Den ældre bydel møder det nye grønne Madrid. Væginstallation af botanisten Patrick Blanc på Avenida del Prado. Foto sonounribellemamma, 25. oktober 2010, Flickr CC:
Case

Madrid: Visioner omsat til virkelighed

I Spaniens hovedstad, Madrid, går man målrettet efter at skabe en fremtidssikret by, der er god at leve i. Byens progressive borgmester, Alberto Ruiz-Gallardón, er bevidst om, at forskellige og sideløbende tiltag må kombineres for at sikre byens bæredygtige udvikling. Samtidig er ønsket at kombinere moderne byudvikling med byens historiske udtryk og ældre kvarterer og gader. At dømme ud fra den internationale omtale har Madrid fat i den lange ende; i 2010 modtog byen til eksempel priser for sin grønne og beboelige profil fra både Monocle magazine og den prestigefyldte Green GOOD DESIGN™ pris.


I Madrid har man besluttet at nedsætte byens CO2-udslip ved at nedsætte energiforbruget samt øge anvendelsen af vedvarende energi i overensstemmelse med Europakommissionens Covenant of Mayors. Borgmester Alberto Ruiz-Gallardón fremlægger ligeledes planer for, at den offentlige transport skal styrkes, de grønne områder forbedres, spildevandet genanvendes, affaldshåndteringen effektiviseres og forureningen bekæmpes. De høje ambitioner er med succes konkretiseret i blandt andet udvidelsen af byens grønne områder og trafikale forbedringer.

Gaderne i Madrid er domineret af grøn beplantning og byens parker er i konstant og kontinuerlig vækst. Siden 1997 er de grønne arealer i Madrid vokset med 16 %. På nuværende tidspunkt udgør arealerne 21.000 ha - ca. 8,2 %, af byens samlede overfladeareal, hvilket betyder, at der i dag er ca. 16 kvadratmeter grønt areal til rådighed for hver enkelt indbygger. Et areal der langt overstiger det europæiske gennemsnit samt Verdenssundhedsorganisationen (WHO’s) anbefalede gennemsnit på 10 kvadratmeter per indbygger. Madrid har samtidig et af de højeste antal bytræer i verden. I 2005 havde byen 298.000 træer i det urbane område, kun overgået af Tokyo. I dag er der omkring en halv million træer i parker og langs veje.

Som resultat af en politik målrettet på at nedsætte Madrids energiforbrug bruger byen i dag mindre energi end det spanske gennemsnit. Ca. 69 % mindre i produktion og 47,6 % på privatforbruget per indbygger. Et fald der især har fundet sted imellem 2003 og 2007 i en periode med stærk økonomisk vækst. Samtidig satser Madrid på vedvarende energi, der i dag udgør 20 % af det samlede energiforbrug. Målet for den offentlige transportsektor er en ambitiøs nedsættelse af forurenende praksisser allerede i 2011. Byen har til eksempel lagt en sekskilometers strækning af M-30 ringvejen under jorden for at gøre plads til Parque de Manzanares – et 500.000 kvadratmeter rekreativt område med 26.000 træer. Årligt giver nedgravningen en CO2 reduktion på cirka 35.000 tons.

På Atocha togstation kan man vente i grønne omgivelser. Foto Bjørn Giesenbauer, 25. Oktober 2010, Flickr CC.

På affaldsområdet har Madrid ligeledes høje ambitioner: 100 % af byens spildevand renses og 500 kubikmeter vand ledes tilbage til flodsystemet. Der er bygget stormflodsbassiner, som skal sikre vandkvaliteten i floderne og 150 km af flodsystemet i nærheden af Madrid er blevet genoprettet. Traditionelt set har affaldssortering i Sydeuropa ikke en høj prioritet til trods for, at store mængder affald bliver samlet i de fleste byer hver nat. Men i Madrid har man alligevel reduceret den organiske affaldsmængde med 50 % samtidig med, at byen var en af de første i Europa, der oprettede et bioethanolanlæg.
"Vækst kan opnås igennem en mindskelse af forbrug og forurening, og det er den linje vi må fokusere på i fremtiden," Madrids borgmester, Alberto Ruiz-Gallardón.

Madrids succes som en af verdens førende grønne byer og en by med mange ambitioner om bæredygtighed er bl.a. knyttet til størrelsen og frækheden af Madrids borgmester Alberto Ruiz-Gallardóns visionære infrastrukturprojekter. Som følge heraf er han blandt byens indbyggere kærligt kendt som ’Faraoen’. Ruiz-Gallardón har slået fast, hvordan Madrid kan trække på både smuk ældre og nyere arkitektur samtidig med, at den moderne grønne planlægning komplimenterer begge. Og hans ambitioner stopper ikke ved bygrænsen. I Madrid har man planer om blandt andet at genrejse 15.000 hektar skov i Madridregionen, ’Comunidad de Madrid’, som kompensation for hovedstadens udvikling i de omkringliggende landområder. 

Byen og dens priser

I 2010 blev Madrid blandt andet hædret for sin grønne satsning, da ’The Chicago Athenaeums’ og ’The European Centre for Architecture Art Design and Urban Studies’ tildelte byen den første af mere end 100 grønne designpriser – den såkaldte Green GOOD DESIGN™ Award.

"Grøn og velplejet er de ord, der bedst beskriver Madrid. Alle retninger du kigger i synes at være et postkort værdigt", udtaler Christian K. Narkiewicz-Laine, museumsdirektør for The Chicago Athenaeum. Han understreger, at byen er en af de ’grønneste’ i verden, hvilket ligger til grund for beslutningen om at tildele byen den eftertragtede grønne designpris i 2010.

Yderligere blev Madrid i 2010 udråbt til at være en af verdens 10 mest beboelsesvenlige byer i månedsmagasinet Monocles årlige indeks over ’Most Livable Cities’. Indekset over byens ’beboelighed’ bygger på en ikke-videnskabelig undersøgelse af blandt andet klima, miljøhensyn, adgang til natur og byens urbane design.

Kontroversielt motorvejsbyggeri

Til trods for de mange grønne tiltag og den miljøvenlige profil i Spaniens hovedstad har en planlagt opgradering af motorvejen M-501 gennem den vestlige del af Madridregionen været uhyre kontroversiel og skabt stor debat. Miljøfolk hævder, at vejudvidelsen vil true 13 redebyggende spanske kejserørnepar samt ødelægge skovområder, der giver ly for 10 % af Spaniens truede arter heriblandt verdens mest truede katteart – den spanske los.

Javascript is required to view this map.

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <ul> <ol> <li> <h3> <h4> <hr> <hr/> <p> <img> <br> <br/> <br /> <table> <tbody> <tr> <td> <sub> <sup>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Sortering

Sortering

På rette vej

Vigtig læring

I Madrid er man bevidst om, at forskellige og sideløbende tiltag må kombineres for at byens bæredygtighed kan sikres i fremtiden. Derfor satser byen både på CO2-reduktion igennem bl.a. energinedsættelser og brug af vedvarende energi, affalds- og spildevandreduktion, satsning på offentlig transport, udvidelse af grønne rekreative områder og en håndtering af byens massive trafikale forurening.

Ambitionsniveauet i Madrid er højt, ikke mindst på grund af byens progressive borgmester Alberto Ruiz-Gallardón. Visionerne for byens infrastrukturprojekter sætter gang i udviklingen, eksempelvis ønsker byen at fortsætte udvidelsen af byens grønne arealer til trods for, at de allerede langt overskrider det europæiske gennemsnit per indbygger.

Ønsket i Madrid er at kombinere moderne byudvikling med bevaring af byens historiske udtryk og ældre kvarterer og gader. På den måde går bystyret målrettet efter at skabe en fremtidssikret by, der også er god (og smuk) at leve i.

Proces

1997
De grønne arealer i byen er ca. 16 % mindre end i 2010.

2005
Med 298.000 træer i parker og langs veje har Madrid et af de højeste antal i verden, kun overgået af Tokyo – der dog til sammenligning har en 3 gange så stor befolkning!

2008
En ‘grøn dimension’ bliver føjet til den historiske GOOD DESIGN™ Award som middel til at fremme og skabe opmærksomhed omkring bæredygtig arkitektur og produktdesign.

2008
En sekskilometers strækning af M-30 ringvejen bliver lagt under jorden for at gøre plads til Parque de Manzanares - et 500.000 kvadratmeter rekreativt område med ca. 26.000 træer.

2008
100 % af byens spildevand renses og 500 kubikmeter rent vand ledes tilbage til flodsystemet.

2008
Den organiske affaldsmængde er reduceret med 50 % siden den var på sit højeste.

2010
Madrids grønne arealerne udgør 8,2 % af Madrids samlede overfladeareal. Der er ca. 16 kvadratmeter grønt areal per indbygger, hvilket overgår det europæiske gennemsnit og WHO’s anbefalede gennemsnit på 10 kvadratmeter per indbygger. Der er desuden omkring en halv million bytræer i parker og langs veje.

2010
Madrid bruger ca. 69 % mindre energi i produktion og 47,6 % mindre energi på privatforbruget per indbygger end i resten af Spanien.

2010
20 % af Madrids samlede energiforbrug kommer fra vedvarende energikilder.

2010
Madrid bliver udnævnt til at være en af verdens 10 bedste byer at leve i ifølge Monocle Magazines ’Most Livable City’- indeks.

2010
Chicago Athenaeum og European Centre for Architecture Art Design and Urban Studies udnævner Madrid som den første modtager af Green GOOD DESIGN™ Awards i 2010.

November 2010
I forbindelse med symposiet ‘The City and the World’ vil den grønne designpris ‘The Green GOOD DESIGN Award’ blive overrakt Madrids borgmester Ruiz-Gallardón ved en prismiddag.

2011
Der er ambitiøse mål for at den offentlige transportsektor overgår til mindre forurenende teknologi.

Fakta

Fakta om byen

Land: Spanien
By: Madrid
Areal: 607 km2
Indbyggertal: 3,255,944 (2009 est.)
Befolkningstæthed: 5,375/km2 
BNP per indbygger: $33,600 (2009 est.)

Madrid ligger i ’Comunidad de Madrid’ (Madridregionen), der dækker 7.995 km² - omkring 2 % af Spaniens landareal. Hovedstadsregionen (Área metropolitana de Madrid) indbefatter Madrid by og 40 omkringliggende kommuner med et samlet indbyggertal på cirka 5.8 millioner. Regionen er den største i Spanien og den fjerdestørste i Europa.

Kilde: CIA World Factbook - Spanien, Wikipedia – Madrid

Fakta om projektet

I Madridregionen har man satset målrettet på at udvikle og forbedre byens grønne områder siden 1990’erne. I dag står en række parker og grønne områder til rådighed for byens indbyggere. Heriblandt kan nævnes Parque del Buen Retiro, den idylliske botaniske have Real Jardin Botanico, parken Campo del Moro tilbyder, Parque del Oeste, Atocha togstation der har et 4.000 kvadratmeter drivhus med tropiske planter og forlystelsesparken Faunia der fungerer som et kombineret naturhistorisk museum og zoo.

Samtidig har Madrid høje ambitioner for byens bæredygtighed. Ledt an af borgmester Ruiz-Gallardón satser byen både på at sikre en bedre affalds- og spildevandshåndtering, nedsætte energiforbruget, mindske forurening fra transport og sænke byens CO2-udslip.

Madrid by modtog i 2010 en Green GOOD DESIGN pris. Den globale pris anerkender byer, regeringer, forskning, programmer og mennesker der kæmper for et mere bæredygtig miljø igennem udvikling af nye produkter, bygninger, landskaber og urbane planprojekter. Green GOOD DESIGN prisen bliver tildelt af The European Centre’s internationale rådgivningskomite ‘International Advisory Committee’, der består af ledere indenfor designindustrien, fremstilling og arkitektur.

Endelig er Madrid blevet listet som en af verdens 10 mest beboelsesvenlige byer i Monocle magazines indeks over ’Most Livable Cities’.

Tankevækkende fakta

I 2008 blev København kåret som den mest beboelsesvenlige by i verden i Monocle magazines ’Most Livable Cities’ indeks. Argumentet var blandt andet byens nyskabende design, et velfungerende transportsystem, restauranter og de miljømæssige tiltag.

Media

Google Kort

a:2:{s:4:"zoom";s:1:"5";s:7:"latlong";s:29:"55.85064987433714,11.07421875";}


Tjek det her

Blogindlæg: En amerikaner i København # 1

Christopher Mackey, arkitektstuderende fra Yale University i USA, er i øjeblikket i praktik hos Bæredygtige Byer™. I de næste to måneder kan du følge Chris’ ugentlige blog, hvor han reflekterer over bæredygtighed i København og USA.

Fact/Quote

”Bæredygtig udvikling kan mindske risici for klimaforandringer ved at blive bedre til at tilpasse sig og øge sin modstandskraft.”
Climate Change, IPCC 2007

Back to top-da