Odense: Fra skraldeø til bynær oase

Der er sket meget på Stige Ø siden Odense Kommune i 1994 startede omdannelsen fra losseplads til rekreativ oase for byens borgere. Et jordlag på en meters tykkelse er blevet fordelt over hele øen for at begrænse forurening fra området. Til trods for at det nedgravede affald stadig påvirker miljøet, har Odense Kommune haft succes med at skabe et naturskønt område med mange muligheder for fysisk aktivitet. Øens brugere har mulighed for at gå stavgang og vandreture, der er etableret ruter til mountainbiking, og der er mulighed for kano og kajaksejlads.

Odense Kommune udskrev i sommeren 2005 en arkitektkonkurrence om den videre omdannelse af Stige Ø til et rekreativt område. Vinderforslaget er siden da blevet til et dispositionsforslag for Stige Ø. På sigt er målet, at området skal give mulighed for både fysisk aktivitet og for refleksion. Ni ’aktivitetsbaser’ skal sikre at odenseanerne får rørt sig gennem for eksempel leg, bevægelse, stjernekikkeri, freestyle, events og svømning i badesø. På øen giver ’Rødhusene’ ved havnen mulighed for, at brugerne kan opholde sig eller opbevare udstyr, mens den tidligere formalingshal ’Den Grønne Hal’ giver mulighed for leg og aktivitet under tag.

Aktivitetsbaserne bygges med tre meter høje jordvolde omkring. Voldene skal være græsbevoksede. Området til fordybelse og refleksion består af et såkaldt biotopbånd, hvor man kan finde forskellige naturområder, der er levested for bestemte plante- og dyrearter. Der vil også være opholdspladser og mulighed for naturaktiviteter. Biopatbåndene er dels med til at forstærke øens naturlige terræn; dels er der tale om en videreudvikling af øens naturlige biotoper og dels etablering af nye.

Den menneskeskabte ø fungerede mellem 1967 og 1994 som losseplads for Odense Kommune til trods for, at den i en lang periode forinden blev anvendt som rekreativt område for byboerne. Ved etablering af lossepladsen blev der stillet som betingelse, at øen efter endt brug ville blive genetableret som rekreativt område. I Stige Ø's tid som losseplads blev der deponeret ca. 10 millioner kubikmeter blandet affald, for eksempel industriaffald, bygningsaffald, dagrenovation og storskrald.

I dag ligger rester af affald under øens tilførte jordlag. Det skaber uønsket perkolat, når regnvand siver ned igennem det deponerede affald (læs mere om perkolat under ’Andre Fakta’). Der er flere steder på øen oprettet brønde, hvor perkolatet bliver samlet og renset, inden det løber ud i det offentlige kloaksystem. I det bakkede landskab er der ligeledes gravet dybe grøfter for at samle overfladevand og undgå nedsivning. På positivsiden danner den biologiske nedbrydning af det deponerede affald en gas, der anvendes i Odenses husstande. Gasrør, perkolatbrønde og dybe grøfter er en del af landskabet på den grønne ø - et vidnesbyrd om fortiden som losseplads.

Energi opstår af affaldet

Gassen, der dannes i forbindelse med den biologiske nedbrydning af det deponerede affald, udnyttes via et gasanlæg. Først bliver gassen behandlet i fire grønne containere på toppen af Stige Øs bakker. Herfra sendes gassen via et rørsystem til et kraftvarmeanlæg på Lind Hansens Vej.

I 2002 fik knap 5.000 husstande dækket deres årsforbrug af el, mens ca. 900 husstande tilsvarende fik dækket deres årsforbrug af varme. Det skønnes, at affaldet på Stige Ø i 2006 producerede ca. 9.500 kubikmeter lossepladsgas. Lidt under halvdelen bliver opsamlet og omdannet til energi. Kommunen forventer, at udnyttelsen af metangassen vil være rentabel yderligere 10-15 år.

Metangas er - lige som andre alternative energiformer - med til at reducere mængden af drivhusgasser.