Århus: Kolonihaver er populære som aldrig før
Duften af nygravet jord, blomster og frisklavet kaffe fylder luften i de hundredvis af kolonihaveforeninger, der ligger i udkanten af mange danske byer. Kolonihavelivet lokker byboerne med frisk luft, fællesskab og jord under neglene. I Århus, Danmark, har byens mest populære haveforening siden 1933 fungeret som et grønt pusterum for folk, der bor i lejlighed. De danske kolonihavers historie har rødder i begyndelsen af det sidste århundrede, men haverne er om muligt mere eftertragtede og populære i dag.
I Danmark er kolonihaver populære åndehuller for mange mennesker, der bor i byerne. Fritidshuse, smukke blomsterbede, rødternede duge, snak over hækken og Dannebrog til tops om søndagen er det idylliske billede danskerne har af livet i en kolonihave. I kolonihaveforeningen Skovlunden centralt i Århus kan haverne kun købes af folk, der bor i lejlighed og ikke selv har en have. Interesserede skriver sig da også gerne på venteliste i op til 13 år.
Haveforeningen Skovlunden er beliggende i et smukt grønt område bag Marselisborg Slot, og er en af de mest eftertragtede kolonihaveforeninger i Århus. Der er i dag 133 haver med fritidshuse i foreningen. Haverne dækker ca. 400 m2 hver, selvom enkelte er en del større. Det er tilladt at bo i de primitive huse hele sommerhalvåret, hvor der er åbnet for haveforeningens hovedhane. Om vinteren er der intet vand i foreningen og der er ikke kloakeret i haveforeningen - toiletterne bliver tømt af slamslugere. Enkelte huse har på egen hånd investeret i solceller på taget. Resten af foreningens medlemmer lever uden el.
.jpg)
Førhen var haverne et nødvendigt spisekammer, hvor man dyrkede grøntsager til husholdningen hjemme i lejlighederne. I dag er det det simple liv i foreningen, der tiltrækker byens indbyggere. Der er f.eks. ikke nogen udsigt til, at der bliver lagt fælles el i Skovlunden. I kolonihaven handler det om at koble af, komme væk fra det stressende byliv og nyde naturen. I Skovlunden gør man det blandt mere end 1101 æbletræer, 850 stikkelsbærbuske og cirka 1150 hindbærbuske. Og det er populært. Haverne er blevet statussymboler, mener haveforeningens formand Frank Karlsen. Der står 1200 på venteliste til en have, hvoraf de 300 er aktivt søgende. Der bliver i gennemsnit solgt seks haver om året.
Det gælder om at have den helt rigtige lejlighed på Frederiksbjerg og så en kolonihave i kort cykelafstand derfra,”
siger Frank Karlsen, formand i Skovlunden kolonihaveforening i Århus.
Haveforeningen Skovlunden har ligget på den nuværende placering siden 1933. Men foreningens historie går endnu længere tilbage. Under navnet Skovly lå den i sin tid på nogle jorde ved Havreballeskoven, men da arealet skulle bruges til udvidelse af Århus Zoologiske Have, fik Skovlys 64 haver i oktober 1933 deres opsigelse med én måneds varsel. På mindre end en måned fik foreningen mobiliseret medlemmerne, det nye areal ved Skovridervej blev lejet og der blev optegnet kort over haver og veje på den nye grund. I november 1933 var foreningen en realitet og 100 haver var lejet ud allerede det første år.
Allerede før 1. verdenskrig var kolonihavebevægelsen godt i gang. Livet i kolonihaverne opfyldte mange formål udover produktion af afgrøder. Det var allerede dengang et fristed for arbejderfamilierne fra de tætte indre bykvarterer. Flere familier flyttede endda ud i kolonihaven i sommermånederne. For arbejdere var ferierejser endnu kun fantasi, og haverne var et paradis for børnene. Desuden blev haverne hurtigt rammen om et vigtigt socialt liv. Familiesammenholdet blev styrket i haven og hen over hækken oplevede byboerne en forlængelse af den daglige klassesolidaritet - nu blot i friere former. Endelig bidrog kolonihaverne til en stigende forståelse af næringsmidler og arbejdet med jorden.
Kommentarer
Indsend kommentar