denne størrelse har behov for at kende den politiske strategi, økonomiske vilkår og subsidier for at turde forpligtige sig på projektet. Manglende kontinuitet i de politiske processer om vedvarende energi er derfor med til at gøre udvikling af grøn energi vanskelig.

Javascript is required to view this map.

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <ul> <ol> <li> <h3> <h4> <hr> <hr/> <p> <img> <br> <br/> <br /> <table> <tbody> <tr> <td> <sub> <sup>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Sortering

Sortering

På rette vej

Vigtig læring

Enighed i byrådet fra den indledende proces har været afgørende for realiseringen af biobrændselsanlægget. Generelt har kontinuitet i de politiske rammer for grøn energi stor indflydelse på, hvorvidt investorer tør engagere sig i udviklingsprojekter.

Inddragelse af relevante partnere og eksperter fra forskellige sektorer (energiforsyning, skovbrug, industrien) har sikret et bredt grundlag for projektet. Blandt andet har Østrig's Nationale Skovselskab bidraget med et logistisk koncept og en langsigtet prisberegning for biobrændsel.

Erfaringerne har kunnet bruges til at integrere nye kraftværker i den eksisterende struktur.

Proces

2001
Beslutningsprocessen om at opføre et biobrændelsanlæg i Wien starter. Partnerne fra Wien tager blandt andet på studieture til projekter i København og det øvrige Skandinavien, hvorfra de henter inspiration.

2006
Biobrændselsanlægget står færdigt med en kapacitet på 66 MW.

Fakta

Fakta om byen

Land: Østrig
By: Wien
Areal: 414,90 km2 (Wien by)
Befolkningstal: 1.680.266 (Wien by, 2009)
Befolkningstæthed: 4.049,8/km2
BNP per capita (land): USD 39.400 (2009 est.)

Kilde: Wikipedia, CIA World Factbook

Fakta om projektet

Biobrændselsanlægget forsyner 12.000 hustande med varme og 48.000 hustande med elektricitet og har en effektivitet på over 80 %.

Ved at fyre med biobrændsel af træ i stedet for fosile brændstoffer sparer anlægget miljøet for ca. 144.000 tons CO2 årligt.

Budgettet har været på 52 mio.euro.

Produktion af biobrændsel modtager offentlig støtte gennem en såkaldt 'feed-in tarif' (FiT), der skal fremme brugen og udviklingen af vedvarende energi.

Projektet i Wien er inspireret af studieture til flere skandinaviske projekter, særligt i København.

Media

Google Kort

a:2:{s:4:"zoom";s:1:"5";s:7:"latlong";s:30:"48.80686346108517,14.853515625";}


Tjek det her

Case: København: Lommeparker – grønne åndehuller i byen

Lommeparker er et effektivt redskab til at skabe små grønne åndehuller, som giver fred fra byens summen, samtidig med at de forbedrer byens luft og temperatur.

Fact/Quote

”Kina er verdens førende producent af vedvarende energi.”
Alok Jha, 2008

Back to top-da