Illustration af den planlagte økoby Dongtan, venligst udlånt af Arup
Case

Dongtan: Verdens første storskala-økoby?

Økobyen Dongtan, der planlægges på øen Chongming udenfor Shanghai, har ambitiøse visioner for bæredygtigt design og byplanlægning, herunder et komplet selvforsynende energisystem. Energiforbruget skal minimeres via nulenergibyggeri, mens solceller, vindmøller og biobrændsel skal forsyne byen. Visionerne er store, men projektet er blevet forsinket og på Chongming står der i dag kun en vindmøllepark som indikation på byens realisering.


Shanghai Industrial Investment Corporation (SIIC) hyrede i 2005 konsulentfirma Arup til at designe en by, der udelukkende skal anvende vedvarende energi, være selvforsynende og nedskære energiforbruget med 66 % i forhold til nabobyen Shanghai. Planen er, at Dongtan skal huse en halv million mennesker og skal fungere som et foregangseksempel for bæredygtigt byggeri og byudvikling i resten af Kina og på verdensplan.

I Kina står man overfor et presserende energiproblem. Migration mellem land og by har gjort det nødvendigt at bygge ca. 400 byer inden 2020 for at huse 300 mio. mennesker fra landområderne. For at imødekomme deres stigende energiforbrug er det nødvendigt at have et større fokus på energieffektivt design og teknologi, på kvalitet af byplanstrategier og en større grad af bæredygtig udvikling.  

Illustration af beboelse og vindmøller i Dongtan, venligst udlånt af Arup 

Solceller, vindmøller og brændsel af affald og biomasse vil tilsammen producere al den energi Dongtan behøver. De fleste bygninger skal udstyres med fotovoltaiske solceller på tagkonstruktionerne. Minimum 20 % af Dongtans energibehov skal dækkes af vindenergi. Energien produceres via en større vindmøllepark udenfor byen og mikro-vindmøller tilpasset bygninger og vejforløb producerer strøm til de enkelte boligblokke.

Op til 80 % af byens affald vil blive genanvendt og en del af det organiske affald, herunder risskaller, vil blive anvendt til energiproduktion og drive et kombineret kraftvarmeværk. Risskaller og organisk affald vil blive samlet og brændt i store brændselskedler, hvor en forgasning vil omdanne affaldet til energi. Energien skal forsyne Dongtans generatorer med ren elektrisk strøm og varme.
Bygningerne i Dongtan skal alle bygges som nulenergi- eller passivhuse. Ved at etablere haver eller anden grøn bevoksning på tagkonstruktionerne vil isolering og vandfiltrering forbedres, hvilket vil bidrage til en energinedsættelse. Naturlig ventilation sikres ved at bygge med hensyntagen til det lokale mikroklima og ved at anvende bygningernes orientering. Termoruder vil blive installeret, især i nordvendte bygninger, for at mindske opvarmningsbehovet og dermed energiforbruget.

Med en kombination af adfærdsændring og energieffektivitet er ønsket, at det økologiske fodaftryk for Dongtans indbyggere vil blive mindskes til ca. 2,2 hektar pr. person. 1,9 hektar menes ifølge WWF, Verdensnaturfonden, at være den bæredygtige grænse. Shanghai har til sammenligning et fodaftryk, der er mere end 3 gange så stort.

Et kritisk blik på Dongtan
 

Til trods for at Arup har udarbejdet en masterplan for Dongtan med bæredygtige retningslinjer er drømmen om verdens første økoby i nogles øjne endt som et mareridt.

Dongtan består i dag af 10 vindmøller, men endnu ingen bygninger, vandtaxaer, vandrensningsanlæg og energicenter. Byggeriet var planlagt til at starte i 2006, men er endnu ikke påbegyndt, projektets tovholder i det kommunistiske parti er blevet fængslet sigtet for korruption og ingeniørfirmaet Arup er sidenhen kritiseret for at deltage i en lang række tvivlsomme bæredygtige byggeprojekter. Dongtan projektet har øjensynligt mistet sit momentum og har pga. forsinkelsen fået en blandet modtagelse.

Til trods for at der er tale om en bæredygtig by, er der yderligere sået tvivl om, hvorvidt det kan kaldes bæredygtigt at skabe en ny by på et af de svindende grønne områder udenfor Shanghai. Den mest bæredygtige brug af det vitale område, der udgør et af Kinas største fuglereservater, er måske at lade det stå ubebygget.

Dongtan vil ikke have stor indflydelse på og overførbarhed til eksisterende kinesiske byer, der stadig vil huse majoriteten af den kinesiske befolkning.

Når det kommer til bæredygtig byudvikling har udvikling af effektiviteten i allerede eksisterende lokale byområder vist sig mere effektiv og anvendelig end højprofilerede prestigeprojekter som Dongtan.

Javascript is required to view this map.

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <ul> <ol> <li> <h3> <h4> <hr> <hr/> <p> <img> <br> <br/> <br /> <table> <tbody> <tr> <td> <sub> <sup>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Sortering

Sortering

På rette vej

Vigtig læring

For at imødekomme Kinas presserende energi- og boligmangel er det nødvendigt at fokusere på energieffektivt design og teknologi. Bæredygtige byplanstrategier er et oplagt værktøj hertil og ligger til grund for visionen om økobyen Dongtan.

Uden opbakning fra indbyggerne i den kommende økoby kan det - til trods for energieffektivt design - være svært at sikre et lavt energiforbrug. Alejandro Gutierrez, co-direktør hos Arup Urban Design, mener at en kombination af reglementer, opsøgende arbejde og prisreguleringer skal sikre uddannelse af indbyggerne og bremse overforbrug til gavn for miljøet.

Visionerne i Dongtan er store, men byen synes at have mistet sit momentum, idet bl.a. økonomiske problemer har forsinket projektet. Der er lang vej før Dongtan står som et eksempel på bæredygtig byplanlægning. 

Proces

November 2005
Det britiske ingeniør- og konsulentfirma Arup og udbyderen Shanghai Industrial Investment Corporation (SIIC) skriver kontrakt på udviklingen af design og masterplan for økobyen Dongtan.

2009
Shanghai og Dongtan skulle være forbundet af en tog- og biltunnel. 

2010
Byen skal stå klar til at huse mellem 25.000 og 50.000 mennesker og fremvises som en del af Shanghai World Expo.

2040
Byen skal ifølge de oprindelige planer stå færdig, og huse op i mod en halv million mennesker.

Fakta

Fakta om byen

Land: Kina
By: Dongtan
Kommune: Shanghai
Areal: Byen planlægges at få en størrelse på 86 km2. I dag er området et vigtigt habitat for fuglemigration og byen er endnu ikke realiseret.
Indbyggertal: I 2040 forventes byen at huse 500.000 mennesker. I dag er byen dog fortsat ubeboet.
Befolkningstæthed: Såfremt byen realiseres med 500.000 indbyggere vil der bo 5814/km2.
BNP (per capita): $6,000 (2008 est.) 

Kilde: Wikipedia Dongtan, CIA World Factboob China

Fakta om projektet

Ideen til projektet blev skabt af konsulentfirmaet McKinsey i starten af det nye årtusinde. I 2005 blev rammerne for projektet lagt fast da ingeniørfirmaet Arup og den projektansvarlige Shanghai Industrial Investment Corporation (SIIC) underskrev en kontrakt om design og masterplan. 

I 2009 er planen dog ikke blevet fulgt og projektet kommer næppe til at opfylde målsætningerne inden 2010 hvor byen skulle indgå som en del af Shanghai World Expo, som et eksempel på visionær bæredygtig byplanlægning. Yderligere hersker der tvivl om hvorvidt projektet, pga. de nuværende forsinkelser, vil kunne opfylde projektmål for 2040. 

Tankevækkende fakta

I de fleste undersøgelser viser det sig at Kinas indvirkning på jordens miljø i dag kun overgås af USA. Og Kinas indvirkning øges: Kina forventes at have flere biler end USA om 15 år, landet har bygget verdens andenstørste motorvejssystem og forventes at overhale USA som verdens største klimasynder.

Økobyen Dongtan planlægges at have 6 gange så meget plads til fodgængere som København, der er en af Europas mest åbne byer. 

Media

YouTube

Dongtan overflyvning

Google Kort

a:2:{s:4:"zoom";s:1:"8";s:7:"latlong";s:36:"31.648705289976853,121.5142822265625";}


Tjek det her

Blogindlæg: Byudvikling - kun for de aktive?

Skaber vi kun arkitektur og byrum til de fysisk aktive? Hvad med resten af befolkningen?

Fact/Quote

”Antallet af biler i verden stiger med ekstrem hastighed. Mellem 1950 og 1997 steg antallet af biler fra 50 mio. til 580 mio. - fem gange hurtigere end befolkningstilvæksten.”
Transport and its infrastructure, Ribeiro, K. et.al. (2007)

Back to top-da