Macintosh Village med The Green Building øverst til venstre. Illustration venligst udlånt af Taylor Woodrow, Terry Farrell & Partners
Case

Manchester: Byggeri skal sikre CO2-reduktion

I et ældre industriområde i Manchester, England, er ambitionen at skabe en moderne bydel, hvor de tidligere industriarealer hænger bedre sammen med de omgivne byområder. The Green Building stod som det første byggeri færdigt i 2005 og fungerer i dag som et vartegn for bydelen. Bygningen er udelukkende bygget af miljøvenlige materialer og har integreret en række miljøtekniske løsninger, der blandt andet skal sikre en markant CO2-reduktion.


The Green Building indeholder 32 boliger, en lægeklinik og en privat daginstitution med plads til 120 børn. Den 11-etagers bygning markerer sig i bybilledet med en karakteristisk arkitektur og vindmølle- og solfangeranlæg på taget. Bygningen er designet med en række miljøtekniske løsninger, der især skal hjælpe med til at sikre en CO2-reduktion på 60 % af, hvad en gennemsnitlig beboelsesejendom udleder.

The Green Building er bygget med et centralt atrium, der skaber naturlig ventilation og lysindfald i bygningen. Varm luft fra hver lejlighed strømmer ud i det centrale atrium og ved den varme lufts opstigning trækkes frisk køligere luft ind i lejlighederne. Computerkontrollerede vinduer på taget af atriummet regulerer luftgennemstrømningen.

Bygningen er formet som en cylinder, hvilket giver det mindste overfladeareal i forhold til beboelsesarealet. Store 3-lags termoruder på bygningens sydside maksimerer energiudbyttet fra solindstråling, mens mindre vinduer på nordsiden modvirker unødig afkøling. Sammen med genanvendelig isolation giver atrium, bygningens cylinderform og termoruder en optimal termisk effektivitet og et minimalt energispild til opvarmning.

The Green Building, 18. februar 2007 af Terry Wha, Flickr Creative Commons

Solfangere på taget sikrer gulvvarme og varmt vand i lejlighederne, mens en 2,5 kW vindmølle supplerer bygningens energiforsyning. Der er opstillet affaldssorteringsfaciliteter for at maksimere genanvendelse for bygningens beboere og der arbejdes på mulighederne for kompostering. Alle lejligheder er udstyret med vandbesparende apparater og badekar er udskiftet med brusebad.

I byggeriet af The Green Building har man udelukkende anvendt miljøvenlige byggematerialer. Bygningen er blevet fremhævet som et foregangseksempel inden for bæredygtigt byggeri, hvilket er blevet markeret med Civic Trust prisen - en af landets højeste udmærkelser inden for arkitektur og planlægning. Bygningen regnes i dag for at være et af Englands mest avancerede bæredygtige byggeprojekter.

Javascript is required to view this map.

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <ul> <ol> <li> <h3> <h4> <hr> <hr/> <p> <img> <br> <br/> <br /> <table> <tbody> <tr> <td> <sub> <sup>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Sortering

Sortering

På rette vej

Vigtig læring

Sammenlignet med Danmark er der i England en langt større tradition for, at byudvikling baseres på udspil fra private aktører. Dermed har private investorer stor indflydelse på udformning af arkitektur og byomdannelsesprocesser. Det gælder uanset, om der er tale om private eller offentligt tilgængelige rum.

The Green Building, der er bygget med støtte fra den engelske regering, har bidraget til at skabe opmærksomhed om Macintosh Village’s omdannelse. Manchesters brug af The Green Building som flagskib har på den måde understøttet private investorers tro på projektets markedssucces. Privatdrevet udvikling med renovering og omdannelse af bydelen tog fart i 2006 efter the Green Building stod færdig.

Som følge af uro på finans- og ejendomsmarkedet, bevirker rollefordelingen mellem myndighed og private investorer, at realiseringen af Macintosh Village i øjeblikket er sat i bero. Bystyret har ingen væsentlige værktøjer til at sikre gennemførelsen af byudviklingsprojekter, og markedet spiller en afgørende rolle i realisering og udvikling af de enkelte projekter.

Proces

1820
Charles Macintosh driver en tekstilfabrik på området, der senere bliver til Macintosh Village.

Januar 2003
Konstruktionen af The Green Building i hjertet af Macintosh Village påbegyndes.

Januar 2005
The Green Building indvies.

2006
Privatdrevet udvikling med renovering og omdannelse af bydelen tager fart.

2009 og frem
Uro på finans- og ejendomsmarkedet og udskiftning af medarbejdere i både den offentlige administration og hos Taylor Woodrow betyder, at der ikke kan gives noget klart svar på, hvad status er for det samlede projekt, eller hvor langt projektet er nået. Både hos rådgivningsfirmaet Drivers Jonas og hos investoren Taylor Woodrow forsikrer man dog om, at resten af projektet vil blive gennemført. Det er blot et spørgsmål, om hvornår økonomien tillader at gennemføre de resterende projekter i masterplanen for Macintosh Village.

Fakta

Fakta om byen

Land: England
By: Manchester
Indbyggertal: 464.200 (2008 est.)
Areal: 115.65 km2
Befolkningstæthed: (3.815/km2) (2008 est.)
BNP (per capita): $36.700 (2008 est.)

Sources: Wikipedia, ManchesterCIA World Factbook

Fakta om projektet

The Green Building, der stod færdig i 2005, er det første gennemførte projekt i den planlagte Macintosh Village i Southern Gateway, Manchester. Med Macintosh Village er planen at skabe en moderne bydel, hvor de tidligere industriarealer kobles bedre sammen med de omgivne byområder i Manchester. Udviklingen i bydelen følger en strukturplan, der omfatter eksisterende og nye bygninger, offentlige byrum, veje og stier samt offentlige og private servicefunktioner.

Bydelen får ifølge planen et areal på ca. 1,7 ha og vil omfatte 50.000 m2 til boligformål, hvilket svarer til ca. 700 boliger fordelt på lejligheder og byhuse. Desuden indeholder planen 3.000 m2 til erhverv og offentlige formål. Omdannelsen af området sker ved en renovering af eksisterende bygninger (”Mills”), nybyggeri og opførelse af to højhuse med hver 21 etager.

Masterplanen for Macintosh Village er ligesom The Green Building tegnet af arkitekterne Terry Farrell & Partners med hjælp fra landskabsarkitekterne Camlin Londsdale. Taylor Woodrow Development Ltd er bygherrer for både bydel og The Green Building. Den engelske regerings program målrettet CO2-reduktion har dog delvist finansieret de ekstra omkostninger, der har været ved at opføre en bygning som The Green Building med en høj bæredygtig profil.

Tankevækkende fakta

Selvom ’grøn bygning’ bliver forstået på mange forskellige måder, er der bred enighed om, at grønne bygninger skal designes, så de minimerer påvirkningen af bymiljø, natur, mennesker og menneskets helbred.

En grøn bygning skal bl.a.:
• Anvende energi, vand og andre ressourcer effektivt.
• Beskytte beboernes helbred og forbedre ansattes produktivitet.
• Reducere affald, forurening og miljømæssig nedbrydning.

Media

YouTube

Amerikansk produktion om grønne bygninger

Google Kort

a:2:{s:4:"zoom";s:1:"5";s:7:"latlong";s:26:"56.559482483762245,-8.4375";}


Tjek det her

Case: Bangor, Maine: Ældre dyrker grønt og får livsglæde på taget

En have på taget giver ældre glæde, aktivitet og økologisk grønt.

Fact/Quote

Hver gang du søger på Google, bruger du ligeså meget CO2 som på at koge en halv kedel vand (en google-søgning svarer til at udlede 7 gram CO2).
www.klimaupdate.dk

Back to top-da