Ijburg: Ny bydel rejst på øer

I Amsterdam og over hele Holland er der en lang tradition for at bygge og leve på vand. Gennem århundrede er store dele af søen Ijssel blevet fyldt op med sand ind mod den østlige del af af Amsterdam, for at gøre plads til ny byudvikling. I 1965 lancerede Van den Broek og Bakema Pampus planen: en byudvidelse af Amsterdam, der strækker sig langs den østlige havn i form af en lineær by. Planen opstod som et alternativ til den traditionelle adskillelse af by og landskab og forsøgte i stedet at integrere de to.

Det var ikke før 40 år senere, at Pampus planen blev genoplivet. Denne gang tog planen i mindre grad udgangspunkt i infrastrukturen, men vægtede i stedet sammenhængen mellem natur, vand og by. For at imødekomme den modstand, der var overfor planen og de miljømæssige tab, den ville resultere i, tog den revideret masterplan fra 1996 udgangspunkt i en ny idé om udvikle i samspil med det omgivende vand. I stedet for at ’stjæle’ vandareal fra Ijmeer søen og med en række konstruerede dæmninger beskytte byggegrunden bag, gik planen ud på at lade området møde søen som mere løse og naturlige rækker af 'archipelagoes' eller ø-havsstruktur. Resultatet er en varieret kyststruktur med både urbant havnemiljø og naturområder.

Ijburg består af otte øer, hver med deres særpræg. Den første del af området, Haveneiland og Rieteiland er de mest urbane, med tæt bebyggelse, promenader langs kajen og facader, der går helt ned til vandoverfladen. Den næste del, Buiteneiland og Middeneiland, er derimod mere organisk opbygget med grønne områder og blødere graduerede overgange til vandet.

Da Statsrådet i første omgang afviste lokalplanen for Ijburg II, blev McDonough + Partnere opfordret til at undersøge, hvordan byudviklingen kunne iværksættes uden at forsage negative miljøpåvirkninger på Ijmeersøen. Deres bæredygtige ’styreplan’ udpeger de tilsigtede mål for ijburg I og sammenligner dem med indsatsen på miljøområdet. Miljøindsatsen måles i henhold til en række af nutidens bæredygtige standarder: 1) Kode / Base tilfælde, 2) miljøeffektiv ’best practice’, 3) miljøpåvirkning, 4) vugge til vugge / ’Cradle to Cradle’. Vurderingskriterierne er opdelt i underkategorier af energi, mobilitet, vandets kredsløb, økologi, affald og fællesskab. McDonough + Partnere har formuleret et nyt sæt udviklingsprincipper for at etablere Ijburg som et økosystem, drevet af solenergi, planlagt til at fremme mangfoldighed, imødekomme forandringer og reducere affald.

”[Med flydende boliger] "skaber man dybest set ubebyggede arealer, præcis, hvor man har brug for det."

Marion Sprenkeler, talskvinde for ABC Arkenbouw, udvikler af flydende hjem i Ijburg, Amsterdam, og Leidsche Rijn, Utrecht.

Blandet æstetik, blandede funktioner
 

Øen Steigereiland kombinerer tæthed og høje boligbyggerier, med mindre tætte fire etagers byhuse, terrasser i to etager og husbåde. Der er også en række selvbyggede boliger. Hver boligblok har en ramme, indenfor hvilken, der er mulighed for en høj grad af variation med hensyn til facadedesign, farver og materialer.

Flydende huse

På grund af manglen på byggegrunde omkring Amsterdam og for at imødekomme fremtidens vandstigninger , er Ijburg etableret som en frugtbar forsøgsordning for flydende boliger. De flydende hjem er bygget på betonbaser og er præfabrikerede, hvilket giver mulighed for at tilpasse boligen til hver enkelt. Husbåde kan ændres og tilpasse sig til fremtidige omstændigheder, da de er opkoblet på ledningsnettet af vand, varme og el via flydende moler, men kan altid adskilles, flyttes og sættes på andre steder.