Illustration af brintsamfund, illustration venligst udlånt af Bass Baltic Sea Solutions
Case

Vestenskov: Verdens første brintby

Vindmølleenergi er en udbredt vedvarende energikilde, men det er endnu ikke muligt at lagre overskydende energi til senere brug. Konsortiet Dansk Mikrokraftvarme er midtvejs i et 6-årigt projekt i Vestenskov på Lolland, Danmark, hvor de afprøver muligheden for at lagre vindenergi ved at omdanne den til brint. Den lagrede brint kan ved hjælp af en brændselscelle forsyne husstande med både el og varme, når behovet opstår. Målet er, at Lolland skal på landkortet som en europæisk rollemodel for implementering af brintteknologi i stor skala.


I dag producerer Lolland 50 % mere vindenergi, end øen forbruger. Da ren vindenergi endnu ikke kan lagres, betyder det, at husstande i vindstille perioder bliver nødt til at benytte fossile brændstoffer. Ved at benytte vindenergien til at fremstille brint, der senere kan bruges i et mikrokraftvarmeværk, vil det være muligt at benytte næsten 100 % vedvarende energikilder til produktion af varme og strøm.

Projektet er inddelt i tre faser. I første fase byggede Dansk Mikrokraftvarme et test- og demonstrationsanlæg. Der blev udviklet et elektrolyseanlæg til fremstilling af brint og ilt, brændselsceller til elektrokemisk produktion af el og varme af den producerede brint samt udstyr til tilkobling af byens energiforsyning. I demonstrationsanlægget udnyttes brinten centralt til produktion af el og varme, som herefter forsyner områdets bygninger. Denne fase blev officielt indviet den 17. november 2006.

7,5 kW brændselscelle, foto venligst udlånt af Bass Baltic Sea Solutions

Den 15. september 2008 blev de første husstande i landsbyen Vestenskov tilsluttet brintanlægget. De 5 udvalgte testhuse fik installeret et mikrokraftvarmeværk på størrelse med et køleskab, som producerer el og varme. Brinten distribueres direkte til husstanden via underjordiske rør fra et stort elektrolyseanlæg, der er placeret på en mark bag byens plejehjem. Både el- og varmeforbruget i boligen vil være baseret på vedvarende energi, og energiforsyningen er således fuldstændig CO2-neutral. De decentrale mikrokraftvarmeværk giver en høj virkningsgrad og stor forsyningssikkerhed. I denne fase blev der blive gennemført test af sikkerheds- og driftsforhold.

Ambitionen for tredje fase (2010-11) er, at Dansk Mikrokraftvarme på baggrund af erfaringerne fra testboligerne skal forsyne omkring 35–40 boliger i Vestenskov med brint. Boligerne vil få installeret et brændselscellemodul på størrelse med et mindre fyringsanlæg med en effekt på ca. 2 kW. Anlægget vil både dække boligens varme og el-forbrug.

Anlæggene kan installeres i alle helårshuse, der har et radiatorsystem og som i dag opvarmes med naturgas eller oliefyr. I 2012 forventes alle huse i Vestenskov at være tilsluttet brintanlægget. Udover vedvarende energiforsyning forventer Lolland, at Brintsamfundet vil afkaste spin-off effekter for den generelle erhvervsudvikling. Uddannelse samt videreuddannelse indgår desuden som et naturligt element i planlægningen af projektet.

BRINT

Brint er et grundstof, der ikke findes i fri form. For at frigive energi må brinten udsættes for en elektrolyse. Elektrolysen spalter brinten fra den olie, vand eller gasart, som brinten er bundet til. For at skabe spaltning skal der tilføres energi. Den energi kan for eksempel komme fra vedvarende energikilder som sol eller vind. Når brinten er spaltet, kan den bruges i en brændselscelle, hvor brinten driver en kemisk proces, der frigiver energi. Den kemiske proces forekommer, når brinten kommer i forbindelse med ilt fra luften og frigiver vanddamp som udstødning fra brintcellen. Ved denne 'forbrænding' opstår en elektrisk spænding, der kan bruges til strøm og varme. Fordelen ved denne proces er, at den ikke udvikler CO2, og at restproduktet udelukkende består af rent vand.

Javascript is required to view this map.

Kommentarer

Jens Peter Thomsen

Jeg har læst at man skal have radiator anlæg, da jeg har gulv varme er jeg intreseret i at vide om anlæget også kan bruges til dette, da jeg skal have min varme forsyning udskiftet inden længe.
venlig hilsen Peter

Kære Jens Peter,
Tak for din kommentar. Det bedste råd jeg kan give, er at kontakte Dansk Mikrokraftvarme http://www.dmkv.dk/index.html og høre om anlægget kan bruges til radiatoranlæg.

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <ul> <ol> <li> <h3> <h4> <hr> <hr/> <p> <img> <br> <br/> <br /> <table> <tbody> <tr> <td> <sub> <sup>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Sortering

Sortering

På rette vej

Vigtig læring

For at kunne lagrer vind- og solenergi, skal det transformeres til for eksempel brint. Brinten bruges i en brændelscelle, der ved hjælp af en kemisk reaktion frigiver energi, når behovet opstår.

Projektet er opdelt i 3 faser. Brintteknologien bliver i faserne, gradvist mere specialiseret og decentraliseret, så alle boligerne til slut har installeret et brændselscellemodul, der forsyner boligen med el og varme.

Lolland forventer, at Brintsamfundet skaber spin off effekter for den generelle erhvervsudvikling.

Ved at iværksætte testbyggerier og forsøgsordninger med vedvarende energi, som for eksempel brintteknologien, kan metoden tilpasses lokale forhold og ideen og teknologierne kan udbredes.

Proces

Fase 1: 2006-2007
Udvikling af prototyper at mikrokraftvarmeværk med brændselsceller.

Fase 2: 2007-2010
Fem mikrokraftvarmeværk installeres og testes hos udvalgte forbrugere. Anlæggene forbedres løbende på baggrund af testresultater.

Fase 3: 2010-2012
Mikrokraftvarmeanlæg installeres og demonstreres hos cirka 35-40 forbrugere i Vestenskov. Dansk Mikrokraftvarme indsamler erfaringer om installation, drift, vedligeholdelse og brugertilfredshed til brug for yderligere forbedringer af anlæggene og uddannelse af driftsfolk.

Fakta

Fakta om byen

Country: Danmark
City: Vestenskov, Lolland
Area: 15km2
Population: 540
Density: 36/km2
GDP (per capita): USD 37.100(2008 est.)

Fakta om projektet

Projektet har et budget på 150 mio. kr.

Efter projektet Dansk Mikrokraftvarmes afslutning i 2012 er målet at sætte mikrokraftvarmeanlæggene i masseproduktion.

Projektet kører også i Sønderborg.

Tankevækkende fakta

Hvis naturgasfyret udskiftes med et mikrokraftvarmeanlæg, sparer en boligejer årligt CO2 svarende til at køre 7.500 kilometer eller fra Skagen til Gibraltar t/r.

Lollands vindmøller producerer 50 % mere strøm, end der bliver brugt. Da denne ikke kan lagres, går den tabt.

Andre fakta

Teknologien kort fortalt
Mikrokraftvarmeanlæggene producerer energi via brændselscelleteknologi.
Sammen med ilt omsætter brændselsceller brint eller naturgas til strøm og varme i en kemisk proces uden egentlig forbrænding.
I mikrokraftvarmeanlæg forbindes mange brændselsceller i 'stakke' for at opnå tilstrækkelig elektrisk spænding (volt).
Ikke al brint og ilt omsættes til strøm i brændselscellen. Dette tab omdannes i mikrokraftvarmeanlæggene til anvendelig varme.
Dansk Mikrokraftvarme tester mikrokraftvarmeanlæg, hvor brændselscellerne tilføres henholdsvis brint eller naturgas. I mikrokraftvarmeanlæg på naturgas indskydes en forproces, hvor gassen omdannes til brugbart brændsel.
Dansk Mikrokraftvarme

Media

YouTube

Google Kort

a:2:{s:4:"zoom";s:1:"8";s:7:"latlong";s:33:"55.01857535473996,11.239013671875";}


Tjek det her

Interview: David Harvey: Retten til byen

Med halvdelen af verdens befolkning bosat i byer, er der ingen løsninger på sociale, miljø og økonomiske problemer uden massive ombygninger og et ændret byliv, siger David Harvey.

Fact/Quote

”Størstedelen af europæiske organismer og økosystemer vil have store problemer med at tilpasse sig klimaforandringer.”
Climate Change, IPCC 2007

Back to top-da