Bogota City, Transmilenio transitknudepunkt, 25. maj 2008, Af S2RD2, Flickr, Creative Commons

Case

Bogotá: Flere cykler og busser, færre biler

I Bogotá, Columbia, arbejder de målrettet på at skabe mere bæredygtig transport. De har skabt et netværk af cykelstier, der dækker det meste af byen, opgraderet bussystemet og begrænset biltrafikken i centrum af byen. De første initiativer mod et mere bæredygtigt transportsystem blev taget af byens tidligere borgmester Enrique Peñalosa i 1998.


Bogotá har etableret mere end 300 km cykelsti (ciclorutas), der strækker sig fra slumområderne i forstæderne ind til centrum af byen. Anlæggelsen af cykelstierne er et projekt under løbende udvikling. Siden etableringen af cykelstierne, er brugen af cyklen i byen steget fem gange. Det skønnes at mellem 300.000 og 400.000 ture dagligt foretages på cykel i Bogotá, en stor del af disse i de sydlige og fattigere områder af byen.

Cykelstinettet er bestemt ud fra følgende kriterier: Hovednettet forbinder de centrale områder i byen direkte og hurtigt, for eksempel forbindes de vigtigste jobs og uddannelsesfaciliteter med de mest populære beboelsesområder. Det sekundære cykelstinet forbinder beboelsesområder, oplevelseszoner og parker med hovednettet. Det komplementære cykelstinet skaber flow og kontinuitet. Det omfatter et rekreativt net, et lokalt net og et system af lange grønne kiler.

Cykel dag, Bogotá, 12. nov 2005, af MacAllenBrothers, Flickr, Creative Commons

Det offentlige transportsystem i Bogotá er også blevet forbedret. Der er ingen metro i byen. I stedet har byen indført TransMilenio, et transitsystem, som er hurtigt og til at betale. TransMilenio inkluderer adskillige hævede stationer midt på en hovedvej. Borgerne betaler ved stationen via et smartcard og venter på ankomsten af bussen, hvis døre åbner på samme tid som skydedørene af glas på stationen. Busserne har særlige busbaner og på stationen giver ekstrabaner plads til at expressbusser kan komme forbi uden at stoppe. I begyndelsen af 2006 foretog pendlerne 1.050.000 ture dagligt. På grund af begrænsningerne på private biler i midtbyen i myldretiden kører TransMilenio busserne tre gange så hurtigt som en typisk bus i New York, hvilket svarer til 28 km i timen.

Bogotá har reduceret biltransporten med 40% ved at begrænse bilerne i at køre i hele byen i spidsbelastningsperioderne. Man har reguleret transporten i forhold til det sidste nummer på nummerpladen. Derudover er der indført bil fri søndag og ved at nedlægge adskillige parkeringspladser er vejene blevet mere fodgængervenlige. På bilfri søndage bruger byen offentlige gader som store åbne parker, og der er masser af gratis aktiviteter, som familier kan deltage i. Bogotá er blevet en sundere og mere tryg by med større social integration og billig, bæredygtig transport.

“Vi bør anskue den kollektive trafik ikke som en teknisk anordning til at tranportere mennesker fra A til B, men som en art social retfærdighed.”
Richard Burdett, Professor ved Architecture and Urbanism, London School of Economics (2007)

Javascript is required to view this map.

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <ul> <ol> <li> <h3> <h4> <hr> <hr/> <p> <img> <br> <br/> <br /> <table> <tbody> <tr> <td> <sub> <sup>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Sortering

Sortering

På rette vej

Vigtig læring

Den overordnede plan for Bogotás cykelstinet har gjort, at forbindelserne, hastigheden og sikkerheden for cyklisterne er stærkt forbedret.

Det hurtige bustransit-system TransMilenio er baseret på adskilte busbaner, billetmaskiner og smart cards, som betyder, at passagerne betaler, før de stiger på bussen. Dette reducerer transittiden betydeligt.

Bogotá har reduceret biltrafikken med 40%, hvilket gør det muligt for busserne at holde en gennemsnitlig fart på 28 km/t selv i myldretiden.

Den bilfri dag giver både kvalitet i byrummene, reducerer CO2-udledningen og giver et klart signal om kommunens hensigt med en bæredygtig infrastruktur.

Sådan gør du

Lav en overordnet strategisk plan for cykling i byen

Skab separate kørebaner til den offentlige transport som for eksempel busser

Brug bilfri dage til at vise byens indbyggere glæden ved at bruge byens rum til andre aktiviteter end transport

Fakta

Fakta om byen

Land: Columbia
By: Bogotá
Areal: 1.587 (Bogotá by)
Befolkningstal: 7.332.788 (Bogotá by, 2010)
Befolkningstæthed: 4.620,5/km²
BNP per capita (land): USD 9.200 (2009 est.)

Kilde: Wikipedia, CIA World Factbook

Fakta om projektet

  • I alt er der bygget 340 km cykelsti, som er i brug på 7. år
  • Under opbygning: 13 km
  • Myldretid: 6.00-8.00 / 17.00-19.00
  • Pris: USD 50 mio.
  • Pris per bygget km: USD 147.000
  • Husstande med cykler: 54% (ud af 1.596.860)
  • Cykler per husstand: 2
  • Antal mennesker der hver dag bruger cykelruterne: 83.500
  • Brugere om ugen: 500.650
  • Gennemsnitshastigheden på cykelruterne: 17 km/t
  • Mål med folks cykeltur: skole/uddannelse 35%, arbejde 31%, sport 14%, diverse formål 16%, rekreation 4%

Projektbeskrivelse fra C40

Beskrivelse af TransMilenio systemet

Bilfri Bogotá

Transport i Bogotá

PowerPoint om Bogotá’s traffik system

Media

YouTube

Ciclovia Bogotá (cykelfestival i Bogotá)

Google Kort

a:2:{s:4:"zoom";s:1:"5";s:7:"latlong";s:32:"7.406047717076271,-75.6298828125";}


Tjek det her

Blogindlæg: Mellem bevaring og ny byudvikling

Fact/Quote

”Et barn født i et I-land bruger 30-50% mere vand end et barn født i et U-land.”
UNFPA, 2002

Back to top-da