New York: Urbant fiskeopdræt

Over hele verden er fiskebestanden svindende, mens efterspørgslen stiger. For en sjettedel af verdens befolkning er fisk den eneste mulighed for at få de nødvendige proteiner. Fiskeindustrien er konstant nødt til at fiske dybere for at erstatte den fiskebestand, de har udryddet. Denne rovdrift på fisk er ødelæggende for oceanernes økosystem.

Indendørs fiskeopdræt kunne blive løsningen på dette problem. I en kælder på Brooklyn College, New York, har biologiprofessor Martin P. Schreibman etableret gigantiske akvarier med tusindvis af fisk af arten Tilapia (en fiskeart, der normalt importeres fra Sydamerika og Asien). Amerikanerne spiste omkring 300 millioner pund Tilapia i 2005, hvilket gav fisken en 6. plads på listen over mest spiste fisk. At etablere fiskeopdræt i byen vil reducere de miljømæssige og økonomiske omkostninger ved transport af fisk langvejs fra. Schreibman forestiller sig, at urbant fiskeopdræt skal supplere, ikke erstatte, den nuværende kommercielle fiskeindustri.

Tilapia er en god fisk til urbant fiskeopdræt, fordi den er resistent overfor sygdomme og meget effektiv i forhold til at omdanne føde til kropsmængde. Fisk fra udendørs fiskeopdræt er ofte proppet med antibiotika for at holde sig raske og affald fra udendørs fiskefarme er med til at forurene det omkringliggende økosystem. Schreibman’s system bruger et bakteriologisk system til at nedbryde affald fra fiskene, hvilket betyder at mængden af vand der genbruges er stor. Urbant fiskeopdræt giver en mere præcis simulering af det naturlige miljø end udendørs fiskeopdræt og systemet er mere bæredygtigt. Teknologien, hvor vand genbruges, giver mulighed for at opdrætte store mængder af fisk på et begrænset areal.

At etablere fiskeopdræt i og omkring New York City er ikke en ny opfindelse. Indtil for et par år siden kunne beboere i Morris Park i kvarteret Bronx købe Tilapia fisk fra et fiskeopdræt i kælderen af en lokal virksomhed. Desuden findes der i Bayside statsfængsel i Leesburg, New Jersey, et lille Tilapia opdræt drevet af de indsatte. 

Schreibmans ide er at skabe en storstilet satsning på urbant fiskeopdræt, som kan blive en ny indtægtskilde for New York. Han forestiller sig, at urbant fiskeopdræt kan blive en forretning på 1,5 millioner USD per år, alene i New York. Nogen kritiserer ideen for ikke at være økonomisk realistisk, idet lønningerne i New York er højere end i mere afsidesliggende områder i USA. Schreibman mener dog, at bæredygtige forbrugere i New York gerne vil give lidt ekstra for fisk opdrættet i deres egen by, og tror samtidig på at opdrættet vil blive mere økonomisk bæredygtigt i fremtiden.

Der er også en social komponent til Schreibmans masterplan. Han håber på at urbant fiskeopdræt kan skabe job og mad til fattige i byen, bl.a. ved at bruge forladte pakhuse til urbant fiskeopdræt. Ligesom folk etablerer køkkenhaver i nogle byer for at blive mere selvforsynende, kunne borgere også starte deres eget fiskeopdræt.

“Vores oceaner vil blive så ødelagte af rovdriften på fisk at økosystemet aldrig vil kunne blive genoprettet. Hvis vi fortsat vil spise fisk, er vi nødt til at satse på urbant fiskeopdræt”  Professor Martin Schreibman [red. oversættelse]