Udsigt over Boulder, by Molas, 3 marts 2007, Flickr Creative Commons
Case

Boulder: USA’s første Smart Grid by

Overforbrug af energi, spidsbelastninger og strømnedbrud er en del af hverdagen i USA. I Boulder, Colorado, USA, har elselskabet Xcel Energy igangsat et pilotstudie, der muligvis er en fremtidig løsning på problemet. Byens energiforsyningsnet skal omdannes til et såkaldt Smart Grid – et intelligent energinetværk - der ved hjælp af digital teknologi giver indbyggerne en helt ny mulighed for at følge med i og reducere deres energiforbrug.


Xcel Energy, USA’s største offentlige elleverandør, har sammen med samarbejdspartnere investeret $100 millioner i Smart Grid i Boulder. Systemet er i øjeblikket under opbygning. Når første etape er helt installeret i september 2010 vil cirka 10.000 hjem i Boulders have en intelligent elmåler, Smart Meter.

Det bærende element i Smart Grid er et bredbånds-informations-netværk, som er koblet på forsyningsnettet og forbinder udbyder og forbruger. Udbyderen Xcel Energy kan både holde øje med forbrug af energi i den enkelte husstand i det øjeblik, energien bliver brugt og samtidig kontrollere, om det komplekse distributionssystem fungerer optimalt; hvornår og hvor i byen, der evt. opstår problemer med elforsyningen. På den måde kan Xcel Energy være på forkant med potentielle strømnedbrud.

Ved hjælp af et Smart Meter – en intelligent elmåler - har forbrugerne adgang til et væld af informationer om husstandens elforbrug og kan gennem elmåleren kommunikere med udbyderen. På elmåleren kan den enkelte husstand følge med i, hvor meget strøm, der bliver brugt, til hvad og hvornår. Forbrugeren kan se, hvornår der bliver brugt mest strøm i resten af byen og kan time sit forbrug efter belastninger af elnettet.

Wires, by Ian Muttoo, april 18 2008, Flickr Creative Commons

Prisen på energi i Smart Grid’et varierer. Midt på dagen og først på aftenen, hvor efterspørgselen er størst, er den dyrest. Om natten, når der er mindre pres på nettet, bliver den billigere. Det er nødvendigt for elselskabet at benytte både vedvarende energi og fossile brændstoffer for at følge med efterspørgslen. For at øge energieffektiviteten og i højere grad udnytte vedvarende energi fra vindmøller kan forbrugeren for eksempel vente med at vaske og tørre tøj til om natten, hvor presset på nettet ikke er så stort, og hvor vedvarende energikilder vil være nok til dække behovet.

Der kan også være en økonomisk fordel for forbrugere i at investere i vedvarende energikilder til privat forbrug. Husstande med solceller på taget kan - hvis de på en solrig dag producerer mere energi, end de selv har brug for - sælge den overskydende energi til elselskabet via Smart Grid systemet og på den måde tjene penge på at producere energi til byen. Det samme kan ejere af hybridbiler. Har de et fuldt opladet batteri i bilen, kan de koble sig på, sende den opsparede energi ind i grid’et og få et nedslag på næste elregning.

I begyndelsen af 2009 besluttede den amerikanske regering at støtte udviklingen af det eksisterende elforsyningsnet med 4.6 milliarder dollars. Det er nu op til de enkelte stater at få Smart Grid implementeret og overbevise borgerne om dets mange fordele.

 OPDATERING FEBRUAR 2011

 Boulder's Smart Grid 'Bloody Nose' læs mere

Javascript is required to view this map.

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <ul> <ol> <li> <h3> <h4> <hr> <hr/> <p> <img> <br> <br/> <br /> <table> <tbody> <tr> <td> <sub> <sup>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Sortering

Sortering

På rette vej

Vigtig læring

Smart Grid gør det muligt for eludbyderen at kontrollere byens energiforbrug i real time og derved opdage spidsbelastninger, inden de resulterer i strømsvigt.

Et Smart Meter gør det nemmere for forbrugeren at overvåge energiforbruget på husstandsniveau og giver mulighed for at gå ind og vælge aktivt, om man ønsker at benytte vedvarende energikilder.

Indehavere af solceller og hybridbiler har mulighed for at sælge opsparet energi til eludbyderen og på den måde tjene penge på at producere energi til byens fælles strømforbrug.

Med Smart Grid vil indbyggerne i Boulder blive i stand til at styre deres energiforbrug over internettet. Hvis man f.eks. arbejder over, kan man gå ind på nettet og styre systemet, så der først kommer varme på i hjemmet en halv time før, man kommer hjem. Denne service forventes klar i oktober 2009.

Fakta

Fakta om byen

Land: USA
By: Boulder
Stat: State of Colorado
Areal: 65,7 km2 (Boulder by)
Befolkningstal: 94.171 (Boulder by, 2008)
Befolkningstæthed: 1.499,9/km2
BNP per capita (land): USD 46.400 (2009 est.)

Kilde: Wikipedia, CIA World Factbook

Fakta om projektet

Xcel Energy, USA’s største offentlige elleverandør, har sammen med samarbejdspartnere investeret 100 millioner $ i Smart Grid i Boulder. Det skal resultere i et ’real world’ laboratorium for forskellige Smart Grid teknologier.

Boulder har den rette størrelse og blanding af husstande og erhverv til Smart Grid projektet. Desuden ligger der i byen flere virksomheder og forskningsinstitutioner, blandt andet Colorado University National Center for Atmospheric Research og the National Institute for Standards and Technology.

Systemet er i øjeblikket under opbygning. Når første etape er helt installeret, vil cirka 10.000 hjem i Boulders have en intelligent elmåler, Smart Meter.

Smart Meter’et kan vise, hvor stort CO2-aftryk husstanden har og hvor mange træer, der kan reddes ved for eksempel at undlade at bruge tørretumbler.

Udfordringen for Smart Grid består i at finde ud af, hvilke hard ware forbindelser og hvilken software, der kan bruges til de forskellige services, som Smart Grid udbyder. Ligeledes er det stadig et problem at opbevare opsparet vedvarende energi.

Boulder’s mål er - ligesom Kyoto Protokollens - at reducere CO2-udslippet med 7 % under 1990-niveau i år 2012.

Media

YouTube

 ABC News om Smart Grid i Boulder Colorado.

Google Kort

a:2:{s:4:"zoom";s:1:"4";s:7:"latlong";s:31:"46.86019101567027,-111.62109375";}


Tjek det her

Blogindlæg: Rundt i Utrecht's nye bydel med løbe-chip i skoen

Fact/Quote

Ladcyklen er meget populær i København. 6 % af alle husstande har en ladcykel og 22 % af disse bruger den som erstatning for en bil.
Cykelregnskabet 2008, Københavns Kommune

Back to top-da