Aalborg: Byen for hele livet - interview med Bodil V. Henningsen

I forbindelse med kampagnen 'Byen for hele livet' har Bæredygtige Byer™ talt med repræsentanter fra de deltagende byer om deres arbejde med 60+erne i byen. I dette interview taler arkitekt Bodil V. Henningsen fra Plan & Byg i Ålborg om deres arbejde med inddragelse af den ældre befolkning i den udviklende byplanlægning og byfornyelse.

Hvad har I gjort eller planer om at gøre specifikt på ældreområdet i Aalborg?

Bodil: Med tanke på arbejdet med byudvikling/byomdannelse har vi i Aalborg Kommune generelt et stort fokus på udviklingen og indretningen af byens rum - ud fra såvel strategiske som anvendelsesmæssige betragtninger. Vi er aktuelt i den sidste fase i omdannelsen af Aalborgs centrale havnefront, hvor netop nyindretning af en række markante og forskelligartede byrum, er et centralt omdrejningspunkt for udviklingen af en ny byidentitet.

Parallelt med de mange store anlægsprojekter langs havnefronterne og i midtbyen har vi involveret os i forskellige kortlægningsprojekter for generelt at opnå større viden omkring forskellige brugersegmenter og deres forskellige behov i relation til brugen af byens rum.

Hvilke projekter og samarbejder skal fremhæves og hvorfor?

Bodil: 'Det mangfoldige byrum' i samarbejde med Aalborg Universitet / Realdania og aktuelt 'Vedkommende byrum' i samarbejde med Socialministeriet og Metopos. Sidstnævnte projekt har også specifikt øget vores indsigt i ældres præferencer i forhold til indretning og anvendelse af byens rum, herunder fx vigtigheden af at imødekomme særlige behov i relation til tilgængelighed og tryghed. Vi søger mod at kunne arbejde med at medtænke ældres præferencer på linje med fx familiens og de unges.

Hvad oplever I som de største udfordringer når det handler om kombinationen sundhedsfremmende og ældrevenlig planlægning i jeres by?

Bodil: Det er vigtigt at blive endnu bedre til at etablere projektsamarbejder på tværs af de kommunale forvaltninger for dermed at kunne bringe de forskellige kompetencer og aktører i 'samspil'. Konkret viden omkring tilgængelighed, tryghed, adfærdsmønstre, etc. giver både grundlaget og inspirationen til at skabe aktiverende mødesteder med rekreative, sundhedsfremmende kvaliteter - med særligt fokus på de ældre.

Samtidig, er 'ældrebegrebet' jo vældig bredt og sammensat. Mange ældre er meget aktive, andre er for eksempel utrygge i forhold til at bevæge sig ud i byens rum efter mørkets frembrud og nogle har meget svært ved, overhovedet, at bevæge sig. Således er ældre på ingen måde en homogen målgruppe.

Hvad forventer I at få ud af jeres kortlægning af bevægelsesmønstre i byrummet og hvordan kan I bruge resultaterne i planlægningen af bedre byrum for +60'erne?

Bodil: En målsætning omkring det at skabe ”vedkommende byrum” - for andre og flere mennesker eller at udvikle ”byen for hele livet”, har sit afsæt i et ønske om at skabe byrum, for i princippet, 'alle målgrupper' - om ikke i det enkelte byrum - så i den samlede komposition af de forskellige bydeles offentlige byrum, parker og rekreative arealer. Den viden bringer vi med os i kommende omdannelses- og byrumsprojekter. Aktuelt i forbindelse med eksempelvis den forestående omdannelse af Karolinelund og Godsbanearealet med bl.a. etablering af en helt ny å-park.

Hvad oplever I som de største udfordringer i forhold til at inddrage især de 'ældre' i den udviklende planlægning af byrummet og hvordan kan I bruge jeres viden om målgrupper i den udviklende planlægning?

Bodil: Apropos min bemærkning om, at ældre er mange ting, har vi været i dialog med ældre hjemmeboende (fra et blandet forstads-villakvarter) samt en mere ’homogen’ gruppe ældre fra et plejehjem og aktivitetscenter. Alle er potentielle brugere af de kommende nye rekreative by- og parkrum langs den fritlagte Østerå, men deres drømme og behov var, som udgangspunkt, meget forskellige. Ligeledes var deres lyst og tilbøjelighed til at bidrage til kortlægningen.

Mens de 'hjemmeboende' var meget interesserede i at deltage i diverse aktiviteter og bruge tid på at bidrage med idéer, var der større udfordringer i forhold til at mødes med plejehjemsbeboerne. Overordnet viste det sig, at man her for eksempel var utryg ved, at bevæge sig udenfor efter mørkets frembrud. I forhold til vores arbejde betyder det, at vi må været meget opsøgende i forhold til at inddrage netop denne målgruppe i en udviklende planlægning.

Hvad kan planlægningsafdelingen få ud af at være med i kampagnen 'Byen for hele livet'?

Bodil: Vi får mulighed for generelt at skabe fokus og øge vores viden omkring de ældres behov, og dermed skabe øget viden om behovet for fremtidige indsatser på området. En af de programsatte aktiviteter i ’Byen for hele livet’-kampagneperioden er et debat-kaffebord v / 'Byens helte', hvor ældre borgere indbydes til at kigge forbi til en snak om emner så som hvordan en by skaber gode byrum for de ældre. Idéer og kommentarer nedskrives og overdrages til byens politikere.

Det giver os et værdifuldt fingerpeg i forhold til plusser og minusser ved byens indretning. Overordnet ser vi kampagnen som en mulighed for at introducere forskellige aktivitetsmuligheder, særligt for ældre i allerede etablerede by- og parkrum, i samarbejde med seniorsport og ældresagen. Eksempelvis gives en introduktion til ældrevenlig anvendelse af det nye sportsudstyr ved havnefronten og nyopsatte fitnessredskaber i Østre Anlæg.

Vi håber dermed, at aktiviteterne i kampagneperioden inspirerer til flere lignende aktiviteter samt skaber nye traditioner for flere og nye typer sundhedsfremmende aktiviteter at mødes om i dag og i fremtiden. I øvrigt, har selve samarbejdet omkring tilrettelægning af kampagnen, som i Aalborg er foregået i samarbejde på tværs af forvaltninger, foreninger og interesseorganisationer, bidraget til at skabe og styrke interne samarbejdsrelationer – en ikke uvæsentlig sidegevinst i forhold fremtidige indsatser.

Se indslag fra Aalborg, TV2 Nord