En af de helt store udfordringer

Det er en af de helt store udfordringer for byggebranchen og ingeniørsamfundet: Vi skal reducere vores udledning af drivhusgasser med 80 % over de næste 40 år. Og vi skal samtidig afslutte vores afhængighed af fossile ressourcer som olie, kul og metaller. Dette kræver en massiv omlægning af den globale byggeindustri. Det byggede miljø er nemlig ansvarligt for omkring 50 % af den samlede udledning af drivhusgasser. Hvis vi skal blive ved med at udvilke byerne på samme måde som hidtil, står atmosfæren og naturen for skud. Men, bygge- og anlægssektoren kan faktisk være en del af løsningen, den nødvendige viden og teknologi eksisterer allerede.

Hidtil har fokus været rette imod, at bygherrer skulle producere energieffektive bygninger, hvilket uden tvivl er en god idé. Men, mens driftens andel af CO2 mindsker, er byggematerialernes andel forblevet uændret, og dermed mere relevant at kigge på. Byggeriets største klimabidrag er i stigende grad de store mængder CO2, der kan ”gemmes” i de bygningsværker. Klodens bygherrer vil således i fremtiden ikke kun administrere sine bygningsværker – de vil blive CO2-forvaltere. Her er en stadig vigtigere del af løsningen på byggeriets klimaproblem: omkring 30 % af det samlede reduktionspotentiale på den globale udledning af drivhusgasser kommer fra det byggede miljø, som for eksempel ved CO2-ophobning i veje, broer, boliger og kontorer. Der er mange nye tanker og idéer, som mangler at blive undersøgt.

Bærende trækonstruktioner, især i skov-rige lande, både binder CO2 og skaber nye arbejdspladser. Genbrugt træ, beton, metaller og plast kan opbygge nye bymiljøer i stedet for udbredning af affald på naturens bekostning. Arkitekter, ingeniører, entreprenører og producenter kan drage stor fordel af det teknologiske skift og handle med nyudviklede produkter og serviceydelser globalt. Også i Denmark, kan vi skabe en ny industri for byggematerialer, der producerer f.eks byggeplader af genbrugt træ og aske. Et væg-element af geopolymercement med isolering af genbrugspapir. Veje og broer af genbrugt asfalt, stål og beton. etc., etc.

Men det absolut vigtigste for klimaet er, at alle bygningsværker skal have en livscyklusanalyse (LCA), en miljøcertificering. Det ignorerede Danske bygherrer også, indtil for blot et par år siden, men nu er de internationale miljøcertificeringerne LEED, BREEAM, DGNB og C2C ved at vinde indpas, også i Danmark. EU kunne også stille administrative krav om bl.a. LCA-beregninger, som en betingelse for CE mærkning. Det kræver blot en tilføjelse i den aktuelle opdatering af produktets europæiske standard. Mens vi venter på EU, kunne Bygherreforeningen, starte med at opfordre til LCA mål i sine medlemmers interne produkt- og systemtekniske retningslinjer og lukke øjnene for byggemateriale-lobbyisters modargumentation, for forandringen vil gøre vore bygninger dyrere.

Skrappere klimakrav vil, om end forbigående, lede til højere priser for slutbrugeren. Men, det er i sig selv, er der ikke noget nyt, for i årtier har vi skabt en mangfoldighed af ’fordyrende’ regler, som vi i dag tager for givet. Dette er alene blevet gjort for at sikre, at det byggede miljø opfylder samfundets krav. Det gælder for eksempel elektricitet og brandsikkerhed, sanitet, arbejdsskade beskyttelse, trafiksikkerhed, handicap tilgængelighed, isolering, varmegenvinding osv. En god nyhed præsentererede Klaus Hansen fra SBi på et ”Cradle to Cradle seminar”, på DTI. Klaus Hansen mener, at forandringsværktøjet - nemlig LCA-beregningerne, der for et par år siden var umulige at få frem af rent administrative grunde - nu kan udføres præcist og pålideligt af de fleste store byggekonsulentfirmaer.

Med den konstante udvidelse af databaser og beregningsmodeller vil man forhåbentlig være i stand til at beregne og kontrollere opbevaring og håndtering af drivhusgasser i vore bygninger – med fokus på hvor meget der frigives og/eller lagres i forbindelse med renovering og nedrivning. Så, danske bygherrer: Det er tid til at komme i gang!