Göteborg, 15. juni 2008, Af eva the Weaver, Flickr Creative Commons
Case

Göteborg: Scenarier om bæredygtig fødevareproduktion og -forsyning i byen

Visioner og visualiseringer af fremtidsscenarier kan være vigtige redskaber til at skabe langsigtede strategier. I projekt Mat Göteborg 2050 har forskere og planlæggere fra Göteborg udviklet scenarier om en bæredygtig mad- og fødevareproduktion og forsyning for Göteborg by og omegn ved hjælp af metoden ’backcasting’. Visionerne fra projektet er anvendt i kommunens og regionens strategiske planlægning.


En mindre og mere lokalt orienteret fødevareproduktion er en vigtig del af en bæredygtig fremtid. Med bevægelsen mod lokal produktion er det ikke længere nødvendigt at producere så meget som muligt per produktionsenhed. Dyrevelfærd og beskyttelse af naturen er blevet vigtige parametre såvel som ændret forbrugeradfærd. Dette er nogle af hovedelementerne i de visioner og scenarier, der er blevet udviklet i projekt ”Mat Göteborg 2050” - et samarbejde mellem forskere fra Chalmers Tekniske Högskola og Göteborg Universitet, planlæggere fra Göteborg by samt Göteborg Energi AB.

Scenarierne om en bæredygtig fødevareproduktion og -forsyning i Göteborg by og omegn er blevet til via metoden ’backcasting.’ I den første fase af denne metode analyseres de nuværende forhold og tendenser i samfundet. Herefter udvikles kriterier for en bæredygtig byudvikling i et bæredygtigt samfund. Den tredje fase involverer skitsering og visualisering af scenarier via input fra fremtidsværksteder og andre processer. I den sidste fase sammenholdes visionerne med de eksisterende forhold og tendenser og bruges i den strategiske planlægning, som input til strategi- og handlingsplaner og til at sætte forandringsprocesser i gang.

Lokalt fødevaremarked i Göteborg, 7. juli 2008, Af Silversprite, Flickr, Creative Commons

Backcasting metoden lokaliserede fem essentielle bæredygtige fødevarescenarier:

• Bæredygtigt og lokalt producerede fødevarer
• En diæt med en større andel af grøntsager
• Kortere afstand og tættere relationer mellem producenter og forbrugere
• Fødevarehandel på lokale markeder
• Et bevidst og energieffektivt forbrug

”I de 50 år mellem 2000 og 2050 vil vi se en radikal forandring i måden, hvorpå vi håndterer fødevareproduktion og -forbrug. Der vil være mere lokal handel med boder på lokale markeder, og vi vil bestille mange af vores indkøb hjemmefra via computer. Energiforbrug til fødevareproduktion vil være halveret siden år 2000.”
Göteborg 2005 www.goteborg2050.nu

En af de vigtigste overskrifter i scenarierne er, at en bæredygtig fødevareproduktion og -forsyning involverer adfærdsændringer hos forbrugerne. I 2050 vil borgerne i Göteborg være ekstra opmærksomme på, hvilken mad de køber og fødevareproduktionens effekt på miljøet. Fødevarer er mærket med information om oprindelsessted, transportomkostninger og energiforbrug. Herudover er der en bevidsthed om, at en fremtidig bæredygtig diæt består af 2/3 grøntsager og 1/3 kød. I dag er forholdet det modsatte.

Bylandbrug i Göteborg

Göteborg by ejer 60 bylandbrug (city farms), der dækker et areal på 2.700 hektar. Arealerne, der er jord udlagt til fremtidige ekspansionsformål, bruges til diverse landbrugsmæssige og rekreative formål. De største arealer udlejes til landmænd. Et antal af de mindre gårde er åbne for offentligheden og bruges til mange forskellige sociale funktioner, eksempelvis offentlige stalde, selvpluk af frugt og grøntsager, besøgssteder hvor man kan omgås og klappe dyr, høre om madens vej fra jord til bord m.v. Bylandbrugene udgør et potentiale i relation til 2050 visionerne i forhold til en lokal fødevareproduktion og lokalt salg. De kan endvidere være et konkret redskab til at højne den offentlige bevidsthed om, hvad den enkelte borger kan gøre for at bidrage til en bæredygtig fødevaresituation.

“Bylandbrug gør det muligt for byboere at interagere med gårde, dyr og marker. For mennesker, som måske aldrig har besøgt et landbrug, giver bylandbrug mulighed for at se, hvordan dyrehold avles og passes. Dermed skabes der en kobling imellem ordene 'landbrug' og 'mad'. Bylandbrug giver mulighed at øge folks viden og for at styrke miljø- og bevaringsinitiativer.”
Wikipedia on “City farms,” 15. december 2008 [red: egen oversættelse]

Javascript is required to view this map.

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <ul> <ol> <li> <h3> <h4> <hr> <hr/> <p> <img> <br> <br/> <br /> <table> <tbody> <tr> <td> <sub> <sup>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Sortering

Sortering

På rette vej

Vigtig læring

Fremtidsscenarier kan være et vigtigt redskab, når der skal laves langsigtede strategier. I projektet "Mat Göteborg 2050" (Mad Göteborg 2050) er metoden ”backcasting” blevet brugt.

En bæredygtig fødevare– og dagligvarekæde kræver lokal produktion og salg – samt en adfærdsforandring hos forbrugerne.

En bæredygtig kost består i fremtiden af 2/3 dele vegetabilsk protein og 1/3 animalsk protein. Det modsatte af i dag. 

Proces

Backcasting-metoden indebærer 4 trin:

1. Analysér den nuværende situation (beskrivelse og tendensanalyser)
2. Undersøg og træf beslutning om kriterier for bæredygtighed (bæredygtig vs. Ikke-bæredygtig)
3. Skab alternative scenarier (visioner og visualiseringer)
4. Brug scenarierne til at fremme forandringen (strategisk planlægning og handlingsplaner)

Fakta

Fakta om byen

Indbyggertal: 498.963
 *ifølge Göteborg

Størrelse (by): 450 km²

Befolkningstæthed: 1.083/km²

BNP – per capita: USD 36.365 (2007 est.)
(estimeret til at være nr. 10 på Wikipedias World Bank-liste, 9 dec 2008)

Amt: Västra Götaland


Land: Sverige


Kontinent: Europe

Kilde: Wikipedia

Fakta om projektet

”Mat Göteborg 2050” var en del af det større projekt ”Göteborg 2050” (2002 – 2004) som harmonerede med visionerne om et bæredygtigt samfund på en større skala (energi, transport, eco-recycling osv.)

”Göteborg 2050” var et research- og informationsprojekt, der havde til formål at stimulere den offentlige debat om en bæredygtig fremtid.

Bag hele scenariearbejdet lå en fælles forståelse for, at social bæredygtighed - ”Det gode liv”, som det hedder i projektet - er ligeså vigtigt at opnå som den miljømæssige bæredygtighed.

Backcasting er den metode, der er blevet anvendt i Mat Göteborg 2050-projektet.

Media

Google Kort

a:2:{s:4:"zoom";s:1:"6";s:7:"latlong";s:31:"58.06625598088454,10.8544921875";}


Tjek det her

Blogindlæg: Parkour park åbner lørdag i Ørestad Syd

25.000 m2 er der afsat til kultur og idrætsaktiviteter i byens rum i Ørestad Syd. Udvalget af aktiviteter fordrer blot opbakning fra klubber og græsrødder

Fact/Quote

"Vi har brug for parker og cykelstier til at minimere vores brug af bil. Byer skal være steder, hvor offentlige goder vejer tungere end private interesser.”
Enrique Peñalosa

Back to top-da