Kawasaki City, 6. april 2008, Af Tsuchiya Yoshihiro, Flickr, Creative Commons
Kawasaki: Industrier genbruger hinandens affaldsmaterialer
På grund af stor pladsmangel i de japanske byer er de tvunget til at arbejde alvorligt på at reducere deres enorme affaldsmængder. Et regeringsprogram er udviklet for at fremme samarbejde mellem borgere og industrier i lokalområdet, hvor de er ansvarlige for at genbruge hinandens materialer. Programmet kaldes ’Eco Towns’. Byen Kawasaki’s Eco Town strategi, handler primært om genbrug mellem industrivirksomheder.
En stor del af Japan er for bjergrig til beboelse og landets 127 millioner indbyggere bor derfor ekstremt tæt i lavlandet og langs kysten. En japaner producerer gennemsnitligt 410 kg. affald årligt – omkring halvdelen af en amerikaner og 100 kg. mindre end de ellers så miljøbevidste tyskere. Alligevel er Japan ved at drukne i affald. At problemet er så stort skyldes primært pladsmangel. For at spare plads, brænder Japan det meste af sit affald – omkring 75 % sammenlignet med 20 % i USA og Tyskland.
For at løse problemet iværksatte den japanske regering i 1997 et Eco Town program. Det bygger på ideen om at ansvarliggøre områder i byen, til i så høj grad som muligt, at genbruge materialer indenfor deres eget lokalområde.
Industrier, firmaer, formelle og uformelle grupper og beboere indenfor de udvalgte bydele optimerer deres brug af ressourcer i offentligt private partnerskaber ved at benytte genbrugsmaterialer i produktionsprocesser samt at udveksle genbrugsmaterialer mellem industrivirksomheder og almindelige husholdninger. Industribyen Kawasaki, som var meget forurenet, er en af de første byer i Eco Towns programmet.
.jpg)
Programmet bygger på forestillingen om at udrydde den vante opfattelse af affald, som affald. Og at tænke på affald, som en værdifuld ressource, der indgår i en naturlig produktionscyklus. En tænkning, der stammer fra fødekæden, hvor intet går til spilde, og alle rester og efterladenskaber udgør vigtigekilder til næring for andre organismer. Eco Towns organiseres sådan at affald, der produceres i en branche skal kunne genbruges som materialer i en anden. Uanset om der er tale om industrien eller private husholdninger.
Der organiseres genbrug af organisk affald, plastik, træ, glas mv. Desuden bruger lokale industrier genbrugsmaterialer i deres produktionsproces: De producerer betonpaneler af genbrugsplastik; omformer aske og muslingeskaller til cement, laver konstruktionsmaterialer af affaldstømmer med mere.
”Fra cyklus til cyklus: I stedet for at smide affald ud, så tænk over hvordan det kan bruges i anden sammenhæng. Målet er at undgå overhovedet at skabe affald. Overfør naturens intelligens på menneskers behov. Affald = mad.” McDonough & Braungart (2002)
Figuren nedenfor viser en gradvis stigning i genbruget af tilbageleverede husholdningsmaskiner og anden elektronik i hjemmet:
| Produkt type | Recycling standard (HARL)[1] | Actual recycling rate (2004) |
| Air conditioners | 60% | 82% |
| Fjernsyn | 55% | 81% |
| Køleskabe | 50% | 64% |
| Vaskemaskiner | 50% | 68% |
Kilde: Mitsubishi presentation (2005). Det bør noteret at Japanerne definer genbrugsraten som ‘vægten af genbrugte materialer’ divideret med ‘vægten af behandlede enheder’ (Kilde: British Embassy presentation (2005)).
[1] The Home Appliance Recycling Law (HARL)


Kommentarer
Indsend kommentar