Cylister i Barigui Park. Venligst udlånt af www.curitiba-travel.com.br
Case

Curitiba: Den grønne hovedstad

Indbyggerne i millionbyen Curitiba, Brasilien, har 16 parker, 14 skove og over 1000 grønne offentlige områder som nærmeste nabo. Samlet set er det grønne byområde i Curitiba et af de største i verden og hver indbygger i byen har ca. 52 kvadratmeter natur at boltre sig på. Brasiliens grønne hovedstad gør meget for at bevare byens natur og bliver af mange betragtet som et af de bedste eksempler på grøn byplanlægning.


Med et netværk på næsten 30 parker og urbane skovområder er Curitiba i dag en grøn hovedstad i det sydlige Brasilien. Tilbage i 1970 var der mindre end én kvadratmeter grønt område per indbygger i byen. En målrettet indsats har siden fået arealet til at vokse til 52 kvadratmeter per indbygger, og byen arbejder stadig aktivt på forbedre sin natur. I 2007 lå Curitiba på en tredjeplads over de ’15 grønne byer i verden’ i det amerikanske magasin ’Grist’.

Curitiba har i sin miljølovgivning beskyttet den lokale vegetation (blandet subtropisk skov), der har været truet af byudvikling. Blandt andet er det sikret, at Paraná-fyr (Araucaria angustifolia) ikke bliver fældet i hverken private eller offentlige parker. For at bevare den lokale vegetation producerer byens Sekretariat for Miljø 150.000 endemiske sætteplanter, 16.000 frugttræer og 260.000 blomsterfrø samtidig med, at 350.000 sætteplanter bliver plejet i en botanisk have og tre drivhuse.

Byen har haft succes med at indføre beskæftigelsesprogrammet ’Grøn Udveksling’ til gavn for miljøet og socialt udsatte grupper. Lavindkomstfamilier, der bor i barakbyer utilgængelig for byens skraldebiler, kan bytte deres skraldeposer til busbilletter og mad. Børn kan bytte genanvendeligt affald til skoleartikler, chokolade, legetøj og billetter til underholdning. Projektet giver mindre skrald i gaderne og i følsomme områder som floder og parker. I kombination med andre initiativer bliver 70 % af Curitibas affald genanvendt af byens indbyggere. Byens papirgenanvendelse alene sparer, hvad der svarer til 1.200 træer om dagen.

Curitiba skyline. Venligst udlånt af curitiba-travel.com.br

Den brede befolkning i Curitiba er også involveret i den grønne bys udvikling og har blandt andet plantet 1.5 millioner træer i byens gader og stræder. I centrum er mange veje blevet omdannet til gågader ligesom en ’blomstergade’ bliver passet af byens gadebørn. På Curitibas ’Åbne Universitet’, hvor man kan få undervisning for et beskedent beløb, bliver byens indbyggere blandt andet undervist i miljøbeskyttelse. Udtjente bybusser bliver anvendt som mobile skoler, der lærer indbyggerne om bæredygtighed.

Curitiba har sat nye standarter for bæredygtig byplanlægning. For at demonstrere byens bidrag til den globale dagsorden afholdt Curitiba i 2007 et internationalt topmøde om grøn byplanlægning og biodiversitet for borgmestre fra hele verden. Her pointerede Jamie Lerner, anerkendt byplanlægger og tidligere borgmester i Curitiba, at byplanlægning både kan og bør indtænke miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed, som man har gjort i Curitiba.

"Byerne er ikke problemet, de er løsningen."

Jamie Lerner, byplanlægger og tidligere borgmester i Curitiba

Javascript is required to view this map.

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <ul> <ol> <li> <h3> <h4> <hr> <hr/> <p> <img> <br> <br/> <br /> <table> <tbody> <tr> <td> <sub> <sup>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Sortering

Sortering

På rette vej

Vigtig læring

Aktiv deltagelse fra alle aktører, herunder både den offentlige og den private sektor samt almindelige borgere er baggrunden for Curitibas succes med at skabe en grøn og ren by, mener byplanlægger og tidligere borgmester Jamie Lerner.

Økonomiske incitamenter er en måde at engagere det private erhvervsliv i skabelsen af en grøn by. Til eksempel modtager lokale entreprenører i Curitiba skattelettelser, når deres projekter inkluderer grønne områder.

De grønne områder i Curitiba tjener flere formål end blot det rekreative. F.eks. har byen løst sit problem med farlige oversvømmelser ved at anlægge søer i parkområder, der bremser store vandmængder. Søerne beskytter flodbredder og dalbunde, forhindrer uautoriserede bosættelser og forbedrer den æstetiske og rekreative værdi af parkerne for de tusindvis af mennesker, der bruger byens parker.

Proces

1854
Curitiba bliver den officielle hovedstad i landsdelen Paraná, en af Brasiliens sydligste.

1966
Curitibas ’Årstidsparker’ (eng. Seasonal Parks) (Parques Lineares de Fundo de Vale) er de første parker, der designes med respekt for naturen. Langs floden bliver flodsletten omdannet til smukke parker samtidig med, at det naturlige forløb i floden bevares. Alle parker har en sø, som fungerer som oversvømmelsesområde, der kan kontrollere større mængder regn. Civilingeniør Nicolau Kluppel, der står bag parkerne, har fortolket naturen i sit arbejde med parkanlæggelsen.

1970
Curitibas befolkning er tidoblet siden 1920’erne og byen blokeres af biler.

1971
Arkitekt og byplanlægger Jamie Lerner bliver valgt til borgmester i Curitiba indtil 1975. Senere genvælges han mellem 1979 og 1984 og senere mellem 1989 og 1992. Jamie Lerner og hans hold af planlæggere og arkitekter udvikler de grundlæggende principper i Curitibas forvaltning såsom parker, bussystem og beskæftigelsesprogrammet ’Grøn Udveksling’, hvor de fattige kan bytte affald for mad. Jamie Lerner nyder stor respekt overalt i staten.

1972
Saõ Lourenço parken bliver oprettet i et område med barakbebyggelse i bunden af en dal. Tidligere ville flodbassinet blive oversvømmet under vinterregn og føre barakbebyggelsens affald med sig ud i vandkredsløbet. Som løsning bygger Curitibas byplanlæggere budgetvenlige huse til de tidligere beboere væk fra flodbassinet og omdanner området til park til stor tilfredshed for barakbebyggelsens tidligere beboere og resten af byens indbyggere.

Marts 2006
De Forenede Nationer (FN) mødes i Pinhais nær Curitiba for at følge op på Rio Konventionen om biodiversitet fra 1993 og være med til at sikre den biologiske mangfoldighed.

2007
Curitiba ligger på en tredjeplads over de ’15 grønne byer i verden’(eng. "15 Green Cities in the world”), ifølge det amerikanske magasin ’Grist’ (link: http://www.grist.org/). En rundspørge viser at 99 % af Curitibas indbyggere er tilfredse med deres by.

2010
Curitiba har ca. 52 kvadratmeter parkområde per indbygger. Anbefalingen på verdensplan er 12 kvadratmeter per indbygger.

Fakta

Fakta om byen

Land: Brasilien
By: Curitiba
Areal: 430,9 km2 (Curitiba by)
Befolkningstal: 1.851.215 (Curitiba by, 2009)
Befolkningstæthed: 4.159,4/km2
BNP per capita (land): USD 10.200 (2009 est.)

Curitiba er hovedstad i den brasilianske stat Paraná. Byen er den 7. største by i landet og har den bedste økonomi i det sydlige Brasilien. Byen er den 4. rigeste i landet og har et BNP, der overstiger $ 17 milliarder USD i henhold til IBGE (Instituto Brasileiro de Geografia e Estatística: http://www.ibge.gov.br/home/).
Byen ligger på et plateau 932 meter (3.058 ft) over havets overflade. Det er beliggende 105 km (65 miles) vest for havnen i Paranagua og har to internationale lufthavne i nærheden.

Kilde: CIA World Factbook: https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/br.html, Wikipedia – Curitiba: http://en.wikipedia.org/wiki/Curitiba

Fakta om projektet

Curitiba har ca. 52 kvadratmeter parkområde per indbygger, hvoraf det meste er anlagt i løbet af de seneste 30 år. Tidligere borgmester og byplanlægger Jamie Lerner og hans kontor har stået bag mange af ambitionerne og den grønne udvikling i byen.

Boligmassen i Curitiba er hovedsagelig kompakt for at gøre plads til de mange beskyttede parkområder. Befolkningstætheden i byen er trods parkerne på 4.159,4/km2.

Mange af Curitibas parker er blevet anlagt på tidligere industrigrunde eller omdannede forretningsområder. F.eks. er Curitibas miljølæringscenter på University for the Environment anlagt i et tidligere stenbrud.

Byen har fem floder Passauna, Iguacu, Atuba, Barigui, Belem. Mange parker har små rekreative søer. Den største park er ‘Parque Barigui’ opkaldt efter floden af samme navn. I alt har byen 16 parker, 14 skove og over 1.000 grønne offentlige områder – tilsammen over 22 millioner kvadratmeter.
Ofte bliver parkernes anlægningsomkostninger finansieret via aktiviteter i parkerne såsom restauranter, forlystelsesparker og anden underholdning.

Tankevækkende fakta

Brasilien er et af de lande i verden rigest på biodiversitet og er hjem for mere end 56.000 plantearter.

Curitibas egen befolkning på 1.8 millioner forbruger 23 % mindre brændstof end det brasilianske landsgennemsnit og byen gør sit til at skabe gode vilkår for biodiversitet.

Media

YouTube

Jamie Lerner viser, hvordan man i Curitiba har løst problemer i relation til natur og mobilitet.

Google Kort

a:2:{s:4:"zoom";s:1:"5";s:7:"latlong";s:34:"-25.997549919572098,-48.8232421875";}


Tjek det her

Blogindlæg: Der var hverdagsliv i Las Vegas

Fact/Quote

”Størstedelen af europæiske organismer og økosystemer vil have store problemer med at tilpasse sig klimaforandringer.”
Climate Change, IPCC 2007

Back to top-da