Kalundborg: Industriel Symbiose - Affald som ressource
’Industriel Symbiose’ er et samarbejdsprojekt mellem virksomheder, hvor biprodukter fra én virksomhed bliver til værdifulde ressourcer for en eller flere andre virksomheder. Resultatet giver direkte økonomiske fordele for de involverede virksomheder og miljømæssige fordele for hele oplandet. I 1998 kunne Kalundborg allerede annoncere, at det interne samarbejde mellem virksomheder havde givet besparelser på 160 millioner dollars siden projektets start.
Kalundborg, en mellemstor by med 16.500 indbyggere på nordvestkysten af Sjælland, huser verdens bedst kendte eksempel på industriel teknologi, den Industrielle Symbiose. Motivationen til projektet opstod i 1970’erne, hvor samlede forsøg på at reducere omkostningerne ved industriel produktion førte til, at man undersøgte muligheden for at genanvende affaldsprodukter. Gradvist indså de involverede parter, at en gunstig forvaltning af energi og affaldsprodukter kunne generere gensidige økonomiske fordele samtidig med, at den miljømæssige påvirkning ved større industrielle projekter blev reduceret.
Otte kernevirksomheder udgør i dag Kalundborgs Industrielle Symbiose. Det drejer sig om DONG Energy, Asnæs kraftværk, Statoil-Hydro Raffinaderi, Gyproc A/S, Novo Nordisk, Novozymes, genbrugsvirksomheden RGS 90 A/S, affalds- og energiselskabet Kara Noveren I/S og Kalundborg kommune. Hver virksomhed i den Industrielle Symbiose er forbundet via et indviklet strømningsnetværk; strømme af vanddamp, gas, vand, gips, flyveaske og slam.
Damp fra Asnæs kraftværk bliver eksporteret til Kalundborgs kombinerede varme- og energiforsyningsnetværk, men også til både Statoil og Novo Nordisk der bruger den som varmekilde. Fra Novo Nordisk ledes den tilbage til Asnæs som kondenseret damp til afkøling af værket. Til sin produktion modtager Gyproc A/S overskydende gas fra Statoil-Hydro raffinaderi og industriel gips fra Asnæs kraftværk. For at danne industriel gips tilføjes den svovl, der udtrækkes af røggas fra Asnæs kraftværk, kalk og renset spildevand: SO2+CaCO3+½O2+2H2O=CO2+CaSO4•2H2O (Svovl + Kalk + Oxygen + Vand = Gips)
Et biprodukt fra produktionen af insulin hos Novo Nordisk A/S egner sig til svinefodder og bliver derfor eksporteret til de omgivende gårde. I gæringsprocessen dannes en gærslam, der kan erstatte ca. 70 % af de sojaproteiner der er tilsat traditionelle foderblandinger. Novo Nordisk A/S tilsætter sukker, vand og mælkesyrebakterier til gæren for at gøre den mere anvendelig i svineproduktion.
Vugge-til-vugge (Cradle to cradle) principperne tilskynder os at omdanne affald til mad og til energi på samme måde som naturen gør det. Den Industrielle Symbiose i Kalundborg viser de fordele, både økonomiske og miljømæssige, der kan opstå, når sådanne principper anvendes.
Kalundborg bevæger sig ind i fremtiden
Kalundborg holder sit fokus på vedvarende energi og -ressourcer. Asnæs kraftværk har for nyligt forpligtet sig til at gå over til 50 % vedvarende energi i 2020. ’Blok 5’, den kulfyrrende del på Asnæs, skal efter planen lukke og biobrændsel skal erstatte den nuværende kvote af råstoffer.
Pionervirksomheden Cluster Biofuels Denmark (CBD), der er ledet af Inbicon og støttet af EU’s regionalfond, undersøger, hvordan den symbiotiske model kan øge energieffektiviteten ved at anvende biobrændsel. For eksempel kan overskydende damp fra Asnæs værket bruges til at klargøre strå til den energiudvindingsproces de anvendes i. Med strå kan man så danne bioethanol til benzin (til transportsektoren), C5-melasse til dyrefoder og fast biobrændstof til anvendelse ved varme- og energiproduktion. Inbicon værket kan også tilpasses andre former for biobrændsel, som majshalm, græsarter, bagasse (pressede sukkerrør), husholdningsaffald, etc.
Kommentarer
Indsend kommentar