Ikast: Fortid og nutid skaber liv langs søen

Bølling Sø er oprindeligt et resultat af et stykke dødis fra sidste istid. Kendte skikkelser som Tollundmanden og Ellingpigen har boet ved søens bredder, hvor der er fundet spor fra mange bopladser. Den sø, som i dag er genskabt, er væsentlig større end de 140 hektar, som Bølling Sø fyldte fra bondestenalderen frem til 1870. Her begyndte man at udnytte tørven omkring søen og grave afvandingskanaler. Tørveproduktion og behovet for landbrugsjord har været med til at afvande søen og forandre landskabet til mose.

Det unikke ved Bølling Sø er, at den er en af Danmarks højest beliggende søer og som den eneste i landet ligger lige på vandskellet. Det vil sige, at der strømmer vand fra søen både mod øst og vest. Der er intet tilløb til søen, hvis vand dels kommer fra kilder i jorden, dels fra regnvand og de omgivende marker. I dag er Bølling Sø cirka 360 hektar stor, og der er 12 kilometer hele vejen rundt om søen.

Med udgangspunkt i søen som lokalt samlingspunkt for fælles lokalhistorie og naturressourcer er der søsat et 3-årigt kulturprojekt kaldet ”Vandskel – spor, spræl og spil”. ”Vandskel” løber 2010 ud og byder på en række arrangementer på og omkring Bølling Sø, herunder vandreture og workshops med historiefortælling, naturformidling, mudderbade og fremstilling af kryddersnaps med lokale urter. Skoleelever og frivillige har sammen lavet en kopi af stenalderens træstammebåde og forbipasserende har været inviteret til at bidrage med hver deres sten til folkekunstværket BøllingRøsen; en stadigt voksende samling sten, der markerer stedet, hvor de tre landsbygrænser mødes.

Idéen om at genoprette søen går tilbage til 1970, hvor amtsrådsmedlem i Ikast, Thomas Poulsen (V) blev engageret i ideen om at genskabe Bølling Sø. I 1973 lavede Ringkøbing Amt et udkast til en genskabelse af søen, som mødte modstand hos lokale lodsejere, der bruger mosen til jagt og rekreation. I 1994 fremlagde Skov- og Naturstyrelsen det første fredningsforslag og en model for genoprettelse. Først efter en lang godkendelsesproces, borgermøder og en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) blev projektet sat i værk. I august 2004 blev vådområdet opdæmmet ved Kragelundsvej, hvorefter søen hurtigt tog form.

Bølling Sø er nu et yndet tilhørssted for vandfugle, blandt andet er den sjældne sorthalsede lappedykker blevet set i området. Søen er omgivet af enge, hvor græssende kvæg holder vegetationen nede og på den nordlige bred er der en rest tilbage af den gamle højmose, en sjælden naturtype i Danmark. Fiskene regner man også med vil komme af sig selv fra Skygge Å, som Bølling Sø har afløb til. Der er oprettet et regelsæt for brug af området - for eksempel er sejlads og fiskeri kun tilladt i den vestlige side af søen.

”Det har hele tiden været tanken, at man gerne ville lade naturbeskyttelse og naturoplevelse gå hånd i hånd. For fuglene er det en vigtig ting, at der er en bræmme af ubrudt land med tagrør, kreaturgræssende enge og et ”blåt bånd”, en zone hvor jorden er meget våd ned til søen. For dem, der gerne vil nyde naturen, vil det være generende, at der ligger huse helt ned til vandet. Derfor har man fastlagt en fredningsgrænse rundt om søen.”

Torben Bøgeskov, naturvejleder fra Skov- og Naturstyrelsen i Feldborg Statsskovdistrikt

Negative konsekvenser af genopretningen
 

Der har dog også været en række negative konsekvenser af genopretningen af Bølling Sø. Blandt andet påpeger VVM-redegørelsen fra maj 2000, at den sjældne kær-fnokurt (Tephroseris palustris), der voksede midt i mosen, måske ikke ville kunne nå at følge med ud til kanten af den kommende sø - og derfor eventuelt vil uddø. Opfyldningen af søen har også oversvømmet spor af 10 stenalderbopladser samt 130 hektar landbrugsjord.