København: Liv ved havnen

En sjælden chance for at udvikle en ny bydel
Det er ikke hver dag man som forholdsvis ung arkitekt øjner muligheden for at udvikle en helt ny bydel på et område på 2-300 ha i hovedstaden. Derfor må tegnestuen COBE bare være med i By og Havns konkurrence om udvikling af Nordhavn. De vil lave en bydel for Københavnerne, med alt det bedste og mest oplagte: Retten til vandet, retten til at bruge byen, til at leve som man vil, i blandede boformer, i en skøn mangfoldighed af unge, gamle, enlige og familier - og at tage ansvar for klimaet.

Havnen og vandet som kulturarv
Nordhavns placering, sydvendt, tæt på byen og ved vandet er unik. Det strukturelle greb for udviklingen af Nordhavn står hurtigt klart for COBE arkitekterne, som i samarbejde med SLETH og Rambøll i foråret 2009 vinder konkurrencen om udviklingen af Nordhavn. Arkitekterne klipper arealerne op i små holme og byenklaver, og skaber et hierarki af brede kanaler, der adskiller bydelene og smalle kanaler, der samler dem. Det må ikke ligne Amsterdam eller Venedig, men København!

”Ser man på et kort over København, er det tydeligt at Øresund er byens arv, og at handlen og velstanden er opstået i hjertet af byen omkring Slotsholmen, som vi allesammen elsker”, siger Dan Stubbergaard, som er vokset op ved vandet i Dragør.

Nordhavn – rå, cool og kantet
Nordhavn er karakteriseret ved meget brede havnebassiner. Når havnen ikke fyldes op – ulig andre projekter i samtiden – suges landskabet og havet ind i synsfeltet. Man får en rumlig oplevelse af en havn med plads til kæmpe store skibe, og udsyn over de store åbne vidder.

Et andet karakteristika er kontrasterne i skala. Lige fra en gigantisk kran til et lille skur. De mange fascinerende bygningsstrukturer vil COBE gerne bevare og bruge positivt. En 20 år gammel bygning bliver måske udvalgt til at blive stående, fordi vi kan bygge ovenpå den, eller bygge til, men især fordi den skaber liv og historier. ”Det må ikke blive for poleret. Det skal være råt, cool og kantet.”

Benspænd sikrer bygninger og byliv
”Islands Brygge havnepark er et godt byrum. De har bevaret råheden og sporene af havnen ved eksempelvis at vende et skib på hovedet. Mit barnebarns generation om 50 år kender sikkert slet ikke til en industriel havn. Bygningsstrukturer fortæller en vigtig historie. Vi skal udpege dem, bevare dem og bruge dem i byudviklingen”, siger Dan Stubbergaard entusiastisk.

For at sikre de mange særtræk ved Nordhavn, har COBE udviklet en hel serie af såkaldte benspænd og dogmer. Tanken er, at den blomstrende skudehavn, kranerne, siloen, industribygningerne og jernbanesporene også skal kunne oplevelses om 20 år. Oplevelser, som Ørestaden havde svære forudsætninger for at skabe, fordi det lå på en bar mark.

At bevare bygningsstrukturerne har også andre fordele. ”Bygningerne skubber til det strukturelle grid. Det bliver ikke så rigidt. Vi får en hel masse forærende. En anden rumlighed og overraskende byrum, som vi ikke først skal til at designe og genopfinde. Det bliver langt mere uforudsigeligt”, siger Mads Birgens og smiler: ”Bygningerne skaber stemning, byliv og social værdi. Der har Nordhavn en fordel frem for Ørestaden, Tuborg Nord, Havnestaden og Sluseholmen.”

Mangfoldig som Christianshavn
For Dan Stubbergaard står Christianshavn som den ”rigtige by” i København, og den målestok livet på Nordholmene skal vurderes efter: ”Her møder man de kendte, grønlænderne på torvet, studerende, Christianitter, de gamle christianshavnere, og de ældre i boligerne ud mod volden. Det er her, du bliver konfronteret med dine naboer.
Folk kommer på Christianshavn på grund af en særlig stemning. De vil ikke bo isoleret. Det er et af de mest mangfoldige bykvarterer i København. Vi skal brande København på vores livsstil, den måde vi lever på, og den måde vi lever sammen på, det er det, der er vores kultur.”

”Det er nøjagtigt det, vi prøver at planlægge og lægge ind i Nordholmene”, tilføjer Mads Birgens.

Blandede funktioner og boformer
Udviklingen af byenklaverne er tænkt som blandede mellem boliger, erhverv og kultur. Idéen er at det er så varieret som muligt, enlige, kernefamilier og sammenbragte familier, unge, gamle og børn. Og blandede boformer, kollektiver, lejeboliger, andels eller ejerboliger, store åbne loftslejligheder, eller man kan købe en grund, og bygge sit eget hus. Tænk hvis vi også kunne få rækkehusmiljøet ind i Nordholmene. Det ville være fantastisk, at have alle slags boligformer repræsenteret derude” tilføjer Mads Birgens og stråler.

Flytter de selv derud?
”Helt sikkert! Jeg vil rigtig gerne bo derude”, svarer Dan Stubbergaard.
”Ja,...hvis det bliver godt”, smiler Mads Birgens stille, ”Især på den første holm, eller den femte.”

Bæredygtighed på Nordholmene

COBE giver med Nordholmene et interessant bud på hvordan bæredygtighed kan indarbejdes i en ny bydel. Til at starte med, havde de en forestilling om at Nordholmene skulle være selvforsynende med energi. Men efterhånden som samarbejdet med skred frem, stod det klart, at det var det stik modsatte, der skulle til. Nordholmene kommer derfor til at benytte det eksisterende og effektive fjernvarme-forsyningsnet, og i stedet supplere byen med alternativ energi i form af vindenergi og geotermi. Den sidste ressource er betragtelig og lettilgængelig under holmene. Bydelen bliver ikke blot C02 neutral energimæssigt, men C02 negativ. Det er et bevidst valg, som kan hjælpe København med at blive C02 neutral på sigt. De gamle brokvarterer kan nemlig ikke blive C02 neutrale i sig selv, grundet den gamle bygningsmasse.

Der er tænkt i energibesparelser på alle planer. Alle huse er lavenergihuse, der bruges spildevand i toiletterne, biltransport besværliggøres, så bilerne bliver færre og olieforbruget mindre på Nordholmene. Til gengæld kan man tage metroen til byen på 10 minutter og der er maksimalt 5 minutter til den nærmeste station på holmene.

Trafikken er prioriteret til fordel for de bløde trafikanter. Vejnettet tænkes som shared spaces og der er højhastigheds cykelstier gennem kvarteret. På den måde fremmer man valget af cyklen, sundhed og samvær. Der er adgang til vandet overalt på holmene, og de eksisterende sejlklubber og kajakklubber får rigelige vandveje til at komme ud på åbent hav. Et geotermisk bad skabes til rekreative formål på den sidste holm.
Bylivet får gode kår, især i form af en gå- og handelsgade i forlængelse af Østerbros Århusgade, på den første holm. Og for det sociale liv gælder det, at livligheden er højst, jo tættere holmen er på byen, mens graden af natur stiger des længere fra kysten, holmen befinder sig.