Taghave som klasseværelse i New York City. Foto venligst udlånt af Rachel Kangas.
Case

New York City: Skolehaven er det nye klasseværelse

Målet med den nye taghave på toppen af en skole i New York city, USA, er at nå eleverne på en ny og interaktiv måde. Skolehaver giver oplagte muligheder for at fortælle børn om klima og god og næringsrig kost, men de giver også mulighed for at vise børnene en sundere livsstil gennem en anderledes og mere praktisk 'hands on' undervisning, der kan knytte sig til stort set alle fag i skolen.


På taget af Robert Simon Complex på Lower East Side, kommer en ny New Yorker tagkøkkenhave til at ligge. Haven tilhører tre folkeskoler i området og skal fungere som et udendørs klasseværelse for både store og små elever. Projektet ledes af designeren bag World Trade Center Memorial, Michael Arad, der også er forælder på skolen, men ideen og initiativet til haven kommer fra en større gruppe af frivillige lærere og forældre på skolerne. Anlæggelsen af haven påbegyndes i efteråret 2010, og i foråret 2011 kan børnene plante deres første grøntsager i den 280 kvadratmeter store taghave med den imponerende udsigt over byen.

Forældre og lærer ønsker at bruge haven til at sætte fokus på fedme blandt børn, og til at skabe et alternativ til den dårlige, ofte friturestegte frokost eleverne spiser. I USA er 2 ud af 3 børn overvægtige, og problemet er stigende. Det kan have store helbredsmæssige konsekvenser for børnene. Blandt andet er der øget risiko for at udvikle type 2-sukkersyge og hjertekarsygdomme i en tidlig alder, og stor risiko for også at forblive overvægtig som voksen. Det er derfor vigtigt, at børnene får nogle gode, sunde kost- og motionsvaner allerede i barndommen.

Ved at integrere haven i skolens eksisterende undervisning, kan børnene lære om ernæring, som kan bidrage til at give dem en bedre forståelse af vigtigheden af god og næringsrig mad. Eleverne skal kunne smage deres egne dyrkede grøntsager tilberedt i skolens kantine, og intentionen er, at det vil komme til at spille en vigtig rolle i påvirkningen af de unges kost- og spisevaner.

Skolehave på taget, NYC. Foto venligst udlånt af Rachel Kangas.

Springs skole i East Hampton New York har siden september 2009 haft en 'spiselig' skolegård i et drivhus ved siden af skolen. Haven, der ligesom taghaven i NY er startet og drevet af frivillige kræfter, har en fuldtidsansat gartner og 'Food Educator', der både passer haven og hjælper lærerne med at inddrage det udendørs klasseværelse og dets mange muligheder i undervisningen. For eksempel er eleverne i et år blevet undervist af en ernærings-ekspert, der har fortalt dem, hvordan de bedst passer på deres krop gennem rigtig kost og motion.

Skolen har udarbejdet en læreplan for alle otte klassetrin, med hands-on opgaver, der knytter sig til haven. Eleverne arbejder med emner, der omhandler fødevarernes rolle i arbejdet med at skabe en bæredygtig planet. Eleverne lærer at dyrke og høste grøntsager og frugt. Blandt andet har de taget jordprøver, opfundet en kompostmaskine, og brugt 3D animationsprogrammer til at konstruere haveprojekter, inden det blev bygget udendørs. Der afholdes en fest for familie og venner, hvor høsten bliver vist frem, tilberedt og smagt på. Eleverne sælger også grøntsager, stiklinger og blomsterbuketter på markeder og til lokale restauranter. De får undervisning i verdens kulturer, hvor de lærer om mad fra hele verden, og de har hjemkundskabsundervisning, hvor de samarbejder med lokale restauranter om at lave god og næringsrig mad til sig selv og deres familier.

"Det er utroligt, når du ser børn gå ud i haven og sige, 'Åh Gud, jeg vidste ikke gulerødder voksede sådan."

Judiann Carmack, underviser i miljø-og landskabsmæssige design på Bridgehampton og Ross Skoler.

Skolehavernes start

Alice Waters er en amerikansk kvindelig restaurantejer og fortaler for økologisk og lokalt dyrket fødevarer. I 1996 oprettede hun en skolehave, ”The Edible School Yard” ved Berkeleys Martin Luther King, Jr. Mellemskole. Haven er på 4 km2 med et tilstødende klasseværelse med køkkenfaciliteter. Der er lavet en "øko-gastronomiske" læseplan, hvor den spiselige skolehave aktiverer tusind studerende i alle aspekter af fødevarernes cyklus. Programmet er nationalt anerkendt for sin indsats for at integrere havearbejde og madlavning i skolernes pensum. Alice Waters har desuden etableret Chez Panisse Foundation i 1996, som støtter skolehaver og opfordrer til lignende programmer, der bruger madtraditioner til at undervise og opdrage skoleelever. Succesen med de spiselige skolegårde førte til School Lunch initiativet, og har resulteret i at en nærende frokost og erfaring med havearbejde er obligatorisk i læseplanerne for alle offentlige skoler i USA.

Skolehaver i Danmark

I Danmark kunne det være en mulighed at benytte de flade tage på landets skoler, for eksempel 1970’erne skolebarakker, til at anlægge undervisningshaver. Det ville dels kunne bidrage i kampen mod klimaforandringer, dels integreres i elevernes undervisning på alle klassetrin og i mange forskellige fag.

Javascript is required to view this map.

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <ul> <ol> <li> <h3> <h4> <hr> <hr/> <p> <img> <br> <br/> <br /> <table> <tbody> <tr> <td> <sub> <sup>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Sortering

Sortering

På rette vej

Vigtig læring

Ved at vise børn, hvor grøntsagerne kommer fra, og engagere dem i processen fra frø til grøntsag, kan man påvirke dem til at spise sundere.

En skolehave giver mulighed for at planlægge alternativ undervisning, hvor elverne skal være meget aktive i stort set alle fag.

Eleverne, der lærer om sund mad og motion kan blive inspireret til at tage deres viden med hjem og ændre på hele familiens vaner.

Proces

1964: Alice Waters bliver inspireret til brugen af lokalt dyrkede grøntsager under en rejse til Frankrig
1971: Alice Waters åbner Chez Panisse
1996: The Edible School Yard ved Berkeleys Martin Luther King, Jr.mellemskole blev skabt
2009: Springs School åbner sin spiselige skolegård
2011: Taghave på skole på Lower East Side åbner

Fakta

Fakta om byen

Land: USA
By: New York
Areal: 1214 km²
Befolkningstal: 8.363.710 (2008)
Befolkningstæthed: 6889 km²/(2008)
GDP per capita: USD 46.900 (2008 est.)

Fakta om projektet

Springs Seedling Project er den del af et større projekt kaldet MOST project, der tilbyder skoleelever inspirerende og lærerige aktiviteter efter skole fra kl 15-18.

Initiativtagerne til projektet er to forældre som er kokke. I 2 år er der blevet lavet fundraising projekter, for at kunne finansiere haven. Nu er hele lokalsamfundet involveret i projektet og fundraiser til havens fremtid.

Tankevækkende fakta

For overvægtige og fede børn betyder de psykiske og sociale konsekvenser ofte mere end de helbredsmæssige konsekvenser. De har typisk lav status blandt kammerater og bliver mobbet, hvilket kan udmunde i social isolation og lavt selvværd.

Andre fakta

Grønne tage kan tjene mange forskellige formål, som isolering, regnvandsopsamling og habitat for insekter.

Media

YouTube

Alice Waters om Skolehaver

Google Kort

a:2:{s:4:"zoom";s:1:"6";s:7:"latlong";s:34:"40.863679665481676,-72.44384765625";}


Tjek det her

Blogindlæg: Fra DAC til RUC – togets tilbagevenden til mit hverdagsliv

Fact/Quote

”Solvarmeindustrien vurderer, at 1,4 mia. km² solvarmeanlæg kan installeres i EU - 100 gange flere end de cirka 14 mio. km² som var installeret i 2000.”
Herbert Girardet, 2008

Back to top-da