København: Fra affald til el og varme
København er helt gået væk fra et renovationssystem, hvor affald bare hober sig op på store affaldspladser. I stedet arbejdes der på at reducere affald og så vidt muligt at bruge det affald, der er, som en ressource. Dette gøres gennem genbrug af materialer og produktion af varme og el ved at brænde det resterende affald. Denne case præsenterer Københavns affaldssystem.
Danmark har lige som mange andre europæiske lande ændret sine affaldsstrategier radikalt de sidste 10 -20 år. Hvor store lossepladser før var løsningen på affaldsproblemet, er København nu nede på kun at placere 3 % af deres affald på lossepladsen. I stedet brændes 39 % af affaldet. Forbrændingsanlæg producerer strøm til tusinder af husstande og bruger derved den energi, der er i affaldet. I 2004 blev der produceret varme og strøm svarende til forbruget af 70.000 husstande: Strøm svarende til 210.000 Megawatt pr. time og varme svarende til 720.000 megawatt pr time. De tre affaldsforbrændinger i København er I/S Amagerforbrænding, I/S Vestforbrænding og Rensningsanlæg Lynetten.
.jpg)
56 % af Københavns affald bliver genbrugt ud fra mottoet: Mindre affald – mere sortering. Systemet fungerer godt, fordi det tager højde for de forskellige behov og vaner borgere og virksomheder har på forskellige tidspunkter af døgnet. København forsøger at mindske affaldsmængderne ved at ændre borgernes forbrugsvaner gennem adfærdskampagner. Disse omfatter bl.a. mindre emballage, genbrug af produkter og forsøg med etablering af kompostsystemer. Denne forbedring af affaldssystemet har givet en årlig reduktion af CO² udslip på 40.000 tons CO².
"Det er bedre at bruge affald i forbrænding end at deponere affaldet, men genbrug er endnu bedre. Det bedste er nu, at undgå affald - hvilket også omfatter genbrug af affald. Jo mindre affald, desto bedre - så enkelt er det." Københavns Affaldshåndtering, Københavns Kommune (2008).


Kommentarer
Indsend kommentar