Stuttgart: Kølige korridorer
Klimastrategien i Stuttgart, Tyskland, betragtes som et af verdens bedste eksempler på håndtering af urban opvarmning. Planlægningen af Stuttgart tager ikke blot hensyn til naturen, men formår aktivt at udnytte hvordan vindmønstre og tæt vegetation kan bidrage til at reducere overophedning og luftforurening i byen. Om natten fejer ren luft ned fra de omkringliggende bjerge og løber gennem ’ventilationskorridorer’, en række åbne arterier i byens vejnet, der er flankeret af træer.
Stuttgart er kendt for sin industrielle produktivitet og velstand og omtales ofte som den tyske bilindustris arnested. Med denne profil kunne man forvente en by fyldt med glaskontorbygninger, nøgne pladser og masser af tung trafik. Men virkeligheden ser anderledes ud.
Stuttgart er kendetegnet ved en tæt, levende bymidte omgivet af frodige fjeldsider. Over 60 % af byen er dækket af grønt. Vinmarker, skove og offentlige parker omgiver byen, strækker sig ned ad fjeldsiderne og når helt ind i centrum. Det enestående landskab og den særlige topografi i området bruges til at sikre et attraktivt og behageligt bymiljø for Stuttgarts indbyggere.
Når en by ligger i en bunden af en dal, har den svært ved at slippe af med den varme, der opstår. Den bliver med andre ord fanget nede i byen. I Stuttgarts tilfælde overvindes dette via områdets topografi - de omkringliggende bjerge er op til 300m over dalens bund – hvilket får vind skabt af termiske forhold til at strømme ind i byen. For at drage fordel af denne effekt har Stuttgart kortlagt, hvor vinden kommer fra, og hvordan den kan dirigeres gennem byen. Resultatet er en udpegning af en række grønne korridorer eller 'ventilationsbaner’, som er fredet i lokalplanen.
Det primære formål med Stuttgarts nuværende byplanlægning er at bevare sammenhængende grønne korridorer og åbne kun delvist bebyggede landområder på bakkesiderne. Planen skelner mellem ventilationsbaner til kold luft, klimarelevant åbent land, klimarelevante byggegrunde og klimagenopretningszoner. Efterspørgslen efter udviklingsområder er stigende, men det er nødvendigt at reservere værdier nu for at undgå kompromis senere. Al forandring af byen, der hindrer luftstrømmenes bevægelighed er forbudt. Det samme er fældning af træer over en vis størrelse.
Den rette anvendelse af ’grøn infrastruktur’ kan bruges til at bekæmpe den urbane opvarmning kaldet varmeø-effekten (’urban heat island effect’). Stuttgart har gjort det til en del af byen planlægning og lokalpolitik i sammenhæng med andre makrotiltag, der giver miljømæssige fordele som for eksempel øget biodiversitet og forbedret luftkvalitet.
"Både på en bymæssig og menneskelig skala er parkerne og landskaberne i og omkring Stuttgart blandt de mest klimatisk funktionelle, socialt nyttige og æstetiske i vestlige storbyer.”
Michael Hough, Cities and Natural Process
Kommentarer
Indsend kommentar