New York: En ældrevenlig by

New York har udformet en overordnet rammesætning for byens ældrevenlige initiativer under overskriften 'Age-Friendly NYC.' New Yorks model er skabt i et samarbejde mellem borgmester Michael Bloomberg, talsmand for byrådet Christine Quinn og New York Academy of Medicine, en NGO som arbejder for at forbedre byboeres helbred. Sammen ønsker de involverede parter ikke alene at forbedre livskvaliteten for New Yorks borgere over 65 år, men ligeledes at gøre det muligt for byen at arbejde med den enorme ressource, som de ældre borgere bør opfattes som.

Processen begyndte i 2007, da New York Academy of Medicine gik i dialog med byrådet og Bloomberg’s administration for at sikre den nødvendige økonomisk og politisk støtte til at implementere WHO’s program ’Global Age-Friendly Cities ’ i New York. Sammen igangsatte de en omfattende undersøgelse, der skulle kortlægge tilstandene for byens ældre borgere. Brugerinddragelse og aktiv borgerdeltagelse var fra starten en vigtig del af undersøgelsen. Holdet bag undersøgelserne havde derudover flere møder med New York’s bystyre og der blev oprettet en hjemmeside med information om projektet. Derudover inviterede initiativtagerne til flere diskussionsfora med eksperter fra alle relaterede områder inden for byplanlægning. 

Resultaterne fra undersøgelserne førte til mobiliseringen af 59 forskellige ældrevenlige initiativer specifikt udarbejdet til New York. Planlæggere udpegede otte fokusområder inde for byliv: udendørs byrum og bygninger, transport og boliger, respekt og social inklusion, deltagelse, kommunikation og information, arbejdsformidling, samfundsstøtte og sundhedsydelser. 

New York vil komme til at opleve flere fysiske forandringer i kølvandet på disse ældrevenlige tiltag. Der vil blandt andet komme flere siddepladser i byens busskure, flere offentlige toiletter samt flere elevatorer og rulletrapper. Udvalgte parker vil få betegnelsen ’særligt ældrevenlige’. Derudover arbejdes der intensivt på at forbedre sikkerheden omkring byens utallige vejkryds og forgængerovergange ved at udvide tidsrummet for, hvor lang tid fodgængerne har til at krydse vejen. På den måde sikrer man, at de ældre borgere også kan nå over i tide og ikke bliver fanget midt i krydset. Andre initiativer handler om at tilbyde ældre bustransport til indkøbsmuligheder, en øget indsats for at inddrage ældre i frivilligt arbejde samt rabatordninger til lokale fitnesscentre. 

Desuden arbejdes der på at oprette to ‘ældreforbedringsområder’ i byen – et i det østlige Harlem og et på Upper West Side – som særligt henvender sig til byens ældre borgere. Initiativerne i de to udvalgte områder vil som udgangspunkt foregå under ledelse af York Academy of Medicine og senere af lokale foreninger. På længere sigt vil initiativerne forhåbentligt sprede sig til andre områder i byen. New York Academy of Medicine vil desuden nedsætte et ’ældrevenligt New York råd’, der får til opgave at facilitere det fremtidige samarbejde mellem bystyret, forskellige interesseorganisationer og private entreprenører og branchefolk. Rådet skal sikre, at byens planlæggere forsat medtænker og planlægger for de behov, som borgere over 65 år har.

I udarbejdelsen af New Yorks specifikke strategier og initiativer har fokus været særligt rettet mod borgernes behov og ønsker. For eksempel viste de indledende undersøgelser, at sundhed og sociale problemer blandt byens ældre borgere ikke handler om økonomi og etnicitet. Det er i stedet faktorer som sprogbarrierer, kulturel isolation og utraditionelle familieformer, der har betydning for de ældres problemer. Derfor bliver der nu udgivet sprogmateriale og tilbudt assistance til de ældre med særlige behov. Overordnet gælder det, at New York ønsker at sikre byens ældre borgere, så også de får mulighed for at nyde New York, selv om de er 70, 80 eller 90 år samt at de får mulighed for at ældes i eget hjem.