Madudstilling på skole i Todmorden. Venligst udlånt af Incredible Edible Todmorden, 22 juni 2009.
Case

Todmorden: Grøntsagerne spirer i byens blomsterbede

I den mindre provinsby Todmorden 280 km nordvest for London, England, har spirende grøntsager overtaget byens blomsterbede og grønne arealer. Overalt på gravsteder, parkeringspladser, togstationer, tage og selv i udtjente robåde, gummistøvler og skolegårde har projektet ’Incredible Edible Todmorden’ plantet spiselige træer eller planter. Projektets mål er at sørge for, at lokale fødevarer bliver dyrket og spist overalt i provinsbyen. Byens virksomheder, skoler, landmænd og hele lokalsamfundet er involveret i det inspirerende og omsiggribende projekt.


’Incredible Edible’ (’Utrolig Spiselig’) projektet startede med et par ulovlige bede med krydderurter ved byens station. Frivillige entusiaster har siden fået projektet til at gro, og i dag er de fleste af byens indbyggere involveret i projektets mange initiativer. Samtidig er de uautoriserede metoder lagt på hylden og Incredible Edible projektet fører i dag en positiv dialog med offentlige og private institutioner. Ønsket er at gøre Todmorden til en ’haveby’ fuld af velsmagende og friske fødevarer, som indbyggerne frit kan høste og plukke på deres vej igennem byen.

Både den lokale brandstation, banegården og byens hospital er i dag inddraget i projektet ligesom byens skoler og gymnasium tager aktiv del i projektets mange initiativer. Offentlige blomsterbede bliver omdannet til fælles krydderurtebede og køkkenhaver samtidig med, at grøntsager, frugttræer og -haver skyder op i offentlige parker og grønne områder. Og Incredible Edible ønsker at inddrage endnu flere offentlige institutioner, så også deres jord kan anvendes i byens samlede fødevareproduktion.

Projektet har i dag udviklet sig til at handle om meget mere end lokal grøntsagsproduktion. Initiativet ’Every Egg Matters’ (’Hvert Æg Tæller’) har fokus på lokal selvforsyning af æg, og har engageret det meste af byen igennem en påskefestival og en byfest, hvor relevant information om lokal ægproduktion er i fokus. Et boginitiativ, hvor byens ældre indbyggere interviewes, undersøger lokale minder og viden om fødevareproduktion i det historiske Todmorden. Og endeligt gør et fantasi- og fremtidsprojekt kaldet ’Dream Streets’ (’Drømme Gader’) det muligt at visualisere beplantning og grøntsager i indbyggernes drømmeby.

Højbed på kirkegården. Venligst udlånt af Incredible Edible Todmorden, 20 juni 2009.

Alle byens skoler arbejder nu med projektet og har oprettet køkkenhaver, hvor eleverne dyrker deres egne grøntsager. Flere af skolerne har ladet planter gro i ubrugte robåde og nogle dyrker grøntsager i børnenes aflagte gummistøvler. Todmorden gymnasium afventer svar på en ansøgning om støttemidler til et projekt om madlavning. Skolen ønsker at inspirere eleverne til at lave sund mad af lokale råvarer, blandt andet via deres egen kogebog, ’What’s cooking in Tod?’ (’Hvad tilberedes i Tod?’), og igennem inspirerende personligheder. Filosofien bag er, at den måde eleverne tilbereder og anretter deres mad på, er afgørende for deres overordnede sundhed.

Incredible Edible er ikke et tidsbegrænset initiativ. Det er en ændring i tankegang, som projektet gerne sammenligner med bæredygtighedstanken - en ny måde at leve og se livet på. Hjørnestenen i arbejdet er det lokale engagement. Byens borgere er engagerede i alle led af projektet, og interessen er kun blevet større i projektets levetid. Igennem byfester og større arrangementer deler indbyggerne oplevelsen og glæden ved at producere lokale friske fødevarer. På sigt har Incredible Edible ambitioner om at kunne gøre en forskel ved at sprede det lokale budskab både regionalt og nationalt.

Javascript is required to view this map.

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <ul> <ol> <li> <h3> <h4> <hr> <hr/> <p> <img> <br> <br/> <br /> <table> <tbody> <tr> <td> <sub> <sup>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Sortering

Sortering

På rette vej

Vigtig læring

Incredible Edible projektets succes har været afhængig af det store lokale engagement. Via byfester, arrangementer og mund-til-mund metoden er det lykkedes at engagere byens borgere i alle led af projektet og skabe en lokal følelse af ejerskab.

På grund af projektets start som græsrodsbevægelse har der ikke været langt fra tanke til handling. Todmordens offentlige og private institutioner har været hurtige til at anerkende projektets værdi og samarbejdet mellem de offentlige og private institutioner og projektet har derfor hurtigt båret frugt.

I Incredible Edible projektet er det tilladt at tænke stort og arbejde på mange forskellige initiativer sideløbende. Filosofien er, at det kun er fantasien der sætter grænser og at Todmorden med fordel kan blive en frugtbar og selvforsynende provinsby.

Proces

Marts 2008
Initiativtagerne bag Incredible Edible Todmorden søsætter projektet.

April 2008
Flere af byens indbyggere opfordres til at plante grøntsager i Todmordens offentlige blomsterbede. Især planter de rabarber og andre let genkendelige planter.

September 2008
Projektet har eksisteret i seks måneder og er allerede nået langt. En kendt kok, Hugh Fearnley-Whittingstall, laver et tv-program fra Todmorden og mad til 400 mennesker ved projektets store høstfestival.

Januar 2009
Projektet lancerer initiativet Every Egg Matters, hvor lokal æggeproduktion bliver promoveret. Initiativets ambition er, at alle spiste æg i byen skal være lagt af Todmorden-høns ved årets udgang.

Februar 2009
Todmordens skoler begynder at plante grøntsager på skolernes grund. 8. - 10. klasse hjælper med dyrkningen og maden bliver brugt i skolernes kantine.

2018
Det er ønsket, at Incredible Edible Todmorden projektet har gjort Todmorden selvforsynende med grøntsager, frugter og æg. Og at for eksempel hvede (eng. staple food), mælkeprodukter og kød hovedsageligt er lokalt produceret.

Fakta

Fakta om byen

Land: England
By:
Todmorden
Indbyggertal:
14.941 (2001 estimat)
BNP
per capita: 35.200 USD (2009 estimat)

Kilde: Wikipedia - Todmorden, CIA World Factbook

Fakta om projektet

Incredible Edible Todmorden er et samarbejde bestående af lokale indbyggere, virksomheder, offentlige institutioner, landmænd og skoler, der alle arbejder sammen om at øge produktionen og forbruget af lokal mad i byen.

Initiativtagerne bag projektet er Pam Warhurst og Mary Clear, der startede projektet med en vision for fremtidens Todmorden, hvor fødevarer og miljø var i fokus.

Projektet ønsker at skabe:
- Muligheder: Finde mere jord at dyrke grøntsager på ved hjælp af dialog, mikrofinansiering og andre værktøjer.
- Investeringer: Undervisning i jordbrug og i lokale måder at distribuere og købe mad.
- Handling: Fjerne hindringer for lokale græsrodsbevægelser, for eksempel ved at begrænse juridiske problemer og jordkvalitetstests, som er et offentligt ansvar.
- Inddragelse: Aktiv borgerinddragelse ved at skabe en følelse af tilhørsforhold og af fælles mål, som er forståelige for alle.
- En stærk tro på projektet: En viden om, at projektet er en nødvendighed. Retorik eller akademiske sprog skal ikke være en begrænsning. Projektet er ikke afhængigt af andres tilladelse og der er ingen fast løsning. - Belønning for arbejde: Skabelse af arbejdspladser. Familier kan høste og dele frugten af deres arbejde.
- Åbenhed: Projektet er et åbent fællesskab.

Media

YouTube

Incredible Edible Todmorden i Calendar News.

Google Kort

a:2:{s:4:"zoom";s:1:"6";s:7:"latlong";s:33:"50.999928855859636,-0.81298828125";}


Tjek det her

Blogindlæg: Kan vi simulere os til bæredygtig udvikling? - output fra SimAUD, Boston, MA

Under overskriften: ”Parametric Urbanism – The City of Love and Hate” præsenterede forskere fra Columbia University et dynamisk designværktøj, der kan optimere bystrukturer i forhold til arealanvendelse, tæthed, infrastruktur mv.

Fact/Quote

”Et barn født i et I-land bruger 30-50% mere vand end et barn født i et U-land.”
UNFPA, 2002

Back to top-da