View fra Palacio de la Prensa, march 5, 2008, by cesarastudillo, Flickr Creative Commons.
Case

Madrid: Flere pendlere vælger bæredygtig transport

For at nedbringe privatbilismen har Madrid gjort offentlig transport mere attraktiv ved at implementere et banesystem specielt beregnet til køretøjer med mere end én passager. Øget infrastrukturkapacitet og reducerede rejsetider ændrer pendlernes vaner i retning af offentlig transport og samkørsel. Den forbedrede trafikafvikling resulterer i en mere effektiv brændstoføkonomi og et bedre miljø.


I Madrid, Spanien har den voksende befolkning i storbyområdet medført, at mange pendler til den indre by. Selvom Madrid har en effektiv metro, fører dette til trafikpropper i myldretiden. Men overbelastede motorveje kan stadig rumme tusindvis af flere mennesker – ganske enkelt ved at øge antallet af passagerer i hvert enkelt køretøj. I 1995 åbnede én af Europas første og mest væsentlige baner for køretøjer med mere end én passager nordvest for Madrid - en BUS/HOV bane (HOV: High Occupancy Vehicle; køretøj med god udnyttelse). Banen er specifikt beregnet til samkørsel og busser og motiverer flere pendlere i retning af bæredygtig transport. BUS/HOV’en øger infrastrukturens kapacitet og nedbringer både antallet af trafikpropper og rejsetiden.

BUS/HOV faciliteten begynder i forstaden Las Rozas og strækker sig ind mod byen midt i A6 motorvejen. Den ender i Moncloa Terminalen i centrum af Madrid, hvor man kan skifte til metro og andre buslinjer. Anlægget er en kombination af en 12,3 km dobbeltbane og en 3,8 km enkeltbane kun for busser. Private bilister har adgang, så længe der er mere end én person i bilen. Selvom Madrid Kommune ønsker at fremme og motivere samkørsel, så er oprettelsen af en hjemmeside, hvor bilister kan annoncere deres ture og finde kørepartnere, rent faktisk et privat initiativ. Banen er fysisk adskilt fra de almindelige baner med betonbarrierer og trafikken føres i retning af den primære trafikstrøm for at modsvare myldretiden. Det betyder, at trafikken på HOV’en om morgenen går i en retning og om eftermiddagen den modsatte vej.

A6 BUS/HOV i Madrid, Af Paul Pfaffenbichler, TU Wien

HOVbaner transporterer færre køretøjer, men flere mennesker end de almindelige baner. Dette har resulteret i en kraftig forøgelse af trafikgennemstrømningen i Madrid. Målinger foretaget i 2008 viser, at BUS/HOV flytter flere passagerer end de to jernbaner, som løber ind til Madrid næsten parallelt med banen. Busserne kan konkurrere med jernbanen, fordi de kan hente folk tættere på deres hjem og sætte dem af tættere på deres destination. Sammenlignet med den øvrige motorvej flytter de 2 vejbaner på BUS/HOV 59,3% af de rejsende i formiddagsmyldretiden, mens de 3 almindelige vejbaner kun flytter 40,7%.

Forud for implementeringen af BUS/HOV banen var situationen i A6 korridoren kendetegnet ved konstant overbelastning. Åbningen af banen har forbedret situationen betydeligt og er en væsentlig faktor i forbindelse med det øgede antal buspendlere fra forstæderne. Der har også været en betragtelig vækst af privatbiler, som bruger BUS/HOV banen. Den kendsgerning, at antallet af passagerer er vokset hurtigere end antallet af køretøjer beviser systemets effektivitet. Samtidig er det vigtigt, at HOV baner er til fordel for rejsende, hvoraf en forholdsvis stor andel har lavere indkomst og dårlige transportmuligheder. HOV baner er af samme grund progressive med hensyn til indkomst og behov.

Javascript is required to view this map.

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <ul> <ol> <li> <h3> <h4> <hr> <hr/> <p> <img> <br> <br/> <br /> <table> <tbody> <tr> <td> <sub> <sup>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Sortering

Sortering

På rette vej

Vigtig læring

Første klasses offentlig transport i Madrid øger vejkapaciteten og er dermed et middel til at opnå bedre mobilitet samt miljømæssige målsætninger gennem infrastrukturel planlægning

I året efter implementeringen af HOVbanerne i Madrid steg brugen af offentlig transport med 40% i morgenmyldretiden. Tællinger viser også et fald i antallet af trafikpropper

For at gøre HOVprogrammer mest vellykkede og udnytte veje optimalt, er det nødvendigt med en aktiv politik, som fremmer samkørsel og offentlig transport. I Madrid kan bilister planlægge deres rejser og vælge kørselspartnere via en gratis hjemmeside oprettet af regeringen

Fakta

Fakta om byen

Land: Spanien
By: Madrid
Areal: 10,506 km2
Indbyggertal: 7,061,748 (2008 est.)
Befolkningstæthed: 5,294/km2
BNP (per capita): 31,312 USD (2008 est.)

Kilde: www.wikipedia.com

Fakta om projektet

Den samlede udgift til opførelsen af A6 BUS/HOV banen var ca. 421 mio. DKR - dvs. omkring 24,5 mio. DKR per kilometer

A6 HOV banen i Madrid flytter 59,3% af de rejsende i formiddagsmyldretiden på kun 2 vejbaner, mens de 3 almindelige baner kun flytter 40,7%

A6 HOV banen reducerer rejsetiden op til 45% i myldretiden

Implementeringen af HOV banen har øget antallet af buspendlere fra forstæderne fra 24% i 1991 til 36% i 2001

I Madrid er det gennemsnitlige antal passagerer per køretøj steget med 20%

HOV banen flytter 17.634 passagerer, mens de to jernbaner parallelt med BUS/HOV’en kun flytter 14.301 passagerer

Tankevækkende fakta

Med registrerede gennemsnit på 1,2 passagerer pr. bil kører de fleste bilister normalt med tre eller fire tomme pladser

Miljøforureningen per passager er 4 - 8 gange mindre for offentlig transport (som også bruger 5 gange mindre energi pr. passager) end for biler

Busser kan transportere samme antal mennesker som 60 biler med en enkelt passager i hver

Det koster mindre at køre i bus eller at dele en tur end at køre alene hver dag; regelmæssig samkørsel kan reducere brændstofudgifter med 50%

En bus udleder den samme mængde CO2 som 4 biler tilsammen

Andre fakta

Da HOV baner blev indført i Californien i 1970'erne, placerede nogle bilister en oppustelig dukke på passagersædet for at narre myndighederne. Det blev dog hurtigt opdaget. I Storbritannien i 2005 blev et kamera, som skulle at være i stand til at skelne dukker fra mennesker, afprøvet forsøget på at fange fupmagerne

Spanien vil tilbyde samkørsels bilister lavere vejafgifter (på engelsk)

Flygbussarna, Anti Bil Kampagne (hjemmeside på svensk)

Media

YouTube

Flygbussarna (Swedish Airport Coaches), "50 cars or 1 bus"

El BUS VAO ESPAÑOL

Google Kort

a:2:{s:4:"zoom";s:1:"5";s:7:"latlong";s:31:"44.15068115978091,-9.3603515625";}


Tjek det her

Blogindlæg: Nordisk Energikommune 2011 – nu starter finalerunden

Hvilken kommune i Norden har det allerbedste bud på en kommunal indsats for omstilling til grøn energi? Bæredygtige Byer™  følger den nordiske dyst fra nærmeste hold.

Fact/Quote

”Fra 1950 til 2000 steg verdens økonomiske aktiviteter 15 gange. Den medfølgende vækst i forbrugersamfund har betydet en stor stigning i produktionen af affald og sammensætningen af affald er blevet langt mere kompleks.”
Herbert Girardet, 2004

Back to top-da