Solceller ved Port Forum, Barcelona, af Luca Vez, 24 feb. 2009, Flickr Creative Commons
Case

Barcelona: Førende i solenergi

En bæredygtig bekendtgørelse i Barcelona, Spanien, stiller krav om, at der installeres solfangere i alle større nybyggerier. Målet er, at bygningerne selv kan opvarme 60 % af deres varmtvandsforbrug. Barcelona viser vejen for udbredelse af vedvarende energi – 20 spanske byer har allerede fulgt trop og EU har præmieret byens ambitiøse initiativer.


Siden 2000 har alle nye bygninger og større renoveringsarbejder i Barcelona været pålagt at installere solfangere, der bruges til at opvarme størstedelen af bygningens eget varmtvandsforbrug. Det banebrydende er, at Barcelona med denne bekendtgørelse vover at stille regulære krav frem for at nøjes med valgfrie opfordringer.

På Barcelonas strandpromenade Forum Esplanade står et stort skulpturelt solcelleanlæg, der med en overflade på 10.500 m2 er et af Europas største. Her produceres energi til den offentlige energiforsyning, der medvirker til en årlig reduktion af byens CO2-udledning svarende til 440 tons. Fladen er sydvendt og tiltet i en vinkel på 35° for at maksimere effektiviteten. Pladens solceller anvender monokrystaller, som består af bittesmå siliciumskiver, der omdanner sollyset til elektricitet.

Med solceller på rådhustaget og ikke mindst anlægget på Forum Esplanade formår Barcelona at skabe sig en profil med fokus på solenergi som en del af byrummet. Solfangerne bliver især brugt til vandopvarmning og installeres derfor på store bygninger med et betydeligt forbrug af varmt vand, som for eksempel boliger og institutioner med store køkken-, vask- og badefaciliteter.

Solceller som juletræer i Barcelona, af jp. Ubiqua, 3 dec. 2008, Flickr Creative Commons

I 2002 stiftede kommunen Barcelonas Energi Agentur, der har til formål at udbrede en bæredygtig tilgang til miljø og særligt energiforbrug i byen. Energi Agenturets hovedopgave er at give kommunen, borgere og virksomheder mere viden om vedvarende energi og i øvrigt deltage i udviklingen af nye bæredygtige energiproduktioner. Agenturets væsentligste initiativer sker dog indenfor solvarme og solenergi.

Udbredelsen af solfangere er et skridt i den rigtige retning, men kan ikke stå alene. Kravet om at anvende solenergi er da også blot én af Barcelonas strategier for at nedbringe energiforbruget og øge produktionen af vedvarende energi. Byen støtter herudover teknologiudvikling, redskaber til måling og kontrol af energiforbrug samt oplysningskampagner.

Javascript is required to view this map.

Kommentarer

Her er det vel snakk om solvarme (termisk energi) fra solfangere (som varmer opp væske) ikke solceller (som lager strøm). Det gir liten mening å varme opp vann med strøm fra solceller, da direkte oppvarming av væske er langt mer effektiv.

Kære læser. Tak for din interesse og vågne øje - du har fuldstændig ret, der var ikke skelnet korrekt mellem de to begreber. Det skulle være rettet nu. I casen er der først og fremmest tale om solvarme fra solfangere, der installeres på større byggerier. Men også solceller, der lagrer strøm, er en del af Barcelonas store indsats for fremme vedvarende energi. Topbilledet viser for eksempel et solcelleanlæg. Bedste hilsen fra redaktionen

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <ul> <ol> <li> <h3> <hr> <hr/> <p> <img> <br> <br/> <br /> <table> <tbody> <tr> <td> <sub> <sup>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Sortering

Sortering

På rette vej

Vigtig læring

Forum Esplanaden’s 10.500 m2 solceller har nedbragt Barcelonas årlige udledning af CO2 med 440 tons.

Solcelleanlægget på Forum Esplanaden er et bæredygtigt vartegn for byen og skaber et anderledes byrum ved strandpromenaden.

Solenergi-bekendtgørelsen i Barcelona er blevet en model for andre kommuner, der har adopteret initiativet - i visse lokale tilfælde endog med højere ambitioner. Mere end 20 spanske kommuner har fulgt Barcelonas gode eksempel.

Proces

1998
Den spanske regering godkender en plan, der skal fremme vedvarende energi for at imødekomme landets store vækst i energiforbruget. Planen fremmer udviklingen af vedvarende energier som vind og sol, men ikke biomasse.

1999
Barcelonas bystyre vedtager bekendtgørelse om, at alt større nybyggeri skal installere solenergi til at opvarme 60 % af deres varmvandsforbrug.

2000
Bekendtgørelsen om, at solenergi skal integreres i alt nybyggeri træder i kraft.

Barcelona har på dette tidspunkt 1,1 m2 solcelleanlæg pr. 1000 indbyggere,

2002
Barcelonas Energi Agentur stiftes 14. maj med inspiration fra EU's energipolitik og opfordring til at dele viden og erfaringer på energiområdet.

Energi Agenturet iværksætter en 10-årsplan for energibesparelser og vedvarende energi. (Barcelona Energy Improvement Plan)

2004
Barcelona har mere end tidoblet sit areal af solcelleanlæg siden 2000 og har nu 13 m2 solcelleanlæg pr. 1000 indbyggere.

Regeringen reviderer planen fra 1998 med nye krav om, at produktionen af el fra biomassefyrende kraftværker ved udgang af 2011 skal være på 2.058 MW.

2005
428 solenergiprojekter er opført i byen svarende til 31.050 m2 solceller, der giver en årlig energibesparelse på ca. 24.840 MWh.

2006
30-70 % af det det nationale varmtvandsforbrug skal dækkes af solvarme, alt afhængig af tilgængeligheden af andet brændstof og hvilken klimatisk zone bygningen ligger i.

2007
Barcelona vinder EU’s pris ManagEnergy for at forpligte sig på bæredygtige energiløsninger

Fakta

Fakta om byen

Land: Spanien
By: Barcelona
Areal: 101,4 km2 (Barcelona by)
Befolkningstal: 1.621.537 (Barcelona by, 2009)
Befolkningstæthed: 15.991/km2
BNP per capita (land): USD 33.700 (2009 est.)

Kilde: Wikpedia, CIA World Factbook

Fakta om projektet

Barcelona har forpligtet sig til at etablere 100.000 m2 solenergiceller, som tilsammen vil spare byen for udledning af 15.000 tons CO2 pr. år.

Barcelonas Energi Agentur består af repræsentanter fra Barcelona Kommune, Organet for Vandforsyning og Affaldshåndtering, Energiinstituttet for henholdsvis det spanske og det catalanske område, Barcelonas Uafhængige Universitet og det Catalanske Tekniske Universitet.

Tankevækkende fakta

Spanien er det land i EU, som afviger mest i forhold til sine forpligtelser i Kyoto-aftalen.

I følge EU har Spanien – sammen med England – Europas højeste potentiale for vækst inden for bioenergisektoren.

Andre fakta

Barcelonas Energi Agentur har, ud over solenergi, iværksat:

  •  Effektivisering af gadebelysningen med 59 %
  •  Udskiftning af lys i lyskurvene til LED lys, hvilket har givet besparelse på 87 % på energiforbruget
  •  Brug af fjernkøling i den nye bydel 22@bcn
  •  Etablering af 120 km cykelsti
  •  Etablering af delebilordninger
  •  Bycykler, der med stor succes har 80.000 brugere

Media

YouTube

Google Kort

a:2:{s:4:"zoom";s:1:"6";s:7:"latlong";s:28:"42.45588764197166,0.52734375";}


Tjek det her

Case: Goa: Mobile skoler

 I Goa flytter skolerne med børnene, når deres forældre flytter efter nyt arbejde.

Fact/Quote

”Landbruget er også indirekte ansvarlige for CO² udledninger i andre sektorer. Landbruget er hovedkraften bag arealanvendelse i forhold til afskovning, produktion af gødning, brug af landbrugsmateriel som kræver energiressourcer samt til og fra transport. Alt dette betyder COf² udledninger fra industrien samt energi- og transportsektoren.” Stern Review, 2006

Back to top-da