Felt af kalkmørtel og marmorpuds på husgavlen af Dannebrogsgade, Vesterbro. Billedet er venligst udlånt af ByHaveNetværket.
Case

København: Have i højden

På en husgavl på Vesterbro, København, strømmer opsamlet regnvand flere gange dagligt for at skåne kloaksystemet og grundvandet. Gennem naturlige processer sørger en dam foran gavlen af huset for vandrensning. Den lokale anvendelse af regnvand betyder, at intet regnvand fra ejendommen belaster det fælles kloaksystem eller kommunens rensningsanlæg. Et klimatiltag som den vertikale regnvandshave er samtidig et godt eksempel på grøn bygningskunst i højden.


Den vertikale have på husgavlen af Dannebrogsgade 21 på Otto Krabbes Plads er ByhaveNetværkets bud på en moderne og lokal anvendelse af regnvand. Projektet har været syv år undervejs, men står i dag som et eksempel på en velfungerende bæredygtige byløsning skabt i samarbejde med Københavns Kommune.

På husgavlen er det ukurante murværk af genbrugssten brudt af større blå felter af kalkmørtel og marmorpuds. På de blå felter strømmer der regnvand ned på bestemte tidspunkter af døgnet. Vandet pumpes op til den øverste del af de blå felter fra en 12 m3 stor vandtank, der er placeret under gavlens belægning. Vandgennemstrømningen er afhængig af vejrforhold og hvor meget vand, der er opsamlet i tanken. Vandet løber fra fladerne ned i en dam, der fungerer som et simpelt vandrensningsanlæg. Siv og perlegrus filtrerer vandet for partikler, og dammens planter optager regnvandets næringsstoffer.

Den vertikale regnvandhave set fra Otto Krabbes Plads. Billedet er venligst udlånt af ByHaveNetværket.

Overskydende vand fra dammen løber tilbage i den underjordiske vandtank, hvorfra et nedsivningsdræn bestående af 12 kassetter tillader det filtrerede regnvand at sive ned til grundvandet. Recirkuleringen af vandet på gavlen og i dammen betyder samtidig, at meget fordamper, inden det når sivedrænet. Tilsammen bevirker fordampning og sivedræn, at intet vand ledes ud i det københavnske kloaksystem eller til lokale rensningsanlæg. Projektet er på den måde et velfungerende eksempel på lokal anvendelse af regnvand (LAR).

Den lokale anvendelse af regnvand er et nødvendigt tiltag i Danmark, hvor regnvand traditionelt ledes direkte i kloaksystemet. Med de forventede klimaforandringer er det tvivlsomt, om kloakkernes kapacitet vil være tilstrækkelig til at aflede fremtidens regnmængder. Tiltag som den vertikale regnvandshave åbner op for en ny vandanvendelse og -håndtering, hvor man tilpasser eksisterende byrum og boligmasse til de nye vejrforhold.

Udover den vertikale haves effektive afledning af regnvand forskønner haven også byrummet. I havens murværk er der dannet hulrum til byens fugle, og øverst på gavlen er der indmuret redekasser til mursejlere. Der skabes mulighed for at slyngplanter kan vokse op ad gavlen og sjældne murplanter er plantet i hulrummene. Den grønne del af den vertikale have udvikles med tiden, når murværket indtages af planter og dyreliv og står som en livlig kontrast til byens mere traditionelle og ensartede husfacader. Husgavlen på Vesterbro udgør med sine forskellige funktioner et godt eksempel på multifunktionel vertikal bygningskunst.

Javascript is required to view this map.

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <ul> <ol> <li> <h3> <hr> <hr/> <p> <img> <br> <br/> <br /> <table> <tbody> <tr> <td> <sub> <sup>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Sortering

Sortering

På rette vej

Vigtig læring

Den vertikale have er oprettet som et demonstrationsprojekt og har taget 7 år at realisere. Projektet har været afhængig af ByhaveNetværkets kontinuerlige engagement i processen.

Projektet, der blandt andet har inkluderet isolering af husgavlen og oprettelse af altaner, har påvirket beboerne i ejerforeningen Dannebrogsgade 21 meget. Det har derfor været nødvendigt for projektets succes, at beboerne har haft stor tålmodighed i processen og følt ejerskab til projektet.

Den vertikale regnvandshave tilbyder en konkret løsning på klimaudfordringerne og er i tråd med de klimatilpasningsinitiativer, der er en del af Københavns nye klimaplan. For at mindske risikoen for oversvømmelse er planen at oprette flere grønne områder, lommeparker, grønne tage og facader. På den måde vil initiativer som den vertikale have både styrke byens rekreative områder og en målrettet klimaindsats.

Proces

2002
Marijke Zwaan fra ByhaveNetværket får ideen til den vertikale regnvandshave og fungerer som projektansvarlig gennem hele forløbet.

2003
Københavns Kommunes Byudviklingspulje og Realdania yder økonomisk støtte til projektet.

Juni 2008
Arbejdet med konstruktion af haven igangsættes.

Maj 2009
Den vertikale have indvies med økologisk markedsplads og gøgl. Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam opfordrer i en tale til flere af denne type lokale klimainitiativer.

Fakta

Fakta om byen

Land: Danmark
By: København
Areal: 88,25 km² (københavn by)
Befolkningstal: 530.902 (København by, 2010)
Befolkningstæthed: 6.015,9/km²
BNP per capita (land): USD 36.000 (2009 est.)

Kilde: Wikipedia, CIA World Factbook

Fakta om projektet

ByhaveNetværket står bag idé og design af den vertikale regnvandshave og har samtidig fungeret som projektansvarlig.

Projektet har igennem de syv år fra idé til færdig have modtaget økonomisk støtte fra Fonden Realdania, Friluftsrådet, Københavns Kommunes Byudviklingspulje og Byøkologiske Fond, Lokal Agendapulje v, Grøn Vesterbro og ByhaveNetværket.

Den vertikale haves drift og videreudvikling er sikret igennem oprettelsen af foreningen Den Vertikale Have i samarbejde med Københavns Kommunes Center for Park & Natur. Foreningen har modtaget midler fra en række lokale firmaer og aktører (Vesterbro Byfornyelsescenter, Anlægsgartnerfirma LK Gruppen, medlemmer af ByhaveNetværket, Merkur Andelskasse, Cykelfirmaet Sorte Jernhest, Jytte Abildstrøms Teaterfond).

Yderligere har Københavns Energi-Afløb valgt delvist at refundere kloaktilslutningsbidraget, da haven afleder regnvand på matriklen. Refusionen på 17.027 kr. pr. lejlighed er herefter indgået i driftspuljen.

Tankevækkende fakta

Danmark har i dag i gennemsnit 121 nedbørdage om året. Med de forventede klimaforandringer vil vi opleve oftere og mere ekstrem regn. Havspejlet vil stige og frem mod 2050 vil der for eksempel alene i Furesø Kommune dannes flere hundrede nye søer som følge af stigende vandstand, viser en fremtidssimulation fra ingeniørfirmaet Carl Bro.

Media

Google Kort

a:2:{s:4:"zoom";s:1:"5";s:7:"latlong";s:29:"55.85064987433714,11.07421875";}


Tjek det her

Blogindlæg: Hvor grøn er du og din by?

 Der er efterhånden ikke en by, en virksomhed eller for så vidt et individ, der kan forsvare ikke at forholde sig til klimaforandringerne. Men der er stor forskel på, hvilken grundlæggende tankegang, som ’grønne strategier’ baserer sig. Er der overvejende en tro på, at teknologiske fremskridt kan løse problemerne? Eller tror man mere på individers fornuft som klimabevidste forbrugere? Er det troen på kollektiv handling, stram regulering, eller en kombination af strategierne? Hvad tror du på - og hvad med beslutningstagerne i din by? ’Grøn’ har mange nuancer...  

Fact/Quote

Hver gang du søger på Google, bruger du ligeså meget CO2 som på at koge en halv kedel vand (en google-søgning svarer til at udlede 7 gram CO2).
www.klimaupdate.dk

Back to top-da