Udsnit af websitet FacetheClimate.org. Venligst udlånt af Face the Climate.
Case

København: Klimalæring til alle sanser

Projektet Face the Climate, der har base i København, består i et højaktuelt multimediewebsite med undervisningsmateriale til fri download. Materialet bygger på et uafhængigt journalistisk reportageprojekt, der sætter ansigter på de mennesker, som kæmper med klimaforandringer i deres hverdag. Face the Climates materiale retter sig mod 4.-9. klassetrin og er baseret på læringsstile, der appellerer til læring for flere sanser.


Det ændrede klima bliver ofte beskrevet gennem nyheder om videnskabelige rapporter eller politiske forhandlinger. Men Face the Climate vil gerne formidle klimaforandringerne på en konkret og nærværende måde, så børn og unge kan relatere problemstillingerne til deres egen hverdag. Journalisterne og fotograferne bag projektet har besøgt ni familier i ni forskellige lande for at fortælle deres historie om, hvordan klimaforandringerne påvirker deres liv. Websitet facetheclimate.org [link] gik online i oktober 2009.

På baggrund af de journalistiske rejsereportager i billeder, lyd og video om de ni familier har Face the Climate i samarbejde med konsulentvirksomheden Cubion udviklet et læringsstilbaseret undervisningsmateriale. Materialet består dels af opgaver til hver af de 9 familiers historier, dels af opgaver om klima og klimaforandringer generelt. Gennem opgaver og spil skal eleven relatere klimaforandringerne til Danmark, sin egen familie og eget liv. Undervisningsmaterialet retter sig mod elever i 4. til 9. klasse i fagene dansk, natur/teknik, geografi og samfundsfag.

Udsnit af Face the Climates undervisningsmateriale ’Quiz og Byt’, der frit kan downloades. Venligst udlånt af Face the Climate.

Face the Climate, der er støttet af blandt andre Danida, er bæredygtigt på flere måder. Både fordi det handler om grøn læring og hvordan vi selv kan være med til at gøre en forskel for miljøet, men ikke mindst fordi undervisningsmaterialet er gratis tilgængeligt for alle og derfor har en socialt inkluderende funktion. Undervisningsmaterialet findes foreløbigt på dansk og der bliver arbejdet på også at gøre det tilgængeligt på engelsk, forhåbentlig i løbet af 2010.

Journalisterne og fotograferne bag Face the Climate kan bookes til at komme ud og holde foredrag dels om de ni familier i verdens klimabrændpunkter, dels om Face the Climates eksperimenterende journalistiske reportageform. Face the Climate er blandt andet fremstillet under læring om udviklingslandene på EMU Danmarks Undervisningsportal, som arbejder på at udvikle og forbedre undervisningen ved at give skolerne en fælles indgang til de vigtigste ressourcer på internettet. Undervisningsmaterialet fra Face the Climate bliver allerede brugt flere steder i landet.

Det er svært at sige nøjagtigt, hvor mange der bruger Face the Climate. Face the Climates projektleder Ditte Størner siger: ” Vi har fået en del positive tilbagemeldinger fra skoler i Region Midt-Vest- og Nordjylland, hvor nogle regionale kræfter har udbredt kendskabet til website’et. Der er også en klasse fra Søndergaardskolen, der har sendt os deres digte om klimaforandringerne, som de har skrevet på baggrund af Face the Climates undervisningsmateriale. Det jo herligt at få den slags feedback. ”

Digte om klima

8. A på Søndergårdsskolen har skrevet digte om klimaforandringerne på baggrund af Face the Climates undervisningsmateriale. Her et uddrag fra Laura R. Schultz:

Bolivia er i farezonen
Samuel og konen
dør snart
og det er jo klart
De får intet vand
kun lidt i en spand
hvad skal de gøre
problemet bliver større

Et møde i København
Gjorde ingen gavn
vi håber det kommer
måske til sommer

Javascript is required to view this map.

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <ul> <ol> <li> <h3> <h4> <hr> <hr/> <p> <img> <br> <br/> <br /> <table> <tbody> <tr> <td> <sub> <sup>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Sortering

Sortering

På rette vej

Vigtig læring

Frit tilgængeligt undervisningsmateriale om klima og menneskelige livsvilkår giver reflekteret indsigt om miljø og støtter idéen om videndeling og grøn læring som forudsætning for fremtidens bæredygtige byer.

Undervisningsmateriale i multimedieform er velegnet til at imødekomme den enkelte elevs læringsstil og kan også med fordel bruges i specialundervisning.

Journalistiske reportager fra den virkelige verden gør i samspil med involverende læringsmetoder problemstillinger og viden relevant og vedkommende for eleverne.

Proces

2007: Journalisten Hakon Mosbech får idéen til Face the Climate.

2009: I halvåret op til klimatopmødet i København i december rejser Face the Climates journalister og fotografer ud til de ni udvalgte destinationer og laver interviews, research og optagelser.

Face the Climates website går online d.7. oktober.

Fakta

Fakta om byen

Land: Danmark
By: København
Areal: 88,25 km2 (København by)
Befolkningstal: 530.902 (København by, 2010)
Befolkningstæthed: 6.015,9/km2
BNP per capita (land): USD 36.000 (2009 est.)

Kilde: Wikipedia, CIA World Factbook

Fakta om projektet

Face the Climate støttes af partnerne Berlingske, Ibis og Cubion og er sponsoreret af Danida, Undervisningsministeriet og Den Berlingske Fond.

Face the Climates undervisningsmateriale er bygget fleksibelt op, så der kan arbejdes med det i kortere og længere undervisningsforløb. Opgaver og lærervejledning ligger som pdf-filer og kan gratis downloades og printes.

I tilrettelæggelsen af læringsmaterialet er der fokus på at sikre differentiering og variation, også i forhold til elevernes forskellige læringsstile. Det vil blandt andet sige, om de er auditivt, visuelt, taktilt eller kinæstetisk orienteret. I dette arbejde er der taget udgangspunkt i den model omkring læringsstile, som Rita og Kenn Dunn har udviklet på St. John University i New York. Ved at formidle til flere sanser, kan materialet også bruges i specialundervisningen.

Cubion konsulentvirksomhed, der har været med til at udvikle undervisningsmaterialet arbejder på at tilbyde tværfaglige forløb, pædagogiske dage mv. med udgangspunkt i undervisningsmaterialet til Face the Climate.

Tankevækkende fakta

Face the Climate er et journalistisk eksperiment, der forsøger at lave reportager på en ny måde ved at bruge nettes muligheder for multimediefortællinger. Den traditionelle journalistik og de traditionelle medier, især aviserne, er i krise i disse år, blandt andet fordi de endnu ikke har fundet ud af, hvordan de håndterer nettets fremkomst og de ændrede medievaner hos især den yngre generation. I USA, som ofte går foran DK journalistisk, er den nye tendens, at unge journalister starter egne medier, der eksperimenterer med at lave kvalitetsjournalistik på en ny måde med nettet som grundlag. Face the Climate prøver det samme – og kan fortælle om journalistikkens mulige fremtid set indefra.

Andre fakta

Face the Climates fotografer Anders Birch og Steven Achiam vandt to priser i konkurrencen om årets pressefoto 2009. De to fotografer fik prisen ’Årets multimedie’ for reportageprojektet Face the Climate. Steven Achiam fik endvidere prisen ’Årets TV-fotograf – Nyhed’ for historien om familien ved Georgiens Sortehavskyst, der bor i et halvt hus, fordi havet har ’spist’ resten.

Media

YouTube

Teaser for Face the Climate

Google Kort

a:2:{s:4:"zoom";s:1:"5";s:7:"latlong";s:29:"55.85064987433714,11.07421875";}


Tjek det her

Case: Odense: Helhedsplan for trafikal bæredygtighed

I Odense gør man op med en planlægning, der i årtier er foregået på bilens præmisser. Bilerne skal ud af midtbyens gader, så man kan få et grønnere miljø og sundere borgere

Fact/Quote

”Fra 1950 til 2000 steg verdens økonomiske aktiviteter 15 gange. Den medfølgende vækst i forbrugersamfund har betydet en stor stigning i produktionen af affald og sammensætningen af affald er blevet langt mere kompleks.”
Herbert Girardet, 2004

Back to top-da