Med deres stærke farver minder Beijings udendørs idrætsfaciliteter mest af alt om legepladser. Foto venligst udlånt af Alex Balfour
Case

Beijing: Motion i byens rum

Den kinesiske regering har brugt den sportsinteresse, som blev vakt med afholdelsen af de Olympiske Lege 2008 i Beijing til at opfordre hele Kinas befolkning til fysisk aktivitet. Udendørs idrætsfaciliteter til fri afbenyttelse er blevet installeret på Beijings offentlige pladser og i byens parker, hvilket har gjort fysisk aktivitet synlig og tilgængelig for alle.


De cirka 4.000 udendørs idrætsfaciliteter, som den kinesiske regering har skabt siden 1998, bruges i dag af både byens indbyggere og besøgende. Idrætsfaciliteterne kan findes rundt omkring i byens parker, gader og offentlige rum. Idrætsfaciliteterne er blevet promoveret af den kinesiske regering og Beijings bystyre via større events som eksempelvis den årlige ’Nationale Fitnessdag’ og Beijings ’Olympiske By Sportskultur Festival.’

På nær af idrætsfaciliteternes markante farver minder de om det udstyr, der bruges i private indendørs fitnesscentre. Men i modsætning til standardudstyr udnytter de udendørs idrætsfaciliteter folks kropsvægt i stedet for elektricitet til at skabe modstand, dvs. instrumenterne tilpasser sig brugernes vægt og kan derved bruges af alle. Maskinerne er lette at installere, kan tåle at stå ude i al slags vejr og er stort set vedligeholdelsesfri.

Potentielle brugere af fitnesscentre peger ofte på tilgængelighed og økonomi som to af de væsentligste barrierer for regelmæssig motion. De udendørs idrætsfaciliteter imødekommer netop disse to behov. Eftersom de er gratis at bruge, tiltrækker de en stor gruppe brugere, der ikke har råd til at motionere i Beijings fitnesscentre.

Idrætsfaciliteterne bruges af såvel unge som ældre. Foto jacksonwood 4. November 2007, Flickr Creative Commons.

De udendørs idrætsfaciliteter tæller både maskiner, der strækker og styrker forskellige muskelgrupper samt maskiner, der forebygger hjerte-karsygdomme. De tilbyder stort set de samme udfoldelsesmuligheder som private fitnesscentre og inspirerer mange brugere – såvel unge som gamle – til en sundere levevis, hvor fysisk aktivitet er en del af de daglige rutiner. Udover en positiv effekt på den enkeltes fysiske velvære har de udendørs idrætsfaciliteter en række sociale sideeffekter; de aktiverer byens pladser og parker og skaber fællesskab på tværs af generationer og indkomstforhold. De er med andre ord med til at skabe byliv og integration.

Der er også positive økonomiske gevinster ved at fremdyrke en offentlig ’motionskultur’ i Beijing. Den spirende sportsindustri i Kina, der især tog fart med de Olympiske Lege i Beijing i 2008, står i dag for 0,5% af Kinas samlede BNP. Dette tal er ikke særligt højt sammenlignet med størstedelen af de fleste I-lande (1-3%) og USA (4%), så ved at opfordre til en offentlig motionskultur i Kina, er regeringen altså med til at fremme væksten i denne sektor. Endnu vigtigere er dog de positive eksternaliteter, som kommer af en sund befolkning, idet sunde borgere er drivkraften bag sunde byer og et velfungerende civilsamfund.

London følger i kølvandet på Beijing

Som en optakt til OL i London 2012 skaber den britiske regering i samarbejde med private sponsorer udendørs idrætsfaciliteter i Londons 5 bydele (boroughs). Adidas, en af de store sponsorerer bag Londons Olympiske Lege i 2012, er i færd med at skabe ’adiZoner’ rundt omkring i byen; offentlige fitnessfaciliteter, der er udformet som OL 2012 logoet. Den første ’voksenlegeplads’ åbnede i Londons Hyde Park i maj 2010.

Udendørs faciliteter i Danmark

Danske kommuner har fanget tendensen til at investere i en sund befolkning. I Ballerup har kommunen for eksempel installeret udendørs idrætsfaciliteter i nærheden af fem beboelsesområder og byplanlæggere i Ballerup Kommune arbejder i samarbejde med firmaer i Ballerup på at skabe yderligere idrætsfaciliteter nær lokale virksomhedsdomiciler og arbejdspladser. Projektet er del af et langsigtet fokus på sundhed i Ballerup Kommune, der især fokuserer på frivillig deltagelse i idrætsaktiviteter. Byplanlæggerne ønsker at sikre, at ’det sunde valg er det nemme valg’, så dét at øge borgernes adgang til gratis idrætsfaciliteter er en væsentlig del af det samlede initiativ.

Javascript is required to view this map.

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <ul> <ol> <li> <h3> <h4> <hr> <hr/> <p> <img> <br> <br/> <br /> <table> <tbody> <tr> <td> <sub> <sup>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Sortering

Sortering

På rette vej

Vigtig læring

Beijings offentlige idrætsfaciliteter er bl.a. blevet en kæmpe succes, fordi en national kampagne har fulgt op på etableringen af den fysiske infrastruktur i byens rum. Indbyggerne har ikke blot fået adgang til nye motionssteder, de er af bystyret blevet opfordret til at bruge dem og bidrage til skabelsen af en offentlig ’motionskultur.’

De nye idrætsfaciliteter er målrettet ’den almindelige borger.’ Brugerne af de nye motionssteder skal ikke lave aftaler på forhånd, kan motionere i deres hverdagstøj og behøver ikke at have specielle færdigheder, dvs. man har gjort det let for borgerne at foretage ’det sunde valg.’

Bystyret har fokuseret på at gøre det sunde valg til et sjovt valg; de offentlige motionssteder er malet i klare farver og kan bedst sammenlignes med en legeplads for både voksne og børn. Projektet har haft til formål at bevise, at bevægelse kan være en sjov og sund fritidsaktivitet.

Proces

1998
Den kinesiske regering begynder at installere udendørs idrætsfaciliteter i byer for at opfordre den kinesiske befolkning til at motionere.

Sommer 2001
Kina vinder værtskabet for OL 2012, der skal afholdes i Beijing. Der sættes ekstra ind på at installere udendørs idrætsfaciliteter i Beijing og den kinesiske regering lancerer en storstilet kampagne, der har til formål at udvikle byens hutong’er (små traditionelle stræder).

Forår 2006
Beijings bystyre lancerer en massiv kampagne, der har til formål at øge antallet af indbyggere i Beijing, der motionerer regelmæssigt.

Sommer 2008
Beijing er vært for de Olympiske Lege 2012. Den ’olympiske feber’ rammer den kinesiske befolkning og sport og motion bliver mere populært i Kina end nogensinde.

Sommer 2009
På årsdagen for Beijings Olympiske Lege organiserer den kinesiske regering den første årlige ’Nationale Fitnessdag’. Målet er at bruge ’arven’ fra OL 2012 til fortsat at opmuntre den kinesiske befolkning til fysisk aktivitet.

Sommer 2010
Udviklingssammenslutningen bag den Olympiske By i Beijing annoncerer den første årlige ’Beijing Olympiske By Sportskultur Festival.’ Festivalen inkluderer to uger med sportsrelaterede aktiviteter i de grønne idrætsarenaer, der blev skabt til OL 2012.

Fakta

Fakta om byen

Land: Kina
By: Beijing
Indbyggertal: 22.000.000 (2010)
Areal: 16.801.25 km2
Befolkningstæthed: 1.309.5/km2 (2010)
BNP pr. indbygger: $17.063 USD (2009 est.)

Kilde: Wikipedia og CIA World Factbook

Fakta om projektet

I perioden 1998-2008 installerede den kinesiske regering 3,4 mio. m2 udendørs idrætsfaciliteter rundt i hele Kina for at opfordre befolkningen til at motionere regelmæssigt. Prisen for at installere dette i kinesiske byer og landsbyer beløber sig til i nærheden af 3 milliarder yuan (lige under 2,5 mia. DK kr.) ved udgangen af 2010.

Mange af udgifterne til idrætsfaciliteter er koncentreret til centrale områder i Beijing som en del af forberedelserne til OL i 2008. Alene i Beijing er der blevet opsat ca. 4.000 udendørs idrætsfaciliteter.

Ifølge nationale kinesiske statistikker deltager 2/3 af Beijings indbyggere i en eller anden form for fysisk aktivitet – en langt større procentdel end landsgennemsnittet på 1/3.

Tankevækkende fakta

Regelmæssig aktivitet bidrager til en kontrolleret normalvægt, reducerer risikoen for hjerte-karsygdomme og er generelt med til at forbedre folks fysiske velvære. Dét at have en aktiv livsstil er især vigtigt for ældre, fordi motion er med til at opbygge deres muskler og knogler, mindske deres blodtryk og forlænge deres levetid. Udendørs idrætsfaciliteter er endvidere ekstra gode i forhold til at eksponere folk for sollys og forbedre deres psykiske helbred.

Media

YouTube

Idrætsudstyr i Beijing park

Google Kort

a:2:{s:4:"zoom";s:1:"4";s:7:"latlong";s:32:"39.70718665682654,115.8837890625";}


Tjek det her

Case: Sutton: BedZED viser vejen

Beddington Zero Energy Development (BedZED) er planlagt ud fra en holistisk tilgang til bæredygtighed, hvilket har medført et markant fald i boligområdets samlede energiforbrug.

Fact/Quote

”Verden bliver nødt til at skabe bymiljøer, der er befordrende for menneskelig lykke, selv om u-landene ikke vil komme på omgangshøjde med de rigere lande de næste tre-firehundrede år."
Enrique Peñalosa

Back to top-da