Amsterdam: Urban akupunktur skaber nyt liv i forstad
Hollands hovedstad Amsterdam lider af pladsmangel. Centrum kan ikke rumme flere boliger og aktiviteter, og derfor forsøger byplanlæggere nu at skabe nye bycentre i udkanten af byen for at kunne imødekomme indbyggernes stigende behov for plads. I Zuidoost, i det sydlige Amsterdam, har arkitekter, via urban akupunktur, optimeret forholdene i det socialt belastede boligområde Bijlmermeer ved at gøre området til et nyt underholdningsmekka.
Bijlmermeer blev bygget i 1960’erne for at give indbyggerne i Amsterdam et alternativ til den tætte bymidte. Enorme betonblokke med store lyse lejligheder skulle lokke folk ud af
centrum, men udflytterne ville hellere have hus og have, og lejlighederne fik lov til at stå tomme.
Områdets beboere har i mange år hovedsageligt bestået af arbejdsløse eller underbetalte og i visse tilfælde illegale indvandrer. Indvandrerne kommer især fra den tidligere hollandske koloni Surinam i Sydamerika, der efter uafhængigheden i 1975 immigrerede til Holland, hvor myndighederne bland andet placerede dem i det billige sociale boligbyggeri i Bijlmermeer. Bydelen blev en af de mest kriminelle i Amsterdam, og Bijlmermeer blev en multietnisk men monofunktionel ghetto, et beboelsesområde, der ikke opfordrede til aktivitet og sociale møder i byrummet. I 1992 styrtede et fly ned i to boligblokke. Oprydningsarbejdet satte gang i nedrivning og renoveringer af flere bygninger og opførelse af nyt lavere byggeri, der skulle tiltrække bedre stillede sociale klasser.
Bijlmermeers naboer i dag er ArenA Poort et nybygget forlystelses- og erhvervsområde med blandt andet et stort stadion og shoppingcenteret Amsterdamsepoort. I planlægningen af området har det været arkitekternes opgave at få de tre områder til at forholde sig til hinanden, på en måde der gavner hele området og optimerer Bijlmermeer, så der kan skabes et nyt og bedre liv for beboerne i området.
Den gamle station blev bygget om, så den nu er hævet over jorden, og man kan færdes frit under den og på tværs af området. Den er blevet et symbol på bydelens nye store ambitioner. Samtidig er der lavet et nyt urbant strøg, som symbolsk og fysisk binder bydelen sammen med stationen som omdrejningspunkt. Strøget giver et alternativ til Amsterdams centrum med et afvekslende rumligt forløb, hvor man kan shoppe og opholde sig. På den østlige side af stationen er der blevet ryddet op, og gamle slidte byrums-inventarer er blevet revet ned og skiftet ud. På den vestlige side af stationen har arkitekten placeret overdimensionerede siddeskulpturer i varme træsorter. Disse ’sticky public spaces’ giver folk mulighed for at falde i snak med andre personer eller grupper. Desuden bryder bænkene de mest oplagte forbindelseslinjer og skaber nye bevægelsesmønstre.
I dag findes der 150 nationaliteter i Bijmermeer. Arbejdsløsheden er stadig større end i resten af Amsterdam, men folk flytter ikke længere fra bydelen. Udover boliger ligger der nu også et nyt gymnasium og ING-bankens hovedsæde i området. Begge er strategisk placeret i østsiden for at trække noget liv over i det belastede boligområde. På den måde bliver den befolkning, som har sin dagligdag i området, en blanding af erhvervsfolk, gymnasieelever og beboere fra blokkene, og med jævne mellemrum horder af sports- og musikfans til stadion. Der er bygget nye ejerboliger, som nu tiltrækker middelklassefamilier til området, der gerne vil bo tæt på centrum af Amsterdam.
Kommentarer
Indsend kommentar