The High Line, foto venligst udlånt af Jesper Nørgaard Pagh
Case

New York: Fra højbane til park

I juni 2009 åbnede The High Line, et sammenhængende grønt parkforløb på konstruktionen af en tidligere højbaneforbindelse på Manhatten. Parken blev øjeblikkeligt en kæmpe attraktion. Anden sektion forventes at åbne i 2010 og vil til den tid tilbyde New Yorks indbyggere en 2,3 km grøn rekreativ korridor. Højbanen, der var i drift indtil 1980, udfylder i sin funktion som park et stort behov for grønne områder i byen.


Det tidligere industriområde på det sydvestlige Manhattan har siden starten af 1930’erne været betjent af en højbaneforbindelse, der blev skabt for at mindske den jordnære godstransports fatale ulykker. Højbanen lukkede i 1980 og stod siden da ubenyttet hen. Lokale grundejere har arbejdet for banens nedrivning, mens en gruppe engagerede beboere, ’Højbanens Venner’ (Friends of the High Line) siden 1999 har arbejdet aktivt på at få banen åbnet som et offentligt rekreativt område. 

I 2004 bevilligede New Yorks bystyre 50 mio. $ til at etablere the High Line. Parken åbnede sin første sydlige sektion i juni 2009 og kommer med tiden til at strække sig fra Kødbyen (the Meat Packing District) i West Village til 34. gade nær Javits Convention Center. Midtersektionen er stadig under konstruktion og forventes at åbne i 2010. Der hersker stadig usikkerhed om, hvorvidt den nordlige sektion vil blive realiseret. Til at designe parkforløb samt vælge beplantning står arkitekterne Diller Scorfido + Renfro og landskabsarkitekterne James Corner Field Operations, der har fået hjælp til plantevalg af Piet Oudolf fra Holland.

Efter lukningen i 1980 blev banen lokalkendt for de tørketolerante græsser, engplanter og træer, der blomstrede i gruset under jernbanesporene. Den naturlige og oprindelige plantevækst er brugt som et centralt element i The High Line parkforløbet. Der er plantet 210 forskellige plantearter, hovedsageligt vilde engplanter, hvoraf størstedelen er amerikanske endemiske arter. De indbyggede bænke og andre konstruktioner er holdt i certificeret træ fra bæredygtigt forvaltede skovområder.  

Et nyt blik på byen, foto venligst udlånt af Jesper Nørgaard Pagh

Betonstier med stenpuds snor sig fra side til side gennem parkbevoksningen. Nogle gange som brede stier, andre gange forgrenet for at bløde betonelementerne op. For parkens brugere giver dét, at parken hæver sig over gadeplan, nye vinkler og udsigtspunkter i byen og over Hudson floden. 

High Line projektet er blevet modtaget overordentligt positivt og er i dag et af de mest yndede udflugtsmål i New York. Kombinationen af industriel arkitektur, parkbevoksning og smuk udsigt over byen og Hudson-floden tiltrækker både lokale og turister, der bruger parken til afslapning, frokoster og gåture. Populariteten afspejles også i besøgstallene; parken tiltrak mere end 300.000 gæster de første 6 uger. I weekenden besøges parken af op imod 20.000 mennesker.
 

Højbanens Venner
 

High Line parken var aldrig blevet til virkelighed, hvis det ikke havde været for engagerede borgere organiseret i gruppen Højbanens Venner (Friends of the High Line).  

I midten af 80’erne, hvor højbanen var truet af lukning, arbejdede togentusiasten Peter Obletz aktivt for banens bevarelse. Hans arbejde førte mange år senere til bevægelsen Højbanens Venner, der blev grundlagt af Robert Hammond og Joshua David i 1999. Begge var naboer til højbanen. Højbanens Venner fungerede som en græsrodsbevægelse, der arbejdede for at få banen åbnet som et offentligt rum til gavn for byens borgere.

I 2002, efter massivt arbejde, fik Højbanens Venner medvind og New York´s bystyre bakkede op om projektet. Siden har organisationen deltaget aktivt i alt fra valg af arkitekter og designteam til undersøgelser af, om High Line projektet er rentabelt.

Græsrodsbevægelsens arbejde og succes har inspireret mange aktive beboere i kvarteret omkring banen. I 2009 er mere end 30 større og mindre projekter i støbeskeen eller under konstruktion, alle igangsat af organiserede borgere.
 

Javascript is required to view this map.

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <ul> <ol> <li> <h3> <h4> <hr> <hr/> <p> <img> <br> <br/> <br /> <table> <tbody> <tr> <td> <sub> <sup>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Sortering

Sortering

På rette vej

Vigtig læring

Græsrodsbevægelsen Højbanens Venner har været en afgørende faktor i etableringen af The High Line. Lokale beboere har arbejdet intenst på at skabe et grønt offentlig rum og har fået stor indflydelse på planlægningen og udviklingen af Manhattan´s nyeste park.

Resultatet er en park anlagt med respekt for den naturlige og oprindelige plantevækst. Vilde engplanter og endemiske arter udgør plantegrundlaget for den populære park.

Den alternative placering af parken i højden giver brugeren en unik oplevelse. Parkens værdi forøges, når New York og Hudsonfloden opleves fra andre vinkler og udsigtspunkter end fra en park i jordniveau.

Proces

1934
Højbanen åbner for godstransport fra 34. gade til St. John’s Park Terminal

1980
Det sidste tog kører på højbanen lastet med frosne kalkuner.

Midten af 1980’erne
En gruppe grundejere arbejder for banens nedrivning. Togaentusiasten Peter Obletz kæmper samtidig aktivt for banens bevarelse.

1999
Græsrodsbevægelsen Højbanens Venner, der arbejder for højbanens genanvendelse som offentligt rum, dannes.

December 2002
Det vedtages at højbanen skal bevares og genanvendes til offentligt formål.

September 2004
Designteamet bag High Line parken, landskabsarkitekterne James Corner Field Operations og arkitekterne Diller Scofidio + Renfro, vælges.

April 2006
Arbejdet med anlægning af parken sættes i gang.

Juni 2009
Første sektion af parken åbner.

2010
Anden sektion af parken forventes at åbne.

Fakta

Fakta om byen

Land: United States of America
By: New York City
Befolkning: 8.391.881 (New York by, 2009)
Areal: 1.214,4 km2 (New York by)
Befolkningstæthed: 10.630/km2
BNP per capita (land): USD 46.400 (2009 est.) 

Kilde: Wikipedia, New York, CIA World Factbook

Fakta om projektet

High Line parkprojektet blev godkendt i 2002 af New Yorks bystyre. I dag ejer byen det rekreative område, selvom CSX Transportation Inc har doneret en del af parken og højbanestrukturen.

Et studie udført af Højbanens Venner viser, at High Line parken er et økonomisk rentabelt projekt; skatteindtægter skabt som følge af parkoprettelsen vil med tiden overstige parkens anlægningspris.

Parken har udover en forøgelse af byrummets værdi vist sig at være meget populær hos new yorkerne. I weekenderne kan der dagligt være op mod 20.000 besøgende i High Line parken.

Media

YouTube

Ricardo Scofidio fra Diller + Scofidio Renfro om The High Line

Google Kort

a:2:{s:4:"zoom";s:2:"13";s:7:"latlong";s:36:"40.71590752439506,-74.00030136108398";}


Tjek det her

Blogindlæg: Bike-ability: Cykelfremme for bæredygtig transport og folkesundhed

Fact/Quote

”Kina er verdens førende producent af vedvarende energi.”
Alok Jha, 2008

Back to top-da