London Olympic Park skilt, 4. juni 2008, Af Ben Scicluna, Flickr, Creative Commons

Case

London: Olympisk park bygget af lokale genbrugsmaterialer

OL kommer til London, United Kingdom, i 2012. Opførelsen af den olympiske park bygger på principper om social og miljømæssig bæredygtighed. Et af de mange fremsynede miljøtiltag er at bruge materialerne fra nedrivningen på området til at opføre den nye olympiske park. Denne case beskriver OL 2012’s strategi for affaldshåndtering.


2012 OL faciliteterne bliver bygget i et af Londons mest underudviklede kvarterer, Lower Lea Valley. At bygge OL parken kan give en saltvandsindsprøjtning til kvarteret i form af nye transportmuligheder, job, nye boliger, en ny stor grøn park samt gode kultur- og sportsfaciliteter. Det meste af Lower Lea Valley består af forladt industri og dårlige boliger. Området er gennemskåret af tilgroede åer, elektricitetsmaster, veje, Londons metro og godstogtransport. Den olympiske park har som mål at bruge genbrugsmaterialerne fra nedrivningen og rydningen af dette område.

De tilstedeværende materialer kortlægges før nedrivningen sættes i gang, og materialetyper og mængder identificeres. Ud fra kortlægningen bliver der udarbejdet en detaljeret plan for affaldshåndtering på lokaliteten. Dette omfatter mål for genbrug af materialer og behandling af forurenede affaldsmaterialer. Et eksempel på genbrug af materialer i forbindelse med udviklingen af den olympiske park, er genanvendelse af træ. Man bruger tømmeret fra de træer der skal flyttes fra grunden til at bygge det olympiske anlæg. Desuden er der omkring 700 til 1000 ton af den såkaldte sten ’York Stone’ og 300 ton granit brosten tilbage efter rydningen af området, som kan genanvendes til brolægning mm. Nedrivning af gamle sportsanlægning frigiver også mursten til brug i byggeprojektet.

 London Olympiade Park model, 13. marts 2008, Af Phillie Casablanca, Flickr, Creative Commons

At byggematerialerne er placeret på byggegrunden betyder at transport af byggematerialer reduceres kraftigt. 90 % materialerne (efter vægt) fra nedrivningen af eksisterende bygninger mv. vil blive genbrugt. 50 % af materialerne til at bygge den olympiske park med vil blive transporteret til og fra parken på vand eller togskinner. Den olympiske park designes sådan at de fleste konstruktioner og faciliteter kan bruges efter olympiaden er overstået. For at minimere affald når den olympiske park efter OL skal transformeres om til dens fremtidige anvendelse vil alle midlertidige faciliteter og strukturer blive designet med tanke på genbrug.        

“Idéen om ‘affald’ burde erstattes af ideen om ’ressourcer’. At smide det ud som affald er spild af penge og er et udtryk for manglende evne til at designe bæredygtige produkter og processer” [Red. oversættelse] (Girardet 2004:195). 

  

LÆS OGSÅ DENNE CASE

London: 2.2012 grøntsagshaver i 2012

NYHEDER 

Planer om at bygge en 'tech-city' efter London 2012 

Javascript is required to view this map.

Kommentarer

Claus Carlsen

Jeg arbejder med unge der skal vælge uddannelse, indenfor håndværk.
Derfor ville det være interessant at inddrage viden om genbrugsbyggeri. På den måde kan de unge få et moderne perspektiv, for deres uddannelse.

Venligh hilsen Claus Carlsen, tlf. 29 66 81 80

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <ul> <ol> <li> <h3> <h4> <hr> <hr/> <p> <img> <br> <br/> <br /> <table> <tbody> <tr> <td> <sub> <sup>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Sortering

Sortering

På rette vej

Vigtig læring

Genanvendelsen af byggematerialer er optimeret ved at genbruge materialer fra nedrivningen til at bygge den nye olympiske park

Ved at genanvende lokale byggematerialer reduceres transportudgifterne på byggematerialerne

Nye bygninger og mødesteder kan udformes fleksibelt og med genbrug for øje, hvis hele deres livscyklus bliver gennemtænkt

Fakta

Fakta om byen

Land: England
By: London
Areal: 1.706.8 km2
Befolkningstal: 7.556.900 (London by, 2007 est.)
Befolkningstæthed: 4.761/km2
BNP per capita (land): USD 35.200 (2009 est.)

Kilde: Wikipedia, CIA World Factbook

Fakta om projektet

Mindst 90% af materialevægten fra nedrivningsarbejdet vil blive genbrugt eller genanvendt i byggeriet af den olympiske park.

50% af materialevægten vil blive transporteret til og fra den olympiske park via vandet eller jernbanen under opførelsen.

Mål for opførelsen af den olympiske park:

  • Udviklingen af blandet benyttelse
  • Platform for over 9.000 boliger
  • Nye skoler, sundheds- og samfundsfaciliteter
  • knap 93.000 m² plads afsættes til beskæftigelse
  • Det nyeste nye af idrætsanlæg
  • Fast program med de sidste nye kunst- og kulturarrangementer
  • At nedbryde de fysiske barrierer for bevægelse
  • At skabe den største nye London-park i 150 år
  • At inddrage lokalsamfundet i projektet

Ledelsen vil genbruge det tømmer, der opstår når træer i byggeområdet skal fjernes. Derudover vil 700-1000 ton York Stone og 300 ton granit kunne bruges til genvinding på stedet og vil blive brugt til belægning og andre funktioner.

Andre fakta

”New Songdo (ny by i Sydkorea) har en unik måde at indsamle husholdningsaffaldet. Et aero-mekanisk renovationssystem er ved at blive installeret over hele byen til at transportere al affald ved hjælp af store trykluftrør hen til et centralt affaldshåndteringsanlæg. (...) Det er mere hygiejnisk end konventionelle renovationsteknikker, og det reducerer udstødningen fra de skraldevogne, som ellers ville være nødt til at transportere affaldet.” (Gale International)

Media

YouTube

Google Kort

a:2:{s:4:"zoom";s:1:"9";s:7:"latlong";s:34:"51.51216124955517,-0.1593017578125";}


Tjek det her

Case: København: Strandpark er byens rekreative oase

Byens store nye bystrand og -park bliver på sommersøndage besøgt af op mod 70.000 glade københavnere.

Fact/Quote

”Et barn født i et I-land bruger 30-50% mere vand end et barn født i et U-land.”
UNFPA, 2002

Back to top-da