Geotermisk borehuls hus, 14. marts 2008, Af Lydurs, Flickr, Creative Commons
Case

Reykjavik: Undergrunden opvarmer byen

Reykjavik, Islands hovedstad, har været heldige med deres undergrund. Varme kilder i undergrunden omdannes til el og varme. 95 % af alle bygninger i Reykjavik er opvarmet med geotermisk vand. Med deres lave CO² udslip er Reykjavik i dag en af de reneste byer i verden.


Reykjavik har verdens største og mest sofistikerede geotermiske fjernvarmesystem, som har brugt naturligt forekommende varmt vand til at opvarme byens bygninger og hjem siden 1930. I dag står geotermisk energi for el - og varmeforsyning til hele byen. I 2006 kom 26,5 % af elektriciteten på landsplan fra geotermisk energi, 73,4 % fra vandkraft og 0,1 % fra fossile brændsler. Elektricitetsforsyningsnetværket bruger 7500MW termisk energi fra damp og vandforsyningssystemet genererer 60 millioner kubikmeter varmt vand. Byens afhængighed af fossile brændsler er drastisk reduceret, hvilket har medført at Reykjavik er en af verdens reneste byer. CO² udslip er fra 1944 til 2006 reduceret med op til 110.000.000 tons og sparer byen for op til 4 millioner ton CO² hvert år. Geotermisk energi har også bidraget til Islands transformation fra at være et fattigt land til en nation med en meget høj levestandard.

De specielle geologiske forhold på Island kombineret med en høj koncentration af vulkaner giver landet en åbenlys mulighed for at benytte geotermisk energi. Island får dets varme og elektricitet fra dets naturressourcer, som så bliver behandlet og distribueret gennem fem geotermiske elektricitets- og varmeværker. De ligger i den vulkanske zone, 30 km øst fra hovedstaden Reykjavik.

Reykjavik bykerne, Flickr, Creative Commons

Geotermisk varme kommer fra jordens indre, hvor temperaturer kommer op på 4.000-7.000 grader. Varmen kan komme op til jordens overflade med vand igennem spalter, revner og gennemtrængelige klipper. Nogle lande og kontinenter er ligesom Island placeret over disse naturlige varmeforsyninger. FN’s geotermiske træningsprogram startede sammen med Island National Energi i 1968 et uddannelsesprogram for udviklingslande for at lære dem at udnytte potentialet i geotermisk energi.

Reykjavik Energiselskab servicerer omkring 170.000 personer og bruger 63 millioner kubikmeter vand. Rumopvarming står for 85% af varmeforbruget, mens bad og vaskefaciliteter bruger 15%. Dette inkluderer: Opvarmning af huse, svømmebassiner, drivhuse samt snesmeltning af gader og fortove.

Reykjavik Energiselskab bruger både vand fra felter med lave temperaturer under 150 grader (som findes på 1000 meters dybde) og fra felter med høje temperaturer, over 200 grader (som også findes på 1000 meters dybde). Vand med den lave temperatur bruges direkte til opvarmning af huse og energi fra felter med høje temperaturer bruges til at generere elektricitet og varmt vand til opvarmning af huse. Vand fra felter med lave temperaturer kan blive brugt direkte til opvarmning af huse uden nogen udveksling eller behandling og transporteres gennem et 1300 km distributionssystem ind til borgernes hjem. Det varme vand bliver enten genbrugt og sat i cirkulation igen og genopvarmet ved at tilføre varmere vand eller bliver ført ud i kloaksystemet.

Javascript is required to view this map.

Kommentarer

Johan D

Interessant side. Dog en kommentar til den måde som I skriver CO2 på. 2:ern skal stå nedsænket og ikke ophøjet. Rent kemisk får det en helt anden betydning.

June Starling

Hej Johan,

Du har helt ret. Det er et problem, der arbejdes på rent teknisk. Det skulle være løst fredag i næste uge. Problemet er opstået fordi Word ikke kan ikke skrive 2 tallet nede, men kun ophøjet eller ved siden af.

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <ul> <ol> <li> <h3> <h4> <hr> <hr/> <p> <img> <br> <br/> <br /> <table> <tbody> <tr> <td> <sub> <sup>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Sortering

Sortering

På rette vej

Vigtig læring

Geotermisk energi har et enormt potentiale, hvad angår fjernvarme og produktion af elektricitet.

Anvendelsen af geotermisk energi kan nedbringe byens CO²-udledning drastisk.

I dansk kontekst

Hvilke byer kan bruge geotermisk energi?

Geotermisk varme kan anvendes af lande, der er beliggende på Magma-hot spots herunder:

  • Vulkanske regioner, der grænser op til Stillehavet (kendt som the Ring of Fire) såsom USA, Mexico, Centralamerika, Japan, Filippinerne, Indonesien og New Zealand.
  • Vulkankæder, der er dannet langs midten af havet eller i kontinentale splitzoner, som Island og Kenya.
  • Hot spots er steder, hvor varm magma-røg konstant stiger op fra dybt inde i jordkappen. Fænomentet findes for eksempel på de Hawaiianske øer og i Yellowstone, USA. 
  • Der findes også geotermiske lavtemperatursressourcer, som kan bruges direkte til for eksempel opvarmning af huse, fritidsaktiviteter, drivhuse og industri. Geotermiske varmepumper anvendes i stigende grad til opvarmning af huse, hvor der ikke er geotermiske manifestationer.

Fakta

Fakta om byen

Indbyggertal: 118.861

Størrelse: 274,5 km²

Befolkningstæthed: 428 /km²

BNP – per capita: USD 1.209 (2007 est.)
(Estimeret til at være nr. 145 på Wikipedias World Bank-liste)

Land: Island

Kontinent: Europa

Fakta om projektet

Energiproduktion

  • Der findes fem geotermiske anlæg på Island, der producerer 26,5% af landets elektricitet og dækker 87% af behovet for bolig- og bygningsopvarmning (2005).I Reykjavik kommer 73,4% af energien fra vandkraft og 0,1% fra fossile brændstoffer.
  • Forbruget af geotermisk energi er 53,4% af det samlede nationale energiforbrug (2004).
  • 17,2% af det nationale forbrug kommer fra vandkraft, 26,3% fra råolie og 3% fra kul.
  • Næsten 29% af Islands energi er importeret. Lidt over 71% kommer fra egne naturressourcer.

CO2-reduktion

  • Den samlede CO²-reduktion er på mellem 2,5 og 4 mio. tons om året.
  • Omkring 7.500 tons CO² ledes hvert år ud i luften fra Nesjavellir Kraftværk.
  • Beregningen af CO²-besparelserne er baseret på andre mulige alternativer. Hvad angår Reykjavik ville det være et forbrug af fossile brændstoffer, såsom gas, olie eller kul. Fossile brændstoffer er nødt til at blive importeret til Island, og derfor er CO²-besparelserne langt højere.

Andre fakta

FN-universitetets geotermiske træningsprogram og energiministeriet i Island fastlagde et træningsprogram i 1968 for at hjælpe udviklingslande, der havde et stort geotermisk potentiale med at opbygge specialer indenfor geotermisk efterforskning og bæredygtig udvikling.

Programmet tilbyder hvert år specialiseret træning i forskellige felter inden for geotermiske studier. I 2005 blev 338 forskere og ingeniører fra 39 lande uddannet. UNU-GTP-kandidaterne er i mange lande blandt de førende inden for geotermisk forskning og udvikling.

Kilde: Reykjavik Energi, juni 2003

Media

Google Kort

a:2:{s:4:"zoom";s:1:"5";s:7:"latlong";s:32:"65.09064558256851,-19.2041015625";}


Tjek det her

Case: San Francisco: Gule taxaer bliver grønne

I 2010 kører mere end halvdelen af byens taxaer på alternativt brændstof.

Fact/Quote

”Antallet af mennesker, der dør af diarré svarer til, at der dagligt forulykker tyve fyldte jumbo jets uden overlevende.”
1. FN World Water Development Report, 2003

Back to top-da