Fæstningens Materialgaard, København. Foto: Sarah Armitage
Case

København: Historisk bygning med moderne energiprofil

I København har Realia for nylig undersøgt i hvilken grad bæredygtige teknologier kan anvendes på fredede bygninger uden at forringe deres historiske værdi. Resultaterne af undersøgelsen vil blive afprøvet, når Fæstningens Materielgård ved Frederiksholms Kanal skal energirenoveres for at reducere udledningen af CO2.


Renoveringen af Fæstningens Materielgård, der er en klynge af bygninger, der spillede en vigtig rolle i udvidelsen af Københavns befæstning i slutningen af det 18. århundrede og nu er fredet, har været brugt som studie for, hvordan man energirenoverer uden at gå på kompromis med bygningens historiske værdi. Da bygningerne i dag bruges som kontorer, måtte renoveringsarbejdet ikke alene tage hensyn til den historiske bevaring, men også søge at skabe et attraktivt arbejdsmiljø.

Processen begyndte ved diskussionsbordet og det bemærkelsesværdige ved projektets første fase er, at man gennem en grundig udveksling i et tværfagligt forum fik en gennemtænkt og kvalitetssikret plan. Repræsentanter fra forskellige grupper – udlejere, teknikingeniører, bygningsingeniører, bygningskonservatorer og fredningsmyndigheder – samledes for at diskutere renoveringsarbejdet fra forskellige perspektiver. Undersøgelsesholdet blev tvunget til at argumentere for, hvilke form for energirenovering, de gik ind for og hvorfor. Efter et års arbejde havde de indsnævret listen til en række renoveringer, godkendt af alle parter.

 Sarah Armitage

Herefter blev anvendt en simuleringsmodel til at beregne mængden af CO2 man vil spare ved at vælge det vedtagne renoveringsforslag. Undersøgelsesholdet konkluderede, at de kunne opnå 20 procents mindre udledning per bruger af kontoret (12-13 procent mindre udledning i alt), samtidig med, at de forbedrede kvaliteten af indendørsklimaet markant. Da muligheden for at anvende fjernkøling opstod, fandt holdet ud af, at de kunne øge besparelsen med 40 procent per bruger (ca. 25 procent i alt).

Holdet var generelt enige om, at energirenoveringen ikke måtte være synlig på bygningen. Derfor var det acceptabelt med det mere diskrete klimaanlæg baseret på vand, frem for et mere synligt baseret på luft, man kunne udskifte enkelte ruder, men ikke hele vinduer, lukke huller i væggen, men ikke bruge ydre isolering, installere et centralt kontrolsystem til at styre ressourceforbruget, men ikke solceller på taget. Hele renovationsprojektet er opdelt i to faser, den første startede i efteråret 2009 og den næste påbegyndes i efteråret 2010.

Det undersøgende arbejde på Fæstningens Materialgård og den efterfølgende renovation vil efter al sandsynlighed komme til at vise, at det er muligt at opnå betydelige CO2 besparelser, uden at ødelægge en bygnings historiske værdi og at, selv fredede bygninger kan bidrage til kampen om at opnå CO2 neutralitet. Nogle af de anvendte energirenoveringer, især installeringen af et centralt kontrolsystem til at styre ressourceforbruget, vil dog være økonomisk vanskelige at gennemføre i en almindelig bygning. Men hvis energipriserne fortsat stiger, vil det på sigt være en sund investering, også for almindelige husejere, der på den måde vil kunne spare på energiforbruget.

Javascript is required to view this map.

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <ul> <ol> <li> <h3> <h4> <hr> <hr/> <p> <img> <br> <br/> <br /> <table> <tbody> <tr> <td> <sub> <sup>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Sortering

Sortering

På rette vej

Vigtig læring

Det tværfaglige samarbejde mellem arkitekter, ingeniører, konservatorer og ejendomsbestyrer gjort det muligt at behandle spørgsmål om miljømæssig bæredygtighed i arbejdet med at renovere den fredede bygning. Selvom inddragelse af forskellige grupper betyder, at processen har taget længere tid, ser resultatet ud til at være mere langtidsholdbare løsninger.

De fleste af de energibesparende renoveringer, der anvendes på Fæstningen Materialgård er helt enkle greb, som for eksempel mere energibesparende vinduesglas.

Beslutningstagerne har omhyggeligt overvejet de fulde konsekvenser af deres planer. Selvom det virkede som en oplagt løsning at isolere mere indvendigt, viste det sig efter nærmere undersøgelser, at det ikke ville kunne betale sig i forhold den energi, der tilsvarende skulle bruges til at nedkøle bygningen om sommeren. Som Realeas repræsentant i disse tidlige diskussioner bemærkede: "det altid kan betale sig at tænke sig om en ekstra gang."

Proces

2006: Realea køber Fæstningens Materielgård komplekset.
Forår 2008: Realea påbegynder målingerne til energirenoveringen af den fredede bygning.
Efterår 2009: Realea begynder første fase i renoveringprocessen af Fæstningens Materielgård.
Efterår 2010: Anden fase af renoveringsprocessen begynbder.
Efterår 2011: Renoveringen af Fæstningens Materielgård forventes færdiggjort.

Fakta

Fakta om byen

Land: Danmark
By: København
Areal: 97 km2
Befolkningstal: 1.167.569 (2009 est.)
Befolkningstæthed: 5.876/km2
GDP per capita: 37.304 USD (2009 est.)
Kilde: Wikipedia, CIA World Factbook

Fakta om projektet

Bygninger, der er fredet af Kulturarvstyrelsen er fritaget for obligatorisk forbedring af energieffektiviteten. Den seneste Realea undersøgelse viser, at det er muligt at reducere CO2-udledningen i fredede bygninger med 20 procent uden at kompromittere deres historiske værdi. Således kan også fredede bygninger bidrage til målet om at nå CO2-neutrale bygninger.

På Fæstningens Materialgård, er reduktionen af  CO2-udledningen på 20 procent (målt pr bruger af bygningen) nået samtidig med, at indendørsklimaet er væsentligt forbedret. Med brug af fjernkøling, blev CO2 besparelsen øges til 40 procent.

Tankevækkende fakta

Det tager ca. 65 år for en energieffektiv ny bygning at 'indtjene'  den mængde energi, der tabes ved at rive en eksisterende bygning ned. Og mange nye bygninger er ikke bygget til at holde meget længere end 65 år. Mange nye  såkaldte 'grønne' bygninger er derfor faktisk mere spild end de bygninger, de erstatter. Den mest bæredygtige løsning er derfor ofte, at genanvende eksisterende bygninger på nye og fantasifulde måder.

Samtidig kan de mest avancerede energirenoveringer dog ikke konkurrere med de energieffektive teknologier, som det er muligt, at installere med nybyggeri. Overordnet set, har vi brug for nye bygninger til at udligne ineffektivitet en ved de gamle, mens vi afsøger mulighederne for midlertidige løsninger til eksisterende bygninger. Undersøgelsen på Fæstningens Materialgård viser, at selv fredede bygninger kan bidrage til forbedring af energieffektiviteten og CO2 nedsættelse.

Media

Google Kort

a:2:{s:4:"zoom";s:1:"5";s:7:"latlong";s:29:"55.85064987433714,11.07421875";}


Tjek det her

Case: Barcelona: Førende i solenergi

 Som første by i Europa kræver Barcelona solfangere installeret på alt større nybyggeri.

Fact/Quote

"Vi har brug for parker og cykelstier til at minimere vores brug af bil. Byer skal være steder, hvor offentlige goder vejer tungere end private interesser.”
Enrique Peñalosa

Back to top-da