Seoul: Liv under asfalten
En hovedvej i Seoul, Korea, bygget henover floden Cheonggyencheon i de effektive 1960’ers ånd, blev senere til en sundheds- og sikkerhedsrisiko for byens borgere. I stedet for at poste penge i en dyr opgradering og vedligeholdelse af vejen, blev det besluttet at afvikle den forhøjede motorvej og den forurenede kloak under jorden. Hvad der startede som et spørgsmål om omkostninger, udviklede sig til et spørgsmål om værdi. Floden Cheonggyencheon er nu blevet transformeret fra trafikknudepunkt til yndet udflugtsmål. Seoul er dermed blevet genforenet med sin historiske fortid, nutidige kultur og fremtidige marked.
For 600 år siden var floden Cheonggyencheon en central herlighedsværdi og til nytte for byens daglige liv. Floden var legeplads for børn, vaskeri for kvinder og et kloaksystem for de omkringliggende kvarterer. I århundrede har Suoul været under konstant pres for at bekæmpe oversvømmelse, forurening, kriminalitet og sygdom forsaget af den store tilstrømning fra land til by.
I 1958 begyndte byen et tyve års byggeprojekt med at dække floden med en større vej og en forhøjet motorvej, for at komme problemerne til livs. Den tidligere strøm af vand og affald blev erstattet af en strøm af udstødning og biler i to lag. Ved dette århundredeskifte blev der foretaget prøver af motorvejens stabilitet, og det blev klart, at risikoen var for stor til at ignorere, og at reparationer ikke kunne betale sig. Byrådet valgte derfor et bredere perspektiv og fik øjnene op for de mange muligheder for at inddrage floden i byfornyelsesprojektet.
Projektet endte med at fokusere mindre på, hvordan man bevæger sig gennem området og mere på, hvordan man tilskynder folk til at bruge og opholde sig i byrummet, øger kvaliteten for fodgængere og skabe et sted, hvor forskellige mennesker kan nyde deres fritid, gå på indkøb og arbejde på samme tid.
Seouls byråd påbegyndte projektet i 2003, med det mål, at:
”Restaureringen af Cheonggyencheon vil omdanne Seouls image, fra at være associeret med grå beton til en frodig, grøn by, hvor der flyder klart og rent vand. Gennem dette og andre tilsvarende projekter, vil Seoul blive genfødt som en menneske- og miljøvenlig by med ny stærk brand-værdi.” PARK Kil-Dong, Seouls Byråd
Nedsættelsen af tung hurtigkørende trafik har resulteret i renere luft, bedre adgang til de erhvervsdrivende og shopping knudepunkter samt mange nye levesteder for vildt dyreliv i den indre by. De forbedrede fodgængerforbindelser har pustet nyt liv i kvarterer som Gwanggyo (historie, kultur og finans), Sewunsangga (IT og elektronik) og Dongdaemun (mode), så de nu bidrager både kritisk og positivt til byens kulturelle og økonomiske værdi. I sin nuværende tilstand opfylder Cheonggyencheon-floden og dens tilstødende områder flere roller – både som forebygger af oversvømmelse, naturreservat og nøgleattraktion for borgere og besøgende.
Byforvaltning og handlekraftige borgere
Hvad der startede som en udbredt offentlig frygt for øget trængsel, førte til et fald i omfanget af privat bilisme og dermed et mere behageligt gågadeområde. Beboere og interessegrupper opfordrede til brug af ’levende transport’, og oprettede kampagner for at tilskynde til, at lade bilerne stå under byggeperioden. Seouls Byråd gav deres støtte ved at stille info- og rejseguider til rådighed på gaden.
Kommunen optegnede en ny midlertidig parkeringsplads på Dongdaemun stadion og skabte en forbindelse til centrum med en bus. Gadehandlere, der var blevet nødt til at flytte deres boder fra bredden af Cheonggyecheon, flyttede i stedet deres boder op på stadion og skabte derved et nyt, unikt marked her.
På den måde blev en del af overbelastningen i de tidlige byggefaser aflastet på grund af borgernes fulde støtte og samarbejde. Nye ensrettede veje, og særlige vejbaner til busser, har resulteret i en bedre trafikafvikling og øget brug af lavt forurenende offentlig transport.
Kommentarer
Indsend kommentar