Storbyen har vokseværk

Fordelingen mellem land og by fremstår ikke længere entydigt afbalanceret: I dag bor og lever mere end 60 % er verdens befolkning i byer. Storbyer verden over vokser konstant - i masse, højde og bredde - altimens landet, provinsen og de mindre bysamfund bliver stadigt mindre. 

Byens år
Den tiltagende urbanisering, som vi registrer på et globalt plan, gør sig også gældende herhjemme. Eksperter forventer at de næste 30 år bliver byens år: Frem mod 2040 vil indbyggertallet i København, Aarhus, Odense og Aalborg stige markant. Hvor provinsen og landsbyerne udgjorde udgangspunktet for boligdrømmen i efterkrigsårene – ja, helt frem til årtusindskiftet – tegner der sig fra begyndelsen af det 21. årh. et noget anderledes mønster. Vinden er vendt, så at sige, og i dag oplever vi hvordan folk – alt fra enkeltpersoner, ældre par til unge familier – enten flytter tilbage eller blot vælger at bosætte sig i byen frem for i forstanden eller på landet.

Storbyen fungerer som et centrum for vækst og udvikling i samfundet socialt, kulturelt og økonomisk. Tidligere opfattede man byen som et beskidt og usundt bosted for mennesket. Dengang herskede industrien, men med industriens afvikling og velfærdssamfundets fremkomst har byen fået en noget anden rolle i samfundet og for mennesket. Og ser vi specifikt på de miljø- og energimæssige forhold, så peger flere eksperter i stigende grad på fordelene ved at bo tæt og kompakt i byen frem for at sprede boligmassen ud over enorme arealer, som forstadsbyggeriet og parcelhuskvarteret fra 1960erne er et godt eksempel på.

Vi forbinder ikke længere den tætte kompakte by med noget beskidt, mørkt og usundt. Tværtimod, så opfattes storbyen globalt såvel som i Danmark, som et godt, sundt, socialt og sikkert udgangspunkt for at leve kompakt på en måde, der belaster miljøet og samfundet mindst muligt. Det er særligt brugen af cyklen, den offentlige transport og de tætte boligformer i den klasisske karrée-bebyggelse og nyere lejlighedskomplekser, der gør byen til et godt og bæredygtigt alternativt til provinsbyerne og landsbyerne, hvor der ofte er langt mellem husene, og hvor transporten til indkøbsmuligheder, arbejdspladsen og institutioner er både tids- og ressourcekrævende.   

På vej mod 2040...
I København forventes indbyggertallet i 2040 at stige med 29 %, svarende til et samlet indbyggertal på 700.000 mod de 540.000 i dag. I Aarhus forventes byen at vokse med 24 % i 2040. Og i Aalborg og Odense regner de med at blive mellem 19 - 23 % større end de er idag. I dag vokser København med omkring 1000 indbyggere om måneden og med de storstilede byggeprojekter som Ørestaden, Islandsbrygge, Sydhavnen,  og nu også Nordhavnen, kan man sige, at byen vel egentligt blot forbereder sig på at tage imod alle de nye tilflyttere. I Aarhus, Odense og Aalborg gør man sig ligeledes klar til forøgelsen - og heller ikke her bliver boligmangel formentligt et problem - her bygges nemlig også på livet løs. 

Men med den stigende befolkningstilvækst - orienteret omkring de fire største byer - nærmer Danmark sig i 2040 et samlet befolkningstal på 6,2 millioner. Det giver grund til bekymring særligt ift. nybyggeriets belastning på miljøet. Den eksplosive befolksningstilvækst og arbejdet med at bygge nye boliger afføder nemlig et spørgsmål omkring nybyggeri vs. renovering og genandvendelse af den allerede eksisterende bygningsmasse af historisk eller post-industriel karakter. Mange eksperter på området peger nemlig på, at det eksisterende byggeri med fordel kan fungere som hjem og ramme for nutidens og fremtidens byboere.

Så, mens de største byer bliver større og de mindre byer bliver mindre, får det mig til at tænke på hvordan vi kan sikre den arkitektoniske kvalitet, det karakteristiske bybillede og folk velbefindende i boligen i byen? Hvordan balancerer vi mellem at bygge nyt og medtænke den eksisterende historiske bygningsmasse når fremtidens bolig til den fraskilte, den sammensatte familie og det ældre par skal skabes i storbyen, hvor stadigt flere og flere mennesker kommer til at leve og bo?