Cairo: Udvikler egen affaldshåndtering

I Cairo, Egypten, har underklassen kaldet zabbaleenerne, der kan oversættes med skraldefolket, siden 1950'erne indsamlet affald i byens gader vha. vogne trukket af æsler. Når affaldet er bragt tilbage til deres hjem i Cairos ’skraldeby’, bliver det sorteret og lavet om til quiltede tæpper, gryder og papir og genanvendt til plastprodukter, som f.eks. bøjler, og meget mere. Det bliver også anvendt til dyreføde og kompost. Zabbaleenerne genbruger omkring 85 % af alt det affald, de indsamler. Dermed er de langt mere effektive end selv de bedste vestlige genbrugssystemer, som hidtil kun har været i stand til at genbruge 70 % under optimale betingelser.

Men i 2003 offentliggjorde den egyptiske regering planer om at modernisere affaldsindsamlingen og inddrog tre europæiske selskaber. Begrundelsen var, at zabbaleenerne og regeringens affaldshåndteringssystem kun var i stand til at indsamle omkring 60 % af byens affald (40 % blev indsamlet af zabbaleenerne og 20 % af regeringen). Ud over den manglende evne til at imødekomme det stigende behov, var det eksisterende system og dets æstetiske problemer upopulært. De rige turistområder gik glip af kommercielle muligheder pga. æselvogne og lugten af gødning i forrådnelse. Regeringen påpegede endvidere, at zabbaleenernes metode var gammeldags og uhygiejnisk. Det blev fremhævet at deres lokalsamfunds høje forekomster af sygdomme og hepatitis som følge af den manuelle sortering af affald, der indeholdt skarpt metal, knust glas og hospitalsaffald, såsom sprøjter.

Selvom størstedelen af argumenterne gav mening, brød det moderniserede affaldssystem alligevel sammen efter blot et enkelt år. Hovedårsagen lader til at være den manglende evne til at konkurrere med eller ansætte zabbaleenerne til at samle affald. De blev tilbudt en betaling på maksimalt 1 USD om dagen - en løn, som – med det gamle sorterings- og omsætningssystem og æselvogne – let kunne være dobbelt så høj. For at føje spot til skade, var det næsten umuligt at genbruge det affald, som blev komprimeret i en vestlig affaldsvogn, faktisk var de europæiske selskaber kun i stand til at genbruge omkring 20 % af alt affaldet. I den henseende, kunne zabbaleenerne opnå en langt bedre forretning ved blot at sælge og gensælge produkter fremstillet af adskillige typer affald, end det virksomhederne kunne tjene via statssubsidiering og salg af langt færre genbrugsprodukter.

Nu hvor skraldet igen flyder i gaderne, og regeringen er blevet 50 millioner USD fattigere, synes Cairo at have indset, at zabbaleenerne skal inkluderes i et nyt affaldshåndteringssystem, som ligeledes skal have en genbrugsprocentdel, der er tættere på den skraldefolket kan opnå. I sidste ende lader det til, at løsningen ikke ligger i indførelsen af en udenlandsk ordning, men i tilvejebringelsen af en metode, der er bæredygtig, giver økonomisk mening og er unik for Cairo. Senere forslag omhandler statsfinansierede indsamlingskøretøjer, der ikke komprimerer affaldet og betjenes af ellers arbejdsløse borgere. Køretøjerne skal indsamle affald fra borgere, der har sorteret deres affald i organisk og uorganisk materiale. Uorganisk affald skal så bringes til sorteringsfaciliteter, hvor zabbaleenerne manuelt og mere effektivt (og måske mere sikkert) kan gå det igennem for at genanvende og genbruge så meget affald som muligt vha. allerede eksisterende metoder. Organisk affald skal sendes til statslige komposteringsanlæg og sikre, at det ikke anvendes som foder til byens ildelugtende og sygdomsbærende dyr.

Cairos affaldshåndtering er ikke bare et levende bevis på skralds værdi og de penge, der kan tjenes via affaldssortering. Det er også endnu et eksempel på, at bæredygtighed ofte kræver, at man forholder sig til den eksisterende konkrete situation, frem for blot kritikløst at importere løsninger, som har virket andre steder.

Zabbaleenernes historie

I løbet af de mange årtier zabbaleenerne har boet i Cairo, er deres livsstil og levevilkår blevet stærkt forbedrede. Med teknisk bistand og hjælp fra det lokale bystyre og internationale bidragydere, såsom Verdensbanken, har zabbaleenerne kunnet investere i teknologier såsom plastkværne og væveredskaber til fremstilling af produkter, de kunne tjene på. Desuden har mange unge zabbaleenere lært, hvordan man kan genbruge elektronik ved at sælge brugbare dele tilbage til de virksomheder, der oprindeligt fremstillede dem. Så selvom skraldefolket udgør et religiøst mindretal, og at de til at begynde med var afskyede i Cairo, har de udviklet et symbiotisk forhold til byen, hvilket mange indbyggere i dag helst ikke vil undvære.