Freiburg - Vauban, 17. juni 2008 af Carnotzet, Flickr Creative Commons
Case

Vauban – en miljøvenlig og (næsten) bilfri by

I det sydlige Freiburg er et forhenværende militærområde blevet omdannet til den miljøvenlige bydel Vauban. Her tager borgerne aktivt del i beslutningsprocesser, bygningerne er energibesparende og gaderne bilfri.


Da et militært område, Vauban, i den sydtyske by Freiburg lukkede i 1992, købte bystyret de i alt 38 hektarer. Visionen var at skabe en helt ny form for bydel, hvor man baserede planlægningen på både miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. I 1993 gik de indledende forberedelser i gang.

Den bærende tanke for Vauban var at skabe en bydel med særlig vægt på nærdemokrati og et stærkt samarbejde mellem borgerne. Man ville engagere de kommende indbyggere så tidligt i processen som muligt, og sammen med dem forsøge at imødekomme de miljømæssige, sociale og økonomiske ønsker, behov og krav, der måtte være til området. I 1993 blev den private NGO Forum Vauban dannet for bl.a. at organisere og koordinere borgerinddragelsesprocessen. I 1995 blev Forum Vauban accepteret som en ligeværdig samarbejdspartner af Freiburg by og deltog herefter i alle beslutninger, der handlede om medbestemmelse, social interaktion, trafik, energibesparelse og bæredygtige bygninger.

Et af målene i Vauban var at holde byens centrum bilfrit og skabe en miljøvenlig trafik ved at reducere antallet af privatbiler. Det gjorde man blandt andet ved at skabe gode offentlige transportmuligheder i form af en sporvognslinie ind til Freiburg, der ligger 3 km fra Vauban. Herudover skabte man et delebilsystem, gjorde det attraktivt og nemt at cykle ved at etablere 500 km cykelsti i Freiburg og Vauban, og lavede 5.000 cykelparkeringspladser.

Panorama i Freiburg-Vauban, 29. maj 2008, af mpwyn, Flickr, Creative Commons

I Vauban er der børnehaver, skoler, indkøbscenter, supermarkeder og erhverv, alt sammen placeret i gå- eller cykelafstand fra boligerne. Hvis man vælger at leve uden privat bil, som 40 % af Vaubans husstande gør, bliver man belønnet med fri benyttelse af sporvognen og billigere boliger, da man ikke skal betale for parkeringsplads. Dog betaler man til et fælles areal, som kan benyttes til parkering, hvis man senere køber en bil.

De fælles områder og de bilfri gader i byen bliver brugt til leg, ophold og sociale aktiviteter. Hvis man ønsker at have en bil, skal man købe en parkeringsplads i et parkeringshus i udkanten af Vauban for 18.000 € årligt, da man ikke kan parkere ved sin bolig.

I 2006 stod området helt færdigt og i dag er der i Vauban ca. 5.000 indbyggere og 600 lokale jobs. Projektets styrke har været borgernes store engagement og deres samarbejde med Forum Vauban. Målene for områdets bæredygtighed er i høj grad blevet indfriet. I mange tilfælde har indbyggerne gjort en ekstra indsats og gjort tiltag, som langt overgik de officielle krav.  

Javascript is required to view this map.

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <ul> <ol> <li> <h3> <hr> <hr/> <p> <img> <br> <br/> <br /> <table> <tbody> <tr> <td> <sub> <sup>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Sortering

Sortering

På rette vej

Vigtig læring

  • Bilfri gader er gode som rekreative områder til leg, hvile, afslapning og andre sociale aktiviteter
  • Ægte borgerengagement øger folks interesse i at tage ansvar for deres lokalsamfund
  • Antallet af biler reduceres ved at levere en god offentlig transport, at optimere betingelserne for cyklister og give økonomiske fordele til dem, der vælger at leve uden bil. Dermed mindsker man både trafik og luftforurening

Proces

  • 1993: Planlægningen af bydistriktet Vauban begynder
  • 1995-1996: Forum Vauban arrangerede workshops og borgermøder for interesserede borgere
  • April 1998: Første anlægsfase begynder
  • 2006: Vauban-kvarteret står klar til sine beboere

Sådan gør du

  • Få kontakt til interesserede borgere tidligt i processen
  • Arrangér borgermøder og workshops, hvor forskellige parter kan mødes og udvikle idéer sammen
  • Engagér interesserede borgere, så deres ansvarsfølelser over for projektet øges
  • Skab en velfungerende styregruppe, der kan organisere og koordinere de forskellige interessegruppers input og ønsker

Fakta

Fakta om byen

Indbyggertal: 217.547 (31.12.06)

Størrelse (by): 153.07 km²

Befolkningstæthed: 1.421/km²

BNP – per capita (købekraftsparitet) USD 33.154 (2007) (Estimeret til at være nr. 22 på Wikipedias World Bank-liste, 08.12.08)

Stat: Baden-Württemberg

Land: Tyskland

Kontinent: Europa

Kilde: www.wikipedia.com

Fakta om projektet

  • Distriktet Vauban er på 38 hektar
  • Byen Freiburg købte Vauban af de føderale myndigheder for 20.000.000 €
  • 40% af Vaubans borgere har ingen bil
  • Bilerne i centrum af byen kører maks. 5 km/t svarende til hastigheden på gåben
  • En parkeringsplads i udkanten af byen koster 18.000 € om året (ca. 135.000 DKK om året)
  • I 1997 opnår projektet ”Realisering af den bæredygtige model distrikt Vauban” støtte fra EUs miljøprogram LIFE til nye projekter, der fokuserer på energi og trafik

Andre fakta

  • I planlægningen af Vauban er der blandt andet lagt vægt på at give lokalsamfundet både social og miljømæssig indflydelse på den sociale interaktion, trafik, energieffektivitet samt bæredygtige bygninger.
  • Forum Vauban lukkede i 2004 på grund af finansielle problemer.

Media

YouTube

Cykling i cykelvenlige byer

Europæiske byer promoverer brugen af cykler

Google Kort

a:2:{s:4:"zoom";s:1:"8";s:7:"latlong";s:33:"48.22101291025667,7.6080322265625";}


Tjek det her

Blogindlæg: Gå du bare igennem…

Fact/Quote

”Fra 1950 til 2000 steg verdens økonomiske aktiviteter 15 gange. Den medfølgende vækst i forbrugersamfund har betydet en stor stigning i produktionen af affald og sammensætningen af affald er blevet langt mere kompleks.”
Herbert Girardet, 2004

Back to top-da