Singapore: Respekt om læring

”Vi arbejder på nationens fremtid”, står der på presenningerne, når der bliver bygget en ny skole i Singapore. Som et lille land omgivet af store naboer med enorme mængder arbejdskraft har Singapore valgt at satse på uddannelse som det vigtigste konkurrenceparameter. Og det er ikke kun hårde værdier, der har plads på skoleskemaet. Også kreativitet og innovation prioriteres i stigende grad.

I 2004 holdt Singapores premiereminister en skelsættende tale, der igangsatte et opgør med den angelsaksiske skoletradition, der i mange år har præget Singapores uddannelsessystem. Skolerne, regeringen og universiteterne, hvor lærerne uddannes, arbejder nu sammen om at indføre mere fleksibilitet, gruppe- og projektarbejde.

Singapore ligger nummer ti i PISA-undersøgelserne og læreruddannelsen får topkarakter i McKinsey-rapporten, der ser på, hvordan verdens bedste skolesystemer fungerer. Verdensbankens undersøgelse af uddannelsessystemet i Singapore giver også positiv omtale. Succesen bag Singapores velfungerende skolesystem skyldes ikke udelukkende økonomiske investeringer, men også den store indsats man gør for at skabe respekt om lærerne.

Læreren har sin egen kontorplads med computer på skolen, og forældre kan opsøge læreren med eventuelle spørgsmål på lærerens præmisser. Læreruddannelsen i Singapore er forskningsbaseret, lærerne har kandidatgrad, og man satser på at gøre lærerne til forskere i egen praksis. Der er generelt flere karrieremuligheder for læreruddannede; undervisning, ledelse eller forskning. Alle lærere har 100 timers betalt efteruddannelse i arbejdstiden hvert år og der er systematisk feedback og evaluering af læreres undervisning. Evalueringssystemet bygger på skolernes egne rapporter, som vægter fremadrettet proces frem for status.

Skolerne giver plads til, at andre professioner kan komme ind og hjælpe til med at understøtte lærernes arbejde. Så lærerne skal kun koncentrere sig om det, de er eksperter i, nemlig at at undervise børnene og ikke bruge tid på for eksempel at finde bøger frem og samle penge ind til lejrture. Saravanan Gopinathan, leder af den internationale tænketank på uddannelsesområdet og ansat på National Institute of Education i Singapore mener, at lærerfagets status hænger sammen med den politiske retorik. Hvis der er problemer med skolesystemet, klares det med skolerne og fagforeningen - ikke i pressen. Det er utænkeligt, at politikerne skulle kritisere lærerne.

”Vi har en fri presse, og det er klart, at forældre indimellem skriver læserbreve. Men der er en udbredt forståelse for både i samfundet og i pressen, at hvis man kritiserer lærerne, så går det ud over hele landet”.

Saravanan Gopinathan, National Institute of Education i Singapore

Rankingsystemet som udfordring

Elever, lærere, skoleledere og skoler vurderes løbende i forhold til andre og værdsættes – for skolers og de voksnes vedkommende også økonomisk – på baggrund af den indbyrdes rangorden. Rankingsystemet betyder, at der stadig fokuseres på de ’hårde’ og umiddelbart målbare succeskriterier i undervisning og tests. Der er derfor endnu udfordringer i forhold til at arbejde med elevernes selvstændige holdningsdannelse og egentlig kreativitet i undervisningen.

Den vigtige mangfoldighed

Befolkningen i Singapore er sammensat af blandt andet kinesere, malaysiere og indere. Det fælles sprog er engelsk. Buddhister, muslimer og kristne religiøse grupper genfindes også i lærerpersonalet. Der er lærere med og uden tørklæder, og i Singapore er man meget bevidst om at lade de forskellige befolkningsgrupper bevare deres egen kultur og sprog. Det opfattes som en ressource i samfundet.

Modsat kinesisk pædagogik, der bygger på forestillingen om, at uddannelse kan forbedre det menneskelige sind, fokuserer Singapores skolesystem på befolkningen som en ressource, der indeholder forskellige kvaliteter, som det gælder om at udnytte så effektivt som muligt.